Ludvig Jensen

Ludvig Jensen, vægter, Strandstræde 5, Nykøbing Sjælland.

Han er født 3. maj 1871.

Han arbejdede i sine yngre år ved Odsherreds Jernbane.

Derefter kørte han 4 år diligencen til Gundestrup.

1901 blev han vægter i Nykøbing Sjælland.

Han blev gift med Amalie.

1928 den 11. marts har vægter Ludvig Jensen, der siden århundredskiftet har våget over byens borgeres nattesøvn, indgivet sin afskedsbegæring på grund af sygdom.

1946 den 26. oktober døde Amalie Jensen.

I ægteskabet er flere børn.

Da han blev enkemand boede han sammen med en søn og svigerdatter.

Politimesteren indstillede til byrådet, at byen fremdeles beholder den nuværende vægterinstitution - hvilket byrådet tiltrådte, og stillingen ville blive opslået.

Holbæk Amts Venstreblad..."det stod i" 24. august 1978 og 27. marts 1979. - Holbæk Amts Venstreblad 30. april 1951. - Odsherred Tidende 26. oktober 1946.--SOC 10. sep 2014, 16:35 (CEST)

+

I forbindelse med Ludvig Jensens 25 års jubilæum bragte Holbæk Amts Venstreblad den 21. juli 1926 følgende omtale:

25 Aars Vægterjubilæum.

Den 1. August kan Vægter Ludvig Jensen fejre sit 25 Aars Jubilæum som natlig Ordenshaandhæver i Nykøbing, idet han blev ansat i Vægterstillingen den 1. August 1901.

I disse mange Aar har Ludvig Jensen været en overordentlig punktlig og pligtopfyldende kommunal Bestillingsmand, og det har ingenlunde været lutter glade Nætter, han har gennemlevet paa sin Vindring gennem Byens Gader.

For det første var Vægterstillingen indtil for faa Aar siden saa daarlig aflagt, at den hverken var til at leve eller dø af, kun nogle faa Hundrede Kroner var Lønnen, hvorfor da ogsaa det væsentligste til Familiens Underhold maatte indtjenes ved anden Virksomhed om Dagen. At det efter et passeret Dagsarbejde ikke var noget lysteligt Liv at fortsætte med at traske Gade op og Gade ned den udslagne Nat, vil sikkert enhver indrømme.

Tilmed har der ikke altid hersket saa fredelige Tilstande i vor lille By som Tilfældet i Reglen er for Tiden. I flere Aar var der saaledes paa Anneberggaarden en Forpagter, der fortrinsvis søgte sin Arbejdskraft blandt det værste Ros, han kunde opdrive paa de københavnske Fæstekontorer, og naar disse Gutter kom til Nykøbing – og det skete til – var der som Regel altid Ballade med Slagsmaal og Optøjer, og under disse Forhold var det ikke noget behageligt Hverv for Vægterne, der trods deres Uniformer dog kun blev regnet for en Mellemting mellem Politibetjent og civil Person, at erhverve sig den fornødne Respekt.

Ogsaa paa den Tid, da Sindssygehospitalet blev bygget, og de mange fremmede Arbejdsfolk strømmede hertil, kunde det undertiden efter en Lønningsdag knibe nok med at holde Ro i Gaderne.

Dog skal det siges, at Ludvig Jensen altid har været i Besiddelse af en prisværdig Evne til saa vidt gørlig at faa det hele til at jævne sig. At faa etableret ”Sager” har aldrig været hans Lyst, og i Reglen har han ogsaa formaaet ved nogle alvorlige Ord at tale Urostifterne til Fornuft.

Derfor er det ikke saa underligt, at Ludvig Jensen er velset af det ganske Borgerskab saavel som af sine Overordnede indenfor Politietaten. Og da han tillige er en udmærket Kammerat for dem, han arbejder sammen med, vil han sikkert paa sin Jubilæumsdag faa adskillige Beviser paa den Sympati, han nyder i alle Kredse.