Vig Gadekær

Vig Gadekær, Vig by, Vig sogn, Odsherred.

Udsigt over Vig i 1920'erne med Vig Kro og det tilplantede gadekær til højre i billedet. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Langt tilbage i tiden har de lave enge øst for byen været helt dækkede af vand. Isefjorden har sendt en gren ind her, næsten helt ind til Vig Kirke, og stednavneforskerne angiver, at det er denne vig, som har givet byen dens navn.

Omkring udflytningen 1791 bestod Vig af 17 gårde + præstegården, så der var ikke tale om en storby, for efter udflytningen var der tilbage præstegården, skolen og 6 gårde og nogle ganske enkelte huse.

Ganske langsomt voksede byen op imod vort århundrede, med alle de nymodens fremskridt, som kendetegner et bysamfund.

Således blev i 1904 af tømrer og karetmager Olaf Larsen anlagt et privat el-værk, det blev drevet af en vindmølle og senere ved damp. I 1914 blev det overtaget af NVE. I 1910 lod kirkeejerne indlægge lys i kirken, og ved en indsamling blandt menigheden, blev der skaffet midler til indkøb af lysekroner.

Kun præstegården og skolen fik ikke del i dette gode. I 1906 kom vandværket, men det var en streng omgang. I lang tid borede man på en bakke lidt vest for byen, ganske uden held; først da man flyttede neden for bakken, var der gevinst, og nu blev til dels gadeposten og de private brønde overflødige.

I 1908 skete der en forandring i bybilledet, for da forsvandt gadekæret, og der blev anlagt en gangsti gennem byen, og der blev nedlagt kloakledninger. I gadekærets sted blev anlagt et nydeligt anlæg med roser og hortensier.

Gaden blev også mere farbar efter dette. Førhen havde den efter hvert regnskyl været næsten ufremkommelig, og især partiet omkring gadekæret var slemt. Dette skyldtes ikke mindst, at kvæget fra de omliggende gårde blev drevet til vands i kæret.

Mange var utilfredse, men den mest utilfredse var skolelæreren, der klagede over, at han ikke om søndagen kunne stille i kirken med rene støvler, men måtte stå foran menigheden med de plørede i hans egenskab af kirkesanger.

Lidt bedre blev det, da der kom gadebelysning, så kunne man se, at der var lige pløret overalt, men man kunne da undgå grøfterne.

Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 1996.--SOC 3. feb 2013, 22:45 (CET)