Forskel mellem versioner af "Asnæs Præstegård"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Asnæs Præstegård, matr.nr. 1a, Kirkevej 10, Asnæs by, Asnæs, [[Odsherred]]. | + | [[Fil:Asnæs Præstegård.jpg|300px|thumb|left|Asnæs Præstegård og kirken 1939. - Den nye præstebolig er opført efter tegninger af arkitekt Marius Pedersen, Holbæk. - Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Asnæs Præstegård, matr.nr. 1a, Kirkevej 10, Asnæs by, Asnæs, [[Odsherred]]. |
Asnæs Præstegård var oprindelig 4-længet og stråtækt og er bygget 1842 og 1864, og igen restaureret i 1912. Den indeholdt 13 værelser, og der hørte 1½ tdr. land til, og haven var en meget stor og smuk have. | Asnæs Præstegård var oprindelig 4-længet og stråtækt og er bygget 1842 og 1864, og igen restaureret i 1912. Den indeholdt 13 værelser, og der hørte 1½ tdr. land til, og haven var en meget stor og smuk have. | ||
| − | 2 svære fyrrebjælker, som nu er ophængt under loftsbjælkerne, leder tanken hen på præsten Christen Pedersen Wiwild. Begge bjælker har på to modstte sider i hele deres udstrækning haft en latinsk skrift indenfor dobbeltlinier af rødt og sort, som også findes på bjælkernes underside. Af indskriften er kun enkelte bogstaver og ord tilbage. Før disse bjælker blev ophængte i det nuværende stuehus, sad de i hestestalden, der hører til præstegårdens ældste bygninger. Men oprindelig må de have siddet i det forlængst forsvundne stuehus, og har haft deres plads i præstens stue. | + | 2 svære fyrrebjælker, som nu er ophængt under loftsbjælkerne, leder tanken hen på præsten Christen Pedersen Wiwild. Begge bjælker har på to modstte sider i hele deres udstrækning haft en latinsk skrift indenfor dobbeltlinier af rødt og sort, som også findes på bjælkernes underside. Af indskriften er kun enkelte bogstaver og ord tilbage. Før disse bjælker blev ophængte i det nuværende stuehus, sad de i hestestalden, der hører til præstegårdens ældste bygninger. Men oprindelig må de have siddet i det forlængst forsvundne stuehus, og har haft deres plads i præstens stue. [[Fil:Asnæs Præstegård 1.jpg|300px|thumb|right|Præstegården før 1939. - Billedet er taget fra gaden Enghaven. - Foto: Søren Bay, Asnæs.]] |
Bogstaverne i den latinske indskrift synes noget nær at være samme type som på altertavlen af 1635 i kirken. Og hvis det derfor er rigtigt, at Christen Pedersen Wiwild har bygget Præstegården, synes indskriften at kunne stamme fra ham. Forøvrigt er der stærke spor af ild i enden af den ene bjælke, da en længe nedbrændte for mange år siden, er nogle åbenbart blevet brugt ved ombygningen senere. | Bogstaverne i den latinske indskrift synes noget nær at være samme type som på altertavlen af 1635 i kirken. Og hvis det derfor er rigtigt, at Christen Pedersen Wiwild har bygget Præstegården, synes indskriften at kunne stamme fra ham. Forøvrigt er der stærke spor af ild i enden af den ene bjælke, da en længe nedbrændte for mange år siden, er nogle åbenbart blevet brugt ved ombygningen senere. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
| − | '' | + | ''Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 7. jan 2012, 15:32 (CET) |
[[Kategori: Præstegårde]] | [[Kategori: Præstegårde]] | ||
Nuværende version fra 16. jan 2015, 22:54
Asnæs Præstegård var oprindelig 4-længet og stråtækt og er bygget 1842 og 1864, og igen restaureret i 1912. Den indeholdt 13 værelser, og der hørte 1½ tdr. land til, og haven var en meget stor og smuk have.
2 svære fyrrebjælker, som nu er ophængt under loftsbjælkerne, leder tanken hen på præsten Christen Pedersen Wiwild. Begge bjælker har på to modstte sider i hele deres udstrækning haft en latinsk skrift indenfor dobbeltlinier af rødt og sort, som også findes på bjælkernes underside. Af indskriften er kun enkelte bogstaver og ord tilbage. Før disse bjælker blev ophængte i det nuværende stuehus, sad de i hestestalden, der hører til præstegårdens ældste bygninger. Men oprindelig må de have siddet i det forlængst forsvundne stuehus, og har haft deres plads i præstens stue.
Bogstaverne i den latinske indskrift synes noget nær at være samme type som på altertavlen af 1635 i kirken. Og hvis det derfor er rigtigt, at Christen Pedersen Wiwild har bygget Præstegården, synes indskriften at kunne stamme fra ham. Forøvrigt er der stærke spor af ild i enden af den ene bjælke, da en længe nedbrændte for mange år siden, er nogle åbenbart blevet brugt ved ombygningen senere.
Man kom ind i gården gennem en port ud mod kirkepladsen, og stuehuset lå hvor præsteboligen er i dag. På begge sider af porten var der heste- og kostald, og i længen til højre var der komfirmandstue til konfirmationsforberedelserne.
Længen, der brændte for mange år siden, lå hvor sognegården senere kom til at ligge.
Bygningerne var meget gamle og i dårlig stand, så i 1939 blev der bygget en ny præstebolig, og kun den ene længe mod kirkegården blev tilbage af den gamle præstegård.
Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 7. jan 2012, 15:32 (CET)
