Forskel mellem versioner af "Rytterskolerne"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Rytterskolerne blev opført under Frederik IV over en relativ kort periode, med start i 1721. Skolerne blev drevet under kronens ryttergods, der for Rytterskolens vedkommende...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Rytterskolerne stod f.eks. oprindelig med seks fag mod gaden i en skuret og kalket grundmur, der mod tag var afsluttet med en profileret gesims med kraftig udladning. Taget var teglhængt og helvalmet, i rygningen var en kraftig skorstenspibe, der var fælles for køkken, beboelse og skolestue. | Rytterskolerne stod f.eks. oprindelig med seks fag mod gaden i en skuret og kalket grundmur, der mod tag var afsluttet med en profileret gesims med kraftig udladning. Taget var teglhængt og helvalmet, i rygningen var en kraftig skorstenspibe, der var fælles for køkken, beboelse og skolestue. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Rytterskolen i Egebjerg]]. | ||
Versionen fra 17. aug 2012, 15:34
Rytterskolerne blev opført under Frederik IV over en relativ kort periode, med start i 1721.
Skolerne blev drevet under kronens ryttergods, der for Rytterskolens vedkommende i Højby omfattede Dragsholm Len.
I det ydre varierede skolerne fra egn til egn, men i grundplanen var de alle indrettet med bolig til skolelæreren, og et klasseværelse til undervisning.
Rytterskolerne stod f.eks. oprindelig med seks fag mod gaden i en skuret og kalket grundmur, der mod tag var afsluttet med en profileret gesims med kraftig udladning. Taget var teglhængt og helvalmet, i rygningen var en kraftig skorstenspibe, der var fælles for køkken, beboelse og skolestue.
Se også: Rytterskolen i Egebjerg.
Kildehenvisning: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.--SOC 26. maj 2012, 14:16 (CEST)
