Forskel mellem versioner af "Fårevejle Stramitfabrik"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Fårevejle Stramitfabrik, [[Fårevejle]], [[Odsherred]]. | + | Fårevejle Stramitfabrik, [[Fårevejle]] st., [[Odsherred]]. |
| − | + | 1946 begyndte man på Holbæks Hørskætteri at fremstille isoleringsplader af halm efter svensk mønster - de såkaldte stramitplader - der installeredes en svensk maskine til 13.000,00 kr., og fabrikationen gik udmærket indtil hørskætteriet ophævedes. | |
| − | + | Derefter stiftedes et særligt selskab til at fortsætte pladefabrikationen, og man købte ØK-kompagniets gamle skallefabrik ved Fårevejle station og installerede sig der. | |
| + | |||
| + | 1947 blev fabrikationen ikke så stor, da man ikke kunne få halm nok. | ||
| + | |||
| + | 1948 den 14. juni er der tegnet kontrakt på 1 million tons halm fra landbrug af næsten alle størrelser over hele amtet. | ||
| + | |||
| + | Det er kun halm af vintersæd der anvendes, men det er en nationaløkonomisk vinding, at der kan fremstilles et brugbart byggemateriale af et affaldsprodukt, der i mange tilfælde blev afbrændt på marken. | ||
| + | |||
| + | Der medgår ca. 50 kg halm til en plade på 2,50 gange 1,20 m, og der kan på en 8 timers arbejdsdag fremstilles 60-70 plader. | ||
| − | + | Pladerne fremstilles ved, at halmen findeles og presses sammen under tryk, hvorefter limes svært papir på begge sider. | |
| − | + | Stramitplader bruges i byggeriet herhjemme, men også andre steder. | |
Driftsleder er Alfred Hansen. | Driftsleder er Alfred Hansen. | ||
| Linje 18: | Linje 26: | ||
| − | ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. november 1964.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. mar 2014, 18:45 (CET) | + | ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. november 1964. - Odsherred Tidende 14. juni 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 13. mar 2014, 18:45 (CET) |
[[Kategori: Industri]] | [[Kategori: Industri]] | ||
Nuværende version fra 7. dec 2018, 15:51
Fårevejle Stramitfabrik, Fårevejle st., Odsherred.
1946 begyndte man på Holbæks Hørskætteri at fremstille isoleringsplader af halm efter svensk mønster - de såkaldte stramitplader - der installeredes en svensk maskine til 13.000,00 kr., og fabrikationen gik udmærket indtil hørskætteriet ophævedes.
Derefter stiftedes et særligt selskab til at fortsætte pladefabrikationen, og man købte ØK-kompagniets gamle skallefabrik ved Fårevejle station og installerede sig der.
1947 blev fabrikationen ikke så stor, da man ikke kunne få halm nok.
1948 den 14. juni er der tegnet kontrakt på 1 million tons halm fra landbrug af næsten alle størrelser over hele amtet.
Det er kun halm af vintersæd der anvendes, men det er en nationaløkonomisk vinding, at der kan fremstilles et brugbart byggemateriale af et affaldsprodukt, der i mange tilfælde blev afbrændt på marken.
Der medgår ca. 50 kg halm til en plade på 2,50 gange 1,20 m, og der kan på en 8 timers arbejdsdag fremstilles 60-70 plader.
Pladerne fremstilles ved, at halmen findeles og presses sammen under tryk, hvorefter limes svært papir på begge sider.
Stramitplader bruges i byggeriet herhjemme, men også andre steder.
Driftsleder er Alfred Hansen.
1964 er omsætningen en kvart million kroner, og der er 6 mand ansat.
1964 er en ny fabrik under opførelse i Køge, og Stramitfabrikken flytter fra Fårevejle vinteren 1964-65.
Driftsleder Alfred Hansen stopper når fabrikken flytter.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. november 1964. - Odsherred Tidende 14. juni 1948.--SOC 13. mar 2014, 18:45 (CET)
