Forskel mellem versioner af "Rørvigvej"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
'''"Drevsen-Krydset:"''' | '''"Drevsen-Krydset:"''' | ||
| − | [[Fil:Nørrefjerding.jpg|500px|thumb|right| | + | [[Fil:Nørrefjerding.jpg|500px|thumb|right|"Drevsen-Krydset".<br>Billedet er taget hvor Rørvigvej starter.]]Billedet her til højre er taget hvor Rørvigvej starter og ind mod byen.<br>For enden af Kildestræde ligger stedet, der af mange stadig omtales "[[Drewsen-Krydset]]".<br>Krydset bærer navnet efter byens sidste købmand Colin Drewsen som havde sin forretning på hjørnet af Klintevej og Nørregade. Drewsen lukkede sin forretning i 1979. |
| − | Engang, omkring år 1900 var der hele tre, men vist kun to på én gang, købmandsforretninger på hjørnet af Nørregade (Nørrefjelding)- Kildestræde og Klintevej (som dengang hed Nordvestvej). Købmand | + | Engang, omkring år 1900 var der hele tre, men vist kun to på én gang, købmandsforretninger på hjørnet af Nørregade (Nørrefjelding)- Kildestræde og Klintevej (som dengang hed Nordvestvej). Købmand [[Immanuel Wøldike Christensen]] havde forretning til venstre i billedet, en forretning som Colin Drewsen senere overtog, før han flyttede over på modsatte hjørne. |
| − | Overfor på hjørnet af Nørregade og Nordvestvej (Klintevej) boede den kendte kordegn, søn af Carl | + | Overfor på hjørnet af Nørregade og Nordvestvej (Klintevej) boede den kendte kordegn, søn af Carl Christian Emil Larsen ([[K. C. Larsen]]). Da han var født og opvokset på stedet kunne han fortælle en del om det og andre huse omkring krydset. Hans fader, snedker C. N. P. Larsen købte huset i 1908 af købmand Frederiksen og nedsatte sig som snedkermester. Huset er bygget i 1890'erne på en grund fra en gammel landbrugsejendom. |
I 1922 byggede Larsen lidt til huset og indrettede en galanteri- og glarmesterforretning, som han drev i nogle år, indtil han holdt op og lejede butikken ud til købmand Wøldike Christensen. Denne havde, som det fremgår af det gamle billede — haft butik overfor på hjørnet af Kildestræde i en stor gammel gård, som var ejet af avlsbruger Peter Berner Olsen. Fru Pihl Mortensen, der var enke efter en murermester, drev først butikken. Da hun holdt op, overtog Wøldike Christensen senior forretningen. Han efterfulgtes af en nevø af samme navn, og det var ham, der siden flyttede over gaden, fordi han ikke kunne holde de mange rotter i den gamle gård fra livet. Da han ophørte med forretningen, fik Nykøbing Sygekasse kontor her i en del år med Nicolai Andersen (bror til urmager C. C. Andersen) som kasserer. Derefter når vi frem til 1939, da købmand Drewsen startede sin forretning først som lejer med forkøbsret og i løbet af få år som ejer af ejendommen. | I 1922 byggede Larsen lidt til huset og indrettede en galanteri- og glarmesterforretning, som han drev i nogle år, indtil han holdt op og lejede butikken ud til købmand Wøldike Christensen. Denne havde, som det fremgår af det gamle billede — haft butik overfor på hjørnet af Kildestræde i en stor gammel gård, som var ejet af avlsbruger Peter Berner Olsen. Fru Pihl Mortensen, der var enke efter en murermester, drev først butikken. Da hun holdt op, overtog Wøldike Christensen senior forretningen. Han efterfulgtes af en nevø af samme navn, og det var ham, der siden flyttede over gaden, fordi han ikke kunne holde de mange rotter i den gamle gård fra livet. Da han ophørte med forretningen, fik Nykøbing Sygekasse kontor her i en del år med Nicolai Andersen (bror til urmager C. C. Andersen) som kasserer. Derefter når vi frem til 1939, da købmand Drewsen startede sin forretning først som lejer med forkøbsret og i løbet af få år som ejer af ejendommen. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Under udgravning til nævnte hjørneejendom stødte man på et moselag, hvori der fandtes talrige dyreknogler og -tænder foruden en del af en gammel køkkenmødding. I haven, fandt man en gammel, tilkastet brønd, hvis oprindelse må føres tilbage til tidligere beboelse af ejendommen. | Under udgravning til nævnte hjørneejendom stødte man på et moselag, hvori der fandtes talrige dyreknogler og -tænder foruden en del af en gammel køkkenmødding. I haven, fandt man en gammel, tilkastet brønd, hvis oprindelse må føres tilbage til tidligere beboelse af ejendommen. | ||
| − | + | I starten af 1920´erne kom den nye Rottelov og den var grum ved de små brune dyr. Byrådet skulle ifølge denne igen sørge for at rotterne skulle jages, men da man ikke kunne komme frem til noget beslutning, valgte man at lade det være op til grundejerne og det var en fordel for rotterne – for man vidste nemlig af erfaring, at grundejerforeningen aldrig kunne blive enige om at gøre de brune husdyr fortræd. | |
| + | |||
| + | I pinsen 1925 havde en af avisens abonnenter foretaget en optælling af færdslen mellem Nykøbing og Rørvig og resultatet var: At der fra kl. 5 morgen til kl. 12 nat passerede 343 motorkøretøjer, en mangfoldighed af cykler, som han ingen tal havde på, samt et meget beskedent antal hestekøretøjer. | ||
| − | |||
| − | + | Se også: [[Collin Drewsens Købmandsforretning]]. | |
Nuværende version fra 3. nov 2018, 11:29
Rørvigvej forbinder Nykøbing Sjælland og Rørvig.
Vejen blev først rigtig etableret fra 1920, 1930 og fremefter.
"Drevsen-Krydset:"
For enden af Kildestræde ligger stedet, der af mange stadig omtales "Drewsen-Krydset".
Krydset bærer navnet efter byens sidste købmand Colin Drewsen som havde sin forretning på hjørnet af Klintevej og Nørregade. Drewsen lukkede sin forretning i 1979.
Engang, omkring år 1900 var der hele tre, men vist kun to på én gang, købmandsforretninger på hjørnet af Nørregade (Nørrefjelding)- Kildestræde og Klintevej (som dengang hed Nordvestvej). Købmand Immanuel Wøldike Christensen havde forretning til venstre i billedet, en forretning som Colin Drewsen senere overtog, før han flyttede over på modsatte hjørne.
Overfor på hjørnet af Nørregade og Nordvestvej (Klintevej) boede den kendte kordegn, søn af Carl Christian Emil Larsen (K. C. Larsen). Da han var født og opvokset på stedet kunne han fortælle en del om det og andre huse omkring krydset. Hans fader, snedker C. N. P. Larsen købte huset i 1908 af købmand Frederiksen og nedsatte sig som snedkermester. Huset er bygget i 1890'erne på en grund fra en gammel landbrugsejendom.
I 1922 byggede Larsen lidt til huset og indrettede en galanteri- og glarmesterforretning, som han drev i nogle år, indtil han holdt op og lejede butikken ud til købmand Wøldike Christensen. Denne havde, som det fremgår af det gamle billede — haft butik overfor på hjørnet af Kildestræde i en stor gammel gård, som var ejet af avlsbruger Peter Berner Olsen. Fru Pihl Mortensen, der var enke efter en murermester, drev først butikken. Da hun holdt op, overtog Wøldike Christensen senior forretningen. Han efterfulgtes af en nevø af samme navn, og det var ham, der siden flyttede over gaden, fordi han ikke kunne holde de mange rotter i den gamle gård fra livet. Da han ophørte med forretningen, fik Nykøbing Sygekasse kontor her i en del år med Nicolai Andersen (bror til urmager C. C. Andersen) som kasserer. Derefter når vi frem til 1939, da købmand Drewsen startede sin forretning først som lejer med forkøbsret og i løbet af få år som ejer af ejendommen.
Under udgravning til nævnte hjørneejendom stødte man på et moselag, hvori der fandtes talrige dyreknogler og -tænder foruden en del af en gammel køkkenmødding. I haven, fandt man en gammel, tilkastet brønd, hvis oprindelse må føres tilbage til tidligere beboelse af ejendommen.
I starten af 1920´erne kom den nye Rottelov og den var grum ved de små brune dyr. Byrådet skulle ifølge denne igen sørge for at rotterne skulle jages, men da man ikke kunne komme frem til noget beslutning, valgte man at lade det være op til grundejerne og det var en fordel for rotterne – for man vidste nemlig af erfaring, at grundejerforeningen aldrig kunne blive enige om at gøre de brune husdyr fortræd.
I pinsen 1925 havde en af avisens abonnenter foretaget en optælling af færdslen mellem Nykøbing og Rørvig og resultatet var: At der fra kl. 5 morgen til kl. 12 nat passerede 343 motorkøretøjer, en mangfoldighed af cykler, som han ingen tal havde på, samt et meget beskedent antal hestekøretøjer.
Se også: Collin Drewsens Købmandsforretning.
Kilde: Lokalarkivet i Vig 2018. - Uddrag af bogen om Nykøbing Sjælland af Claus Marcussen, Nyk. Sj. 2018.--SOC 27. jan 2018, 13:46 (CET)
