Forskel mellem versioner af "Stormandsgården ved Asnæs kirke"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Stormandsgården''' Lige vest for Asnæs kirke lå Stormandsgården, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henho...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Lige vest for [[Asnæs kirke]] lå Stormandsgården, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henholdsvis 1904, og i 1929. I 1904 blev udgravet en 8x11 meter stor kælder opmuret af groft tilhuggede kampesten, og en trappe som førte fra nord og ned i kælderen. I 1929 blev der syd for den første kælder undersøgt en ny 6x6 meter stor kælder også opført i kampesten. I begge tilfælde var murerne så kraftige, at de måtte have båret en stenbygning over jorden. Desværre var der ved udgravningerne ikke tid til nærmere undersøgelser. | Lige vest for [[Asnæs kirke]] lå Stormandsgården, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henholdsvis 1904, og i 1929. I 1904 blev udgravet en 8x11 meter stor kælder opmuret af groft tilhuggede kampesten, og en trappe som førte fra nord og ned i kælderen. I 1929 blev der syd for den første kælder undersøgt en ny 6x6 meter stor kælder også opført i kampesten. I begge tilfælde var murerne så kraftige, at de måtte have båret en stenbygning over jorden. Desværre var der ved udgravningerne ikke tid til nærmere undersøgelser. | ||
| − | Beliggenheden så tæt på [[Asnæs kirke]], og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme | + | Beliggenheden så tæt på [[Asnæs kirke]], og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme tid som kirkens ældste dele, d.v.s. i 1100-tallet. Stormanden i Asnæs havde altså stadig afgørende indflydelse på kirkebyggeriet. |
I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i Asnæs, og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet. | I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i Asnæs, og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet. | ||
Versionen fra 30. aug 2011, 23:49
Stormandsgården
Lige vest for Asnæs kirke lå Stormandsgården, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henholdsvis 1904, og i 1929. I 1904 blev udgravet en 8x11 meter stor kælder opmuret af groft tilhuggede kampesten, og en trappe som førte fra nord og ned i kælderen. I 1929 blev der syd for den første kælder undersøgt en ny 6x6 meter stor kælder også opført i kampesten. I begge tilfælde var murerne så kraftige, at de måtte have båret en stenbygning over jorden. Desværre var der ved udgravningerne ikke tid til nærmere undersøgelser.
Beliggenheden så tæt på Asnæs kirke, og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme tid som kirkens ældste dele, d.v.s. i 1100-tallet. Stormanden i Asnæs havde altså stadig afgørende indflydelse på kirkebyggeriet.
I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i Asnæs, og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet.
Kildemateriale: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau.--SOC 23. jul 2011, 14:58 (CEST)
