Forskel mellem versioner af "Rutebildriften"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 11: | Linje 11: | ||
Banen drev selv kun [[Busruten: Nykøbing Sj.-Rørvig via Nakke]] med en allerede dengang ret gammel Chevrolet rutebil, som var forsøgt malet i en lys blå farve, som imidlertid var faldet ud i det mørke, så den næsten var sort. - Bilen gik under navnet "Ligvognen". | Banen drev selv kun [[Busruten: Nykøbing Sj.-Rørvig via Nakke]] med en allerede dengang ret gammel Chevrolet rutebil, som var forsøgt malet i en lys blå farve, som imidlertid var faldet ud i det mørke, så den næsten var sort. - Bilen gik under navnet "Ligvognen". | ||
− | [[Odsherreds Jernbane]] havde endvidere sammen med [[Hørve Værslev Jernbane]] andel i den af Statsbanerne drevne omnibusrute Holbæk-Kalundborg i forholdet 2:1:3. | + | [[Odsherreds Jernbane]] havde endvidere sammen med [[Hørve-Værslev Jernbane]] andel i den af Statsbanerne drevne omnibusrute Holbæk-Kalundborg i forholdet 2:1:3. |
I 1949 overtog [[Odsherreds Jernbane]] selv driften af begge Sjællands Odde ruterne. | I 1949 overtog [[Odsherreds Jernbane]] selv driften af begge Sjællands Odde ruterne. | ||
− | [[Fil:OHJ vogn 20.jpg| | + | [[Fil:OHJ vogn 20.jpg|400px|thumb|right|OHJ vogn 20 med buet glastag, gule gardiner og cremefarvet indvendig, samt mørkerødt sædebetræk var en virkelig flot bus. Er her fotograferet på Ellinge Lyng overfor ”Købmand Verner”, som var et meget populært opsamlingssted på ”Hurtigruten” til Valby. – Foto: SOCs arkiv.]]Efter Anden Verdenskrig fik [[Odsherreds Jernbane]] konkurrence fra nogle illegale ruter som gennem 3 retsinstanser blev kendt ulovlige. Men tvunget af konkurrence fra rutebilerne oprettede OHJ i 1950 og 1952 et par sommerhusruter imellem Sejrøbugtens sommerhusbebyggelser og de nærmeste stationer. |
I 50-erne forhandledes der med et par vognmænd om oprettelse af [[Hurtigruten]] til Valby. Pinsetrafikken var altid rutens største. I Pinsen 1954 befordredes således i dagene 4.-6. juni 2.462 rejsende fra Valby med ialt 67 rutebiler, og i modsat retning befordredes i dagene 7.-8. juni 2.072 passagerer med 53 rutebiler. Så stor en trafik kunne naturligvis ikke kloares med eget materiel, og man måtte derfor leje busser over hele Sjælland. | I 50-erne forhandledes der med et par vognmænd om oprettelse af [[Hurtigruten]] til Valby. Pinsetrafikken var altid rutens største. I Pinsen 1954 befordredes således i dagene 4.-6. juni 2.462 rejsende fra Valby med ialt 67 rutebiler, og i modsat retning befordredes i dagene 7.-8. juni 2.072 passagerer med 53 rutebiler. Så stor en trafik kunne naturligvis ikke kloares med eget materiel, og man måtte derfor leje busser over hele Sjælland. | ||
− | Fra sommeren 1954 overtog [[Odsherreds Jernbane]] sammen med [[Hørve Værslev Jernbane]] omnibusruten Nykøbing Sjælland via Asnæs til Kalundborg fra rutebilvognmand [[Harald Gunnar Buus]]. Da [[Hørve Værslev Jernbane]] indstillede driften 1957, overgik ruten til Odsherredsbanen. | + | Fra sommeren 1954 overtog [[Odsherreds Jernbane]] sammen med [[Hørve-Værslev Jernbane]] omnibusruten Nykøbing Sjælland via Asnæs til Kalundborg fra rutebilvognmand [[Harald Gunnar Buus]]. Da [[Hørve-Værslev Jernbane]] indstillede driften 1957, overgik ruten til Odsherredsbanen. |
− | Fra Sommeren 1964 begyndte man at lade enkelte vogne på [[Hurtigruten]] køre til og fra Sjællands Odde. I en årrække kørte man også til og fra [[Dybesø]] i [[Rørvig]] og til og fra Klint og Høve | + | Fra Sommeren 1964 begyndte man at lade enkelte vogne på [[Hurtigruten]] køre til og fra Sjællands Odde. I en årrække kørte man også til og fra [[Dybesø]] i [[Rørvig]] og til og fra Klint og [[Høve skov]]. I sommeren 1966 påbegyndtes regulær kørsel dagligt i sommerkøreplansperioden, og i week-enderne til og fra [[Sjællands Odde]] i forbindelse med åbningen af [[Mols-Linien]]. Fra 1969 køres også dagligt om vinteren. |
Opigennem 1960-erne udvidede Odsherredsbanen buskørselen, byggede garager og anskaffede større og større rutebiler. | Opigennem 1960-erne udvidede Odsherredsbanen buskørselen, byggede garager og anskaffede større og større rutebiler. | ||
Linje 30: | Linje 30: | ||
[[Odsherreds Jernbane]]s rutebildrift fortsatte indtil den 1. august 1980, hvor den blev overtaget af Vestsjællands Trafikselskab, hvor der skete en stor omvæltning af rutenettet, så OHJ måtte afgive nogle ruter, men fik andre i stedet. | [[Odsherreds Jernbane]]s rutebildrift fortsatte indtil den 1. august 1980, hvor den blev overtaget af Vestsjællands Trafikselskab, hvor der skete en stor omvæltning af rutenettet, så OHJ måtte afgive nogle ruter, men fik andre i stedet. | ||
− | |||
− | |||
Linje 37: | Linje 35: | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Odsherreds Jernbane]] |
Nuværende version fra 11. sep 2017, 15:41
Efter Anden Verdenskrigs afslutnin i 1947 havde Odsherreds Jernbane koncession på tre ruter:
Busruten: Nykøbing Sj.-Rørvig via Nakke.
Busruten: Nykøbing Sj.-Sjællands Odde.
Busruten: Sjællands Odde-Asnæs-Holbæk.
Den sidstnævnte rute var oprettet i 1947 hovedsageligt for befordring af skoleelever fra Odden til Asnæs Realskole.
Banen drev selv kun Busruten: Nykøbing Sj.-Rørvig via Nakke med en allerede dengang ret gammel Chevrolet rutebil, som var forsøgt malet i en lys blå farve, som imidlertid var faldet ud i det mørke, så den næsten var sort. - Bilen gik under navnet "Ligvognen".
Odsherreds Jernbane havde endvidere sammen med Hørve-Værslev Jernbane andel i den af Statsbanerne drevne omnibusrute Holbæk-Kalundborg i forholdet 2:1:3.
I 1949 overtog Odsherreds Jernbane selv driften af begge Sjællands Odde ruterne.
Efter Anden Verdenskrig fik Odsherreds Jernbane konkurrence fra nogle illegale ruter som gennem 3 retsinstanser blev kendt ulovlige. Men tvunget af konkurrence fra rutebilerne oprettede OHJ i 1950 og 1952 et par sommerhusruter imellem Sejrøbugtens sommerhusbebyggelser og de nærmeste stationer.I 50-erne forhandledes der med et par vognmænd om oprettelse af Hurtigruten til Valby. Pinsetrafikken var altid rutens største. I Pinsen 1954 befordredes således i dagene 4.-6. juni 2.462 rejsende fra Valby med ialt 67 rutebiler, og i modsat retning befordredes i dagene 7.-8. juni 2.072 passagerer med 53 rutebiler. Så stor en trafik kunne naturligvis ikke kloares med eget materiel, og man måtte derfor leje busser over hele Sjælland.
Fra sommeren 1954 overtog Odsherreds Jernbane sammen med Hørve-Værslev Jernbane omnibusruten Nykøbing Sjælland via Asnæs til Kalundborg fra rutebilvognmand Harald Gunnar Buus. Da Hørve-Værslev Jernbane indstillede driften 1957, overgik ruten til Odsherredsbanen.
Fra Sommeren 1964 begyndte man at lade enkelte vogne på Hurtigruten køre til og fra Sjællands Odde. I en årrække kørte man også til og fra Dybesø i Rørvig og til og fra Klint og Høve skov. I sommeren 1966 påbegyndtes regulær kørsel dagligt i sommerkøreplansperioden, og i week-enderne til og fra Sjællands Odde i forbindelse med åbningen af Mols-Linien. Fra 1969 køres også dagligt om vinteren.
Opigennem 1960-erne udvidede Odsherredsbanen buskørselen, byggede garager og anskaffede større og større rutebiler.
Fra oprettelsen af interessantskabet i 1952 varetoges den daglige ledelse af Odsherredsbanens rutebildrift af overtrafikassistent Aage Larsen på Nykøbing Sjælland station hvor han blev stationsforstander.
Efter hans død i 1967 overtog hans bror, Ernst Larsen, både stationsforstanderstillingen og ledelsen af rutebildriften.
Odsherreds Jernbanes rutebildrift fortsatte indtil den 1. august 1980, hvor den blev overtaget af Vestsjællands Trafikselskab, hvor der skete en stor omvæltning af rutenettet, så OHJ måtte afgive nogle ruter, men fik andre i stedet.
Kildehenvisning: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-klub.--SOC 24. okt 2011, 16:55 (CEST)