Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
== Ugens Artikel: Grevinge Alderdomshjem==
+
== Ugens Artikel: Hørve Kirke==
[[Fil:Anders Jensen.JPG|150px|thumb|Right|Gårdejer Anders Jensen.]]Det var vel først pastor [[Hans Peder Hansen Gjevnø]], der satte tanken i skred om at oprette et alderdomshjen, i hvert fald arbejdede han utrættelig, og såede de frø, der blev til den hyggelige bygning.
+
[[Fil:Hørve kirke.jpg|300px|thumb|right|Hørve Kirke i begyndelsen af 1900-tallet. Et smukt, tidligt Bay-foto af Hørve Kirke, der ses mod syd spejlende sig i gadekæret.
  
Der var nedsat et udvalg til at arbejde sagen, men under dette arbejde døde pastor Gjevnø.
+
Hørve Kirke blev oprindeligt opført som en romansk rundkirke i kampesten i 1100-tallet, hvilket dog ikke er til at se i dag efter adskillige ombygninger. - Fotograf: Søren Bay
 +
]] Gamle optegnelser vise, at der det højeste punkkt i [[Hørve]] vist nok har ligget en romansk kampestenskirke omkring 1100-tallet, som blev bygget på et meget tidligt tidspunkt.
  
Hans gerning blev ført videre under gårdejer ferdinand Nielsens formandskab, og der tegnedes rundt om i sognet en sum på ca. 8.000 kroner at betale i rater.
+
Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene.
  
Udvalget var sammensat af mænd, der var rede til at gøre en alvorlig indsats for sagen, men man var klar over, at der skulle mange flere midler til, før planerne kunne realiseres.
+
Koret blev bygget 1575, hvilket en indskrift i koret fortælle om.
  
Der har nok underforstået været en tanke, at gårdejer Anders Jensen, Maglehøj, var medlem af udvalget, og tilmed kasserer, for man vidste, at når han havde fundet en sag god, kunne han give bidrag som ingen anden i sognet.
+
De gamle kalkmalerier fra Reformtiden forestiller kristus i samtale med den samaritanske kvinde, Sct. Jørgen med dragen og Dommedag.
  
Men at han selv betalte for opførelsen af Grevinge Alderdomshjem havde ingen dog tænkt sig.
+
Antimensalet er antagelig fra Reformtiden.
  
Byggeriet kostede rundt regnet 50.000 kroner.
+
Prædikestolen (1670) og altertavlen fra Kristian IVs tid.
  
Anna og Anders Jensen fortjener sognets særlige tak, også af senere slægter.
+
Døbefonten er et interessant granitstensarbejde med tovornamenter.
  
Indvielsen fandt sted i 1931.
+
Man ser rester af et gammelt Sct. Laurentiusalter.
  
Der var plads til 22 beboere.
+
Kirken ejer et middelalderligt krucifiks.
At Anders Jensen blev dekoreret med Dannebrogskorset, var en velfortjent æresbevisning, som han også selv satte stor pris på.
 
  
Ferdinand Nielsen beholdt formandsposten til sin død 1940.
+
I tårnet er der to klokker, hvoraf den nene er fra 1531. Den mindste klokke er uden indskrift. Den er prydet med tre rundstave om halsen og en retvinklet liste over slagringen. Denne klokke skal være ført fra Sct. Jørens kirke i Holmstrup og hertil.
  
Den næste formand blev gårdejer Mads Kr. Madsen, [[Sneglerup]].
+
Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief.
  
Der har været forskellige bestyrerinder:
+
Hørve kirke er Annekskirke til [[Vallekilde kirke]].
  
Siden oprettelsen var fru Paula Andersen bestyrer.
+
I Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918 kan man læse, at kirken tilhører baroniet Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]). Kirketiende er under Frederik den 5. skænket af Lensherren til præsteembedet i Vallekilde. Ved den for nogle år siden stedfundne almindelige tiendeafløsning kunne der for Hørve kirkes vedkommende af den grund ikke båndlægges nogen kapital til kirkens vedligeholdelse, hvorfor denne fremdeles påhviler baroniet, hvis godsforvalter Holm altid har vist sig særdeles imødekommende overfor de vedligeholdelseskrav, som ved de årlige kirkesyn er fremkomne.
  
Og bl.a. har frk. Pedersen, der kom til i 1945, været betyrerinde.
+
1916 forsynedes kirken med elektrisk lys, ligesom der blev opstillet en udemærket ovn til dens opvarmning.
  
''Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening og Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen''
 
 
== Søg på Odsherred Wiki ==
 
== Søg på Odsherred Wiki ==
  

Versionen fra 26. mar 2012, 09:12

Ugens Artikel: Hørve Kirke

Hørve Kirke i begyndelsen af 1900-tallet. Et smukt, tidligt Bay-foto af Hørve Kirke, der ses mod syd spejlende sig i gadekæret. Hørve Kirke blev oprindeligt opført som en romansk rundkirke i kampesten i 1100-tallet, hvilket dog ikke er til at se i dag efter adskillige ombygninger. - Fotograf: Søren Bay
Gamle optegnelser vise, at der på det højeste punkkt i Hørve vist nok har ligget en romansk kampestenskirke omkring 1100-tallet, som blev bygget på et meget tidligt tidspunkt.

Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene.

Koret blev bygget 1575, hvilket en indskrift i koret fortælle om.

De gamle kalkmalerier fra Reformtiden forestiller kristus i samtale med den samaritanske kvinde, Sct. Jørgen med dragen og Dommedag.

Antimensalet er antagelig fra Reformtiden.

Prædikestolen (1670) og altertavlen fra Kristian IVs tid.

Døbefonten er et interessant granitstensarbejde med tovornamenter.

Man ser rester af et gammelt Sct. Laurentiusalter.

Kirken ejer et middelalderligt krucifiks.

I tårnet er der to klokker, hvoraf den nene er fra 1531. Den mindste klokke er uden indskrift. Den er prydet med tre rundstave om halsen og en retvinklet liste over slagringen. Denne klokke skal være ført fra Sct. Jørens kirke i Holmstrup og hertil.

Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief.

Hørve kirke er Annekskirke til Vallekilde kirke.

I Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918 kan man læse, at kirken tilhører baroniet Adelersborg (Dragsholm Slot). Kirketiende er under Frederik den 5. skænket af Lensherren til præsteembedet i Vallekilde. Ved den for nogle år siden stedfundne almindelige tiendeafløsning kunne der for Hørve kirkes vedkommende af den grund ikke båndlægges nogen kapital til kirkens vedligeholdelse, hvorfor denne fremdeles påhviler baroniet, hvis godsforvalter Holm altid har vist sig særdeles imødekommende overfor de vedligeholdelseskrav, som ved de årlige kirkesyn er fremkomne.

1916 forsynedes kirken med elektrisk lys, ligesom der blev opstillet en udemærket ovn til dens opvarmning.

Søg på Odsherred Wiki

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.