Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Saltværk"
Fra odswiki
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
På havnepladsen ved [[Nykøbing Sjælland havn]], sammenbygget med havnefogedens bolig, opførtes et saltværk nede ved havnen. | På havnepladsen ved [[Nykøbing Sjælland havn]], sammenbygget med havnefogedens bolig, opførtes et saltværk nede ved havnen. | ||
| − | Det var nogle borgere i byen, købmændne Carl. G. F. Petersen og Jak. L. Brønniche, havnefoged Christiansen og lodsoldermand Jensen i Rørvig. | + | Det var nogle borgere i byen, købmændne Carl. G. F. Petersen og Jak. L. Brønniche, havnefoged Christiansen og lodsoldermand Jensen i [[Rørvig]]. |
Men driften måtte indstilles i 1895, da den ikke kunne konkurrere med nyere og bedre indrettede værker. | Men driften måtte indstilles i 1895, da den ikke kunne konkurrere med nyere og bedre indrettede værker. | ||
| + | |||
| + | Saltværket fik navnet "Liverpool". | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Fil:Nykøbing Saltværk.jpg|600px|thumb|center|Havnen ca. 1947 med Nykøbing Saltværk. - Efterhånden som jernbane-og landevejstrafikken udviklede sig, mistede havnen sin betydning. Den væsentligste søværts trafik blev efterhånden stedets fiskerbåde og lystjagterne. Indtil 1895 rummede magasinbygningen til venstre i billedet et saltværk. - Foto: Gunnar Rasmussens Boghandel, Nykøbing Sjælland.]] | ||
Nuværende version fra 5. mar 2016, 15:47
På havnepladsen ved Nykøbing Sjælland havn, sammenbygget med havnefogedens bolig, opførtes et saltværk nede ved havnen.
Det var nogle borgere i byen, købmændne Carl. G. F. Petersen og Jak. L. Brønniche, havnefoged Christiansen og lodsoldermand Jensen i Rørvig.
Men driften måtte indstilles i 1895, da den ikke kunne konkurrere med nyere og bedre indrettede værker.
Saltværket fik navnet "Liverpool".
Havnen ca. 1947 med Nykøbing Saltværk. - Efterhånden som jernbane-og landevejstrafikken udviklede sig, mistede havnen sin betydning. Den væsentligste søværts trafik blev efterhånden stedets fiskerbåde og lystjagterne. Indtil 1895 rummede magasinbygningen til venstre i billedet et saltværk. - Foto: Gunnar Rasmussens Boghandel, Nykøbing Sjælland.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 29. okt 2011, 16:44 (CEST)
