Forskel mellem versioner af "Overtro i Egebjeg sogn"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Overtro i Egebjerg sogn i Odsherred. ''Historiefortælleren Lars Andersen 1918:'' der blev sagt, at vættelysene brændte i lave, sumpede enge. Kunne de komme til at...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. apr 2013, 14:48 (CEST) | ''Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. apr 2013, 14:48 (CEST) | ||
| − | [[Kategori: Sagn]] | + | [[Kategori: Sagn og Overtro]] |
Nuværende version fra 27. apr 2013, 14:13
Overtro i Egebjerg sogn i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen 1918:
der blev sagt, at vættelysene brændte i lave, sumpede enge.
Kunne de komme til at stikke til dem med en kniv, så kunne de tage dem.
+
Brød og salt skulle være det første de måtte bringe ind, når de flyttede hen i et nyt hjem.
+
Man skulle vende vrangsiden udad på den højre strømpe når man første gang om forår og efterår skulle ud at fiske, for så fik man held med fiskeriet.
+
Når man ser nytårsnyet, og har en tom hånd, en tom mund og en tom mave, da skal man mangle brød hele året.
+
Inger Hans i Ulstrup sagde, at når de nytårsnat gik ud uden for porten, og tog et lagen over hovedet, så ville den komme, som de skulle have.
Der var et sted, hvor Inger tjente - det var nok inde i Egebjerg sogn - at en karl ville prøve det.
Han så da, at en enke kom med syv børn, dog ville han ikke have hende, men inden året var omme, blev han alligevel gift med hende.
+
Når der var storm på bryllupsdagen, da ville brudeparret rage uklar i begyndelsen af ægteskabet.
+
Når en frugtsommelig kvinde kom gående, og en hare løb imod hende, så fik barnet hareskår.
+
Moder sagde, at vi ikke måtte snurre på hælen, så blev der et hul i jorden, og så fik vi ringorm.
+
Når de havde vorter, så skulle de stjæle et stykke flæsk i skorstenen, og smøre vorterne med det.
Så måtte det lægges på vejen i det højre hjulspor med en sten ovenpå.
derefter skulle de gå baglæns tre skridt derfra. (Glostrup).
+
Juleaften skulle min moder altid ud at ryste frugttræerne, for så ville de bære god frugt. (Lestrup).
+
Når de i Rasmus Nielsens gård i Lestrup om foråret første gang skulle ud i marken med hestene for tilberede jorden til såningen, da troedes der, at det var meget uheldigt at møde en kvinde, thi så blev det ikke noget godt høstår.
+
De runde sten (forstenet søpindsvin) havde moder tro ved. Disse skulle altid hjemme i Lestrup ligge mellem mælkefadene, for at de kunne få smør.
+
I Rasmus Nielsens gård i Lestrup var det især hans moder, som holdt liv i de gamle skikke.
Om højtidsaftenerne skulle de alle give hunden hver to mundfulde af den tørmad, som de fik, når de havde spist grøden, for ellers fik de ikke held med sig hele året igennem.
+
Der blev sagt til børnene, at de ikke måtte kukke efter gøgen, for så blødte hans hjerte.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 18. apr 2013, 14:48 (CEST)
