Hurtigruten

Sjællands Odde og Rørvig via Fårevejle til Valby station og retur.

Det er lidt uklart hvem der egentlig oprettede "Hurtigruten" til Valby, for i begyndelsen af fyrrene og halvtredserne oprettede nogle vognmænd et par ruter til Valby og retur, men disse busser fik hurtigt navnet: "Hurtigbusser", som ikke skal forveksles med "Hurtigruten".

Den første "Hurtigrute"!

Faktisk var det hele startet endnu tidligere, for spørgsmålet om at køre fra københavn til Odsherred var ikke ganske nyt dengang, da Niels Nielsen, Rørvig (senere ejer af de Grønne Busser i Rørvig), allerede i begyndelsen af tyverne forsøgte sig med en rute, som gik fra Rørvig via Nykøbing til Holbæk, Roskilde og København. På den første del af ruten var der passagerer nok til det blev en delvis succes, mens det straks kneb mere når bussen kom ind på den anden side af Roskilde. Da der så yderligere midt i tyverne var kommet en vejskat i form af en "kilometerafgift" valgte Niels Nielsen at korte ruten af så den "kun" kørte til Roskilde, det vil sige vist nok til den daværende "Roskilde kro", som dengang lå næsten inde ved Tåstrup på den gamle landevej til København. Men hvornår ruten blev instillet har desværre ikke været muligt at finde frem til, men et faktum er det, at dette var den første officielle rute mellem København og Odsherred, og selvom det måske ikke ligefrem var en "Hurtigrute" efter nutidens målestok, da bussen ved rutens åbning kørte fra Nykøbing klokken 7 om morgenen, og var ved "Trommesalen" kl. 11.15. "Trommesalen" var oprindeligt et kvægtorv, som ikke lå så langt fra "Frihedsstøtten", og der er da også i dag en lille gade på det sted som hedder "Trommesalen". Navnet stammer fra, at en mand gik rundt og slog på en lille tromme inden handelen med kreaturer begyndte.

Denne rute blev oprettet længe før begrebet "Landliggere" i Odsherred var kommet til, for det var først i begyndelsen af 30-erne et par vognmænd oprettede et par ruter fra Valby station til Odsherred, og det var disse busser som senere fik prædikatet "Hurtigbusser". Disse ruter var primært oprettet for at bringe "Landliggere" hurtigst muligt op til sommerlandet hvor turismen nu for alvor begyndte at florerer for alvor idet flere og flere sommerhuse dukkede op.

Den første til at strate en "Hurtigrute" mellem København og Odsherred (Når vi ser bort fra ovennævnte Niels Nielsens forsøg på at køre til København) må være Harald Gunnar Buus, som angiveligt var den første til at starte en hurtigbus i Odsherred. Men det var ikke en almindelig rute, det var snarere en form for "Turistrute", hviket sidenhen man fik mange kvaler med at definere nærmere.

Nu var det sådan, at Odsherreds Jernbane havde koncessionsrettighederne til al buskørsel, og havde faktisk ret til selv at køre ruten, men i 30-erne og i begyndelsen af 40-erne var man ikke interesseret i dette.

Til gengæld var de andre vognmænd sure på Buus, der ikke havde søgt koncession på ruten, og de mente det var illoyal konkurrence, og meldte ham derfor for ulovlig kørsel, og det hele endte i retten. Sagen var temmelig indviklet, men endte med at hans "Kundeservice" var i orden.

Han fortsatte indtil Tyskerne besatte Danmark i 1940, og så stoppede brændstofrationeringen ruten. Men da krigen sluttede i 1945 begyndte han, på opfordring af nogle grundejere at køre igen, og så startede hele balladen forfra i nogle år. Grunden til balladen var selvfølgelig også at nogle flere vognmænd var begyndt at oprette "Hurtigruter" efter princippet "kan de, så kan jeg vel også". Men Odsherreds Jernbane, der i 1942 selv var begyndt med busdrift til Rørvig, og senere overtog flere ruter, var nu begyndt at mærke konkurrencen fra rutebilerne, og oprettede derfor nogle "Strandruter", der skulle bringe landliggerne fra sommerlandet til den nærmeste station.

Da den nye rutebillov trådte i kraft i 1951 havde Odsherreds Jernbane følt sig gået for nær, både af koncessonshaverne på Holbæk-ruterne, og de "illegale" ruter til København, som havde fortsat deres "ulovlige" kørsel, og så blev der en frygtelig ballade igen, ikke kun vedrørende de illegale ruter, men også omkring nogle ruter til Holbæk og retur. Så derfor iværksatte Ohj nogle initiativer med blandt andet nedsat køretid for toget til Holbæk, flere afgange, nogle gennemgående tog til København, ligesom man også indførte visse rabatter.

Trafikudvalget i Holbæk amt ønskede ikke at se passivt til på hvordan udviklingen ville forme sig, så for at få orden på forholdene blev det en betingelse for koncessionernes fornyelse forlangt, at indehaverne af de større ruter måtte se at få en ordning med Odsherreds Jernbane, så alt for uhæmmet konkurrence ikke skulle ødelægge både banens, og de større ruters økonomi. Så i 1953 greb Amtsrådet ind, da det jo i sidste ende var dem der var koncessionsgivende myndighed, forlangte de, at de stridende parter skulle indgå forlig, og starte et samarbejde. Det var Landsretssagfører H. Gideon der havde fået til opgave at "forlige" parterne, og ved hans mellemkomst lykkedes det da også at få dannet et interessentselskab, således at en tredjedel foretoges af Odsherreds Jernbane, en trediedel af Rutebilejer Rudolf Jørgensen, og en trediedel af Rutebilejerne Niels Nielsen og Waldemar Nielsen, der ejede De Grønne Busser i Rørvig, og med oprettelsen af dette kompagniskab var der irealiteten oprettet "Borgfred" mellem parterne.

Sommerhusejerne, der havde ført en massiv kampagne for de små Vognmænd mod store stygge Odsherreds Jernbane igennem årene, i både lokale medier, og ikke mindst i de landsdækkende, så nu alle deres ønsker opfyldt, så de nu slap for besværet med kørslernes tilrettelæggelse, og de så det som en stor sejr for sammenslutningen af sommerhusejere.

Starten på "Hurtigruten"!

Så i påsken 1953 offentliggjorde man den nye køreplan til "Hurtigruten", som trådte i kraft til maj.

Det må siges det blev en rigtig stor succes, for selvom man i starten kun kørte fra Sjællands Odde, og afgangene fra Rørvig først kom til lidt senere, og man i starten kun kørte i helligdagene, så begyndte man i tresserne at køre dagligt. Der var ikke noget usædvanligt i, at der på nogle afgange op til helligdagene kørte fra 2 til 8-10 busser på hver afgang, ja, engang var man oppe på hele 16 busser et år op til Påsken på en enkelt afgang, og OHJ måtte derfor ud og leje busser rundt omkring på Sjælland, hvor man b.a. lånte 3 busser så langt væk som i Hillerød. En af grundene til man kunne gøre det var, at man havde beholdt det system med, at man skulle bestille billet, og hente den senest dagen før afgangen i København på Mellemtoftevej ved Valby station, hvor busserne havde opsamlingssted, og hvor der var en lille tobaksforretning der stod for billetsalget. Indehaveren. "Lindberg" var af svensk afstamning, og han var utroligt populær blandt chaufførerne, ikke mindst fordi han havde et lille værelse hvor chauffører, der kom ind lørdag aften, og skulle køre næste morgen kunne overnatte.

Da Vestsjællands Trafikselskab blev sat i kraft den 1. august 1980 fortsatte "Hurtigruten" fire måneder indtil den 31. december hvor den blev skåret af til kun at køre til Holbæk, senere kun til Asnæs station som en speciel "Gymenasierute" til ære for Asnæs Gymenasium, og for til sidst at ende sine dage ved at indgå i andre ruter.

Kildemateriale: Odsherreds Jernbanes arkiv, direktør ved Odsherreds Jernbane, Erik Johansen, Rutebilvognmand Harald Gunnar Buus, Rutebilvognmand Jørgen Jensen, Rørvig, Rutebilchauffør Gunnar larsen, Nykøbing Sj. og Trafikassistent Chr. Oddershedde, Nykøbing Sj.