Forskel mellem versioner af "J. Jensen, Dyrlæge"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Dyrlæge J. Jensen i [[Asnæs]] havde i 1918 praktiseret i ca. en snes år i byen og omegnen. | + | Dyrlæge J. Jensen i [[Asnæs]] havde i 1918 praktiseret i ca. en snes år i byen og omegnen. |
Han var søn af gårdejer Niels jensen, Høve Borrevang, [[Asnæs sogn]]. | Han var søn af gårdejer Niels jensen, Høve Borrevang, [[Asnæs sogn]]. |
Versionen fra 27. jul 2012, 20:14
Dyrlæge J. Jensen i Asnæs havde i 1918 praktiseret i ca. en snes år i byen og omegnen.
Han var søn af gårdejer Niels jensen, Høve Borrevang, Asnæs sogn.
Erling Olsen, Asnæs, fortæller:
Dyrlægeboligen var den første ejendom på højre side af Storegade, når man kom ned ad "Smedebakken", som den blev kaldt.
Dyrlæge Jensen måtte fra begyndelsen benytte hestekæretøj når han skulle ud og passe sin praksis. Der var derfor hestestald og vognport til ejendommen. Senere anskaffede han sig en motorcykel, som langt senere blev udskiftet med en bil. Det har været et hårdt job at være dyrlæge med et stort distrikt og dårlige veje.
Det var et meget herskabeligt hjem, og meget fornemt. Min mor var et år ung pige i huset hos dyrlægen, og hun har efterladt breve, hvori hun fortæller om de vilkår, hun måtte acceptere. Arbejdsdagen var fra tidlig morgen til køkkenet var ryddet om aftenen. Fridage var hver anden søndag og enkelte aftener når det kunne passe herskabet. Der var ingen varme på værelset, så enten måtte hun opholde sig i køkkenet eller gå i seng. At husets unge pige skulle opholde sig i stuen var helt utænkeligt.
Da dyrlæge J. Jensen døde 1932 blev området overtaget af dyrlæge Ove Hvissing Buttenschøn.
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 7. jan 2012, 12:44 (CET)