Forskel mellem versioner af "Rørvig Bad"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Rørvig Bad.jpg| | + | [[Fil:Rørvig Bad.jpg|400px|thumb|left|Strandhotellet "Rørvig Bad" 1907. Her facaden mod sydøst, der vender væk fra Dybesø. |
Man kan se hotellets omgivelser mangler lidt færdiggørelse for foran hotellet sidder en gruppe personer på et cementrør - muligvis hotelpersonale. - Foto: Poul Helms.]]Rørvig Bad - Missionskurstedet i [[Rørvig]] ved [[Dybesø]]. | Man kan se hotellets omgivelser mangler lidt færdiggørelse for foran hotellet sidder en gruppe personer på et cementrør - muligvis hotelpersonale. - Foto: Poul Helms.]]Rørvig Bad - Missionskurstedet i [[Rørvig]] ved [[Dybesø]]. | ||
| − | Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "Missionskurstedet" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved [[Højsandet]], og med smuk udsigt over [[Dybesø]] og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med. | + | Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "[[Missionskurstedet]]" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved [[Højsandet]], og med smuk udsigt over [[Dybesø]] og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet, der var i stil med et norsk højfjeldshotel, var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med. |
| − | Hotellet blev opført af fru [[Agnete Bauditz]], svigerdatter til forfatteren Sophus Bauditz. Hun drev kun hotellet et par år. | + | Hotellet blev opført af fru [[Agnete Bauditz]], svigerdatter til forfatteren Sophus Bauditz. Hun drev kun hotellet et par år, og solgte det til hotelejer Jensen. |
| + | |||
| + | Hotellet var bygget i et øde landskab ved [[Dybesø]], hvor der var vid udsigt til alle sider, over lyngarealerne, over [[Dybesø]], og ud over Kattegat. | ||
| + | |||
| + | Agnete Bredahl stod som ejer af hotellet, og havde bevillingen til restauration og gæstgiveri. | ||
| + | |||
| + | I en kort årrække stod Freda Nielsen for den daglige drift af hotellet. | ||
Derefter var det i 15 år bortforpagtet til mange forskellige, men det gik ikke alt for godt. | Derefter var det i 15 år bortforpagtet til mange forskellige, men det gik ikke alt for godt. | ||
| Linje 10: | Linje 16: | ||
Hotellet tiltrak mange gæster fra juni til september. Det var med sine "40 gæsteværelser, smukke saloner og store gladsspisesal et moderne og komfortablet badehotel, og de rummelige gæsteværelser, der er bekvemt udstyret, får en særlig charme, idet de næsten alle har altan, for hotellet er nemlig forsynet med balkoner i alle 3 etager, og veranda i stuen. | Hotellet tiltrak mange gæster fra juni til september. Det var med sine "40 gæsteværelser, smukke saloner og store gladsspisesal et moderne og komfortablet badehotel, og de rummelige gæsteværelser, der er bekvemt udstyret, får en særlig charme, idet de næsten alle har altan, for hotellet er nemlig forsynet med balkoner i alle 3 etager, og veranda i stuen. | ||
| − | I Turisthåndbogen fra 1911 kunne man læse: Beliggenheden danner udgangspunkt for smukke spadsereture, såvel langs Kattegat til plantagen, som over [[Højsandet]] til Nørrevang og Langesø. Og "miss Frida Nielsen" fra London, der er grundig inde i alt vedrørende badehotel-livet, vil møde med forudsætninger for at kunne lede den her omtalte virksomhed, og vil først og fremmest lægge vægt på god forplejning, dygtig og høflig betjening, og tillige holde rimelige priser, således at hotellets store kundekreds kan finde sig tilfreds i alle måder". | + | I Turisthåndbogen fra 1911 kunne man læse: Beliggenheden danner udgangspunkt for smukke spadsereture, såvel langs Kattegat til plantagen, som over [[Højsandet]] til Nørrevang og Langesø. Og "miss Frida Nielsen" fra London, der er grundig inde i alt vedrørende badehotel-livet, vil møde med forudsætninger for at kunne lede den her omtalte virksomhed, og vil først og fremmest lægge vægt på god forplejning, dygtig og høflig betjening, og tillige holde rimelige priser, således at hotellets store kundekreds kan finde sig tilfreds i alle måder".[[Fil:Rørvig Bad 1915.jpg|400px|thumb|right|Strandhotellet "Rørvig Bad" 1915 med hotelgæster på terrassen.<br>Det bedre borgerskab, incl. kongefamilien ferierede også på hotellet.]] |
Pensionsprisen varierer stærkt efter værelsernes størrelse og beliggenhed, samt efter tiden. Betydelig moderation var der i juni og september. Derudover kan nævnes: Kattegatbadene kostede intet for pensionærerne. Der var opført bekvemme badehuse. Vogne kunne bestilles fra hotellet. Anledning til ferskvandsfiskeri gives. Der var 2 maleratelier og mørkekammer for fotografer. Post kommer og afgår 2 gange dagligt. | Pensionsprisen varierer stærkt efter værelsernes størrelse og beliggenhed, samt efter tiden. Betydelig moderation var der i juni og september. Derudover kan nævnes: Kattegatbadene kostede intet for pensionærerne. Der var opført bekvemme badehuse. Vogne kunne bestilles fra hotellet. Anledning til ferskvandsfiskeri gives. Der var 2 maleratelier og mørkekammer for fotografer. Post kommer og afgår 2 gange dagligt. | ||
| Linje 18: | Linje 24: | ||
1923 blev hotellet overtaget af C. P. Jensen, og han gjorde det til "Missionskurstedet", og først da blev det meget bedre med driften. | 1923 blev hotellet overtaget af C. P. Jensen, og han gjorde det til "Missionskurstedet", og først da blev det meget bedre med driften. | ||
| − | 1947 solgte han "Missionskurstedet" til Chr. Baagøe, men han blev syg og døde kort efter. | + | 1947 den 21. oktober købte han Asger Andersens hus i [[Rørvig]]. |
| + | |||
| + | 1947 den 1. november solgte han "Missionskurstedet" til [[Chr. Baagøe]] for godt 200.000,00 kr., men han blev syg og døde kort efter. | ||
| + | |||
| + | Kurstedet havde på det tidspunkt 110 sengepladser, og er det største badehotel i [[Odsherred]]. | ||
Hans hustru fortsatte driften med bistand fra sønnen, Johs. Baagøe, til langt op i 1960-erne. | Hans hustru fortsatte driften med bistand fra sønnen, Johs. Baagøe, til langt op i 1960-erne. | ||
1978 lejede [[Transcendental Meditation]] kurstedets hovedbygning, og købte senere hele "Missionskrstedet". | 1978 lejede [[Transcendental Meditation]] kurstedets hovedbygning, og købte senere hele "Missionskrstedet". | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | Hotellet har haft flere navne:<br>Det er blevet omtalt som Strandhotellet "Rørvig Bad", Afholdshotellet "Højsandet", "Missionskurstedet", Hotel "Missionskurstedet" og Missionskurstedet "Rørvig Bad", Rørvig Folkehøjskole o.s.v. | ||
| − | ''Kilde: Dybesø og Flyndersø af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 24. juli 1965.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. okt 2011, 11:23 (CEST) | + | ''Kilde: Dybesø og Flyndersø af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1955 og 24. juli 1965. - Odsherred Tidende 29. september og 21. oktober 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. okt 2011, 11:23 (CEST) |
[[Kategori: Kroer og Hoteller]] | [[Kategori: Kroer og Hoteller]] | ||
[[Kategori: Badehoteller]] | [[Kategori: Badehoteller]] | ||
[[Kategori: Kursuscentre]] | [[Kategori: Kursuscentre]] | ||
Nuværende version fra 9. apr 2019, 11:37
Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "Missionskurstedet" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved Højsandet, og med smuk udsigt over Dybesø og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet, der var i stil med et norsk højfjeldshotel, var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med.
Hotellet blev opført af fru Agnete Bauditz, svigerdatter til forfatteren Sophus Bauditz. Hun drev kun hotellet et par år, og solgte det til hotelejer Jensen.
Hotellet var bygget i et øde landskab ved Dybesø, hvor der var vid udsigt til alle sider, over lyngarealerne, over Dybesø, og ud over Kattegat.
Agnete Bredahl stod som ejer af hotellet, og havde bevillingen til restauration og gæstgiveri.
I en kort årrække stod Freda Nielsen for den daglige drift af hotellet.
Derefter var det i 15 år bortforpagtet til mange forskellige, men det gik ikke alt for godt.
Hotellet tiltrak mange gæster fra juni til september. Det var med sine "40 gæsteværelser, smukke saloner og store gladsspisesal et moderne og komfortablet badehotel, og de rummelige gæsteværelser, der er bekvemt udstyret, får en særlig charme, idet de næsten alle har altan, for hotellet er nemlig forsynet med balkoner i alle 3 etager, og veranda i stuen.
I Turisthåndbogen fra 1911 kunne man læse: Beliggenheden danner udgangspunkt for smukke spadsereture, såvel langs Kattegat til plantagen, som over Højsandet til Nørrevang og Langesø. Og "miss Frida Nielsen" fra London, der er grundig inde i alt vedrørende badehotel-livet, vil møde med forudsætninger for at kunne lede den her omtalte virksomhed, og vil først og fremmest lægge vægt på god forplejning, dygtig og høflig betjening, og tillige holde rimelige priser, således at hotellets store kundekreds kan finde sig tilfreds i alle måder".
Pensionsprisen varierer stærkt efter værelsernes størrelse og beliggenhed, samt efter tiden. Betydelig moderation var der i juni og september. Derudover kan nævnes: Kattegatbadene kostede intet for pensionærerne. Der var opført bekvemme badehuse. Vogne kunne bestilles fra hotellet. Anledning til ferskvandsfiskeri gives. Der var 2 maleratelier og mørkekammer for fotografer. Post kommer og afgår 2 gange dagligt.
Gæsterne tilhørte det bedre borgerskab. Med værelsespriser på 3,50 til 5,00 kr. for ophold med fuld pension i 1915, var stedet ikke for skolelærer, men gæstebogen fra dette år fremviste etatsråder, overretssagfører, ingeniører, slotspræster, grosserer, skuespillere o.s.v. Forfatteren Otto Rung opholdt sig her i tre uger i juli, Georg Brandes kom her i september, og hele den kongelige familie indskrev sig samme år: Christian, Alexandrine, Valdemar, Georg, Frederik, Knud, Axel, Margrethe. - Hotellet ved Dybesø var mondænt.
1923 blev hotellet overtaget af C. P. Jensen, og han gjorde det til "Missionskurstedet", og først da blev det meget bedre med driften.
1947 den 21. oktober købte han Asger Andersens hus i Rørvig.
1947 den 1. november solgte han "Missionskurstedet" til Chr. Baagøe for godt 200.000,00 kr., men han blev syg og døde kort efter.
Kurstedet havde på det tidspunkt 110 sengepladser, og er det største badehotel i Odsherred.
Hans hustru fortsatte driften med bistand fra sønnen, Johs. Baagøe, til langt op i 1960-erne.
1978 lejede Transcendental Meditation kurstedets hovedbygning, og købte senere hele "Missionskrstedet".
+
Hotellet har haft flere navne:
Det er blevet omtalt som Strandhotellet "Rørvig Bad", Afholdshotellet "Højsandet", "Missionskurstedet", Hotel "Missionskurstedet" og Missionskurstedet "Rørvig Bad", Rørvig Folkehøjskole o.s.v.
Kilde: Dybesø og Flyndersø af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1955 og 24. juli 1965. - Odsherred Tidende 29. september og 21. oktober 1947.--SOC 4. okt 2011, 11:23 (CEST)
