Forskel mellem versioner af "Zythpen-Adeler"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med ''''Georg Frederik Otto v. Zytphen-Adeler''' 1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen...')
 
Linje 3: Linje 3:
 
1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han Dragsholm slot. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor.
 
1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han Dragsholm slot. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor.
  
Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som Dragsholm slot har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer.
+
Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som Dragsholm slot har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer hvor han blandt andet afskaffede hoveriet, og samtidig gennemgik han kritisk sine fæstere. De uduelige smed han ud med det samme, mens de andre blev hjulpet med bl.a. eftergivelse af gæld. og samtidig gik han i gang med at forbedre hovedgårdsdriften, og inden længe var Dragsholms jorde nogle af de bedste i landet, og en af grundene var, at de var blevet drænet med drænrør. Og så i 1848 var han den første i Danmark som drev roedyrkning i stor målestok, og var helt med i den sidste nye udvikling da han i 1856 indførte dampkraft til tærskeværker og andre maskiner, som var fastgjorte. Ydermere kasserede han de gamle hjulplove, og indførte de sidste nye svingplove, og det ikke kun hos sig selv, men også hos bønderne.
 +
 
 +
Men det skal med, at han de fårste år på slottet byggede et teglværk i starreklinte, og her fik han i 1848 tilladelse til at bygge en avlsgård i forbindelse med teglværket, men den blev dog først opført 10-15 år senere. Men det var ikke det eneste byggeri, for han fik opført en skovriddergård ved Skarresø i 1841, Vejrhøjgård og Næsgård omkring 1850-erne. Hans største bygningsprojekt blev dog da avlsbygningerne på Dragsholm slot brændte ned i 1848, men allerede samme år fik han dem genopbygget.
 +
 
 +
Nu var der kommet tanker om at udtørre Lammefjorden, og man må nok sige Zytphen-Adeler kom til at spille en stor rolle i det projekt. Der var allerede i 1840 fremsat en plan, som skulle udtørre Svinninge Vejle, og så indkalde han i 1850 til et møde om Lammefjorden, og de blev så indtørret i årene 1852 til 1862. Men det var først i 1873 at Aktieselskabet Lammefjordens indtørring blev stiftet, og hvem andre end Zytphen-Adeler blev formand for selskabet.

Versionen fra 26. jun 2011, 19:57

Georg Frederik Otto v. Zytphen-Adeler

1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han Dragsholm slot. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor.

Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som Dragsholm slot har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer hvor han blandt andet afskaffede hoveriet, og samtidig gennemgik han kritisk sine fæstere. De uduelige smed han ud med det samme, mens de andre blev hjulpet med bl.a. eftergivelse af gæld. og samtidig gik han i gang med at forbedre hovedgårdsdriften, og inden længe var Dragsholms jorde nogle af de bedste i landet, og en af grundene var, at de var blevet drænet med drænrør. Og så i 1848 var han den første i Danmark som drev roedyrkning i stor målestok, og var helt med i den sidste nye udvikling da han i 1856 indførte dampkraft til tærskeværker og andre maskiner, som var fastgjorte. Ydermere kasserede han de gamle hjulplove, og indførte de sidste nye svingplove, og det ikke kun hos sig selv, men også hos bønderne.

Men det skal med, at han de fårste år på slottet byggede et teglværk i starreklinte, og her fik han i 1848 tilladelse til at bygge en avlsgård i forbindelse med teglværket, men den blev dog først opført 10-15 år senere. Men det var ikke det eneste byggeri, for han fik opført en skovriddergård ved Skarresø i 1841, Vejrhøjgård og Næsgård omkring 1850-erne. Hans største bygningsprojekt blev dog da avlsbygningerne på Dragsholm slot brændte ned i 1848, men allerede samme år fik han dem genopbygget.

Nu var der kommet tanker om at udtørre Lammefjorden, og man må nok sige Zytphen-Adeler kom til at spille en stor rolle i det projekt. Der var allerede i 1840 fremsat en plan, som skulle udtørre Svinninge Vejle, og så indkalde han i 1850 til et møde om Lammefjorden, og de blev så indtørret i årene 1852 til 1862. Men det var først i 1873 at Aktieselskabet Lammefjordens indtørring blev stiftet, og hvem andre end Zytphen-Adeler blev formand for selskabet.