Næsholm borgruin

Imellem Nygaard og Højby, en kilometer øst for Borren, lå et andet og senere borganlæg, nemlig Næsholm. Borgen blev undersøgt i 1800-tallet, og udgravet i 1950-erne, og ud fra møntfund har man dateret den til perioden 1240 til 13340. Også denne borg lå på en lille ø, omgivet af Nygaard sø. Søen stod via Paje Sø i forbindelse med Kattegat, og man har formentlig på det tidspunkt borgen blev opført, kunnet sejle hertil. Borgen kendes imidlertid kun fra udgravninger, ikke fra optegnelser.

"Ikke i et eneste bevaret brev, ikke i nogen jordebog, og ikke i nogen tradition som kan tillægges historisk værdi, møder vi Næsholms navn", skrev arkæologen Vilhelm la Cour i sit værk om borgen.

Borgen har været forbundet med land ved en halvt hundrede meter lang pælebro, hvis inderste fag har været en vindebro, som kunne hejses op under angreb.

Selve borgen har bestået af 6-8 bygninger, enkelte i to stokværk med fogedens bolig som den anseeligste. I Borggården har været et par dybe spærregrave med småbroer, som kunne afbrydes om nødvendigt, og bag disse et solidt tårn i fire-fem stokværk, godt ti gange ti meter i udvendigt mål, og med mere end tre meter tykke mure.

Dette anlæg har sikkert tilhørt kronen, og er sikkert opført i et af Valdemar IIs sidste år. Dets beskedne størrelse tyder på at Næsholm ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver overfor ydre fjender, men snarere har skullet varetage kronens interesser, og sørge for fredens og lovens opretsholdelse. Den kongelige foged på borgen har ikke mindst haft til opgave at inddrive skatter og afgifter.

Fra 1280-erne til 1308 blev Nykøbing gentagne gange plyndret og nedbrændt af Marsk Stigs krigsfolk og hans allierede norske flåder, og fogeden har været magtesløs overfor denne huseren. I 1332 blev rigets forvaltning overtaget af holstenerne, og Næsholm fik nye herrer, indtil Valdemar Atterdags hær omkring 1340 stormede, nedbrændte og erobrede borgen og fordrev holstenerne. Fem hundrede år senere fandt man lænkede skeletter efter fanger i borgens kælder.

Valdemar IVs tilknytning til Nygård er ikke usandsynlig. Da det jo var kongens hær der ca. 1340 stormede, erobrede og nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig fast da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.

Og som erstatning for det ødelagte Næshom erhvervede Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede 1354.

Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan have anvendt Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i Odsherred.

Kildehenvisning: Borgene ved Nygård af Klæbel 1981. Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986.--SOC 29. sep 2011, 08:40 (CEST)