Peder Kristensen Toksvig

Peder Kristensen Toksvig, redaktør og foredragsholder, Nykøbing Sjælland.

Toksvig kom til Nykøbing Sjælland i 1884 som redaktør af Nykøbing Avis til 1912.

Den stilling måtte han forlade af politiske grunde, og han oprettede i 1892 Nykøbing Venstreblad, men det gik heller ikke godt, og formentlig på grund af fattigdom gik bladet ind i 1905.

Han blev efter nogle bryderier gift med Ane Marie Kristensen.

Han var med til at stifte Højby Arbejderforening 1888 (Højby Socialdemokratiske Forening).

Han var redaktør på Odsherred Tidende til 1892.

Han arbejdede som støtte til Nykøbing Sj. Afholdsforening.

Han forlod på et tidspunkt byen, og rejste til USA, hvor han måtte tage til takke med mange forskellige job, men til sidst blev han dog redaktør af et engelsk blad *Collinwood Times*.

1921 vendte han hjem med familien, og tog ophold i København, og fortalte i foredrag i Vig Forsamlingshus om sin tid derovre.

+

Hans datter, Signe Toksvig, blev forfatter, og gift med en anden irsk-født forfatter, Francis Hacket. Signe Toksvig udgav flere litterære værker, hvoraf en del var på engelsk.

Hans barnebarn er den senere USA-korrespondent Claus Toksvig.

Kilde. Odsherred Wiki 2014. - Svend Hansen, Nyk. Sj. 2014.--SOC 15. nov 2014, 14:40 (CET)

+

I forbindelse med P. K. Toksvigs 75 års fødselsdag bragte Holbæk Amts Venstreblad den 28. april 1926 denne omtale:

Redaktør P. K. Toksvig.

Paa Lørdag fylder fhv. Redaktør P. K. Toksvig 75 Aar.

Fødselsdagsbarnet, der nu bor Bramslyffevej 9, Valby, hørte i sin Tid til Nykøbings kendte og for øvrigt ogsaa stærkt omstridte Personligheder.

Toksvig er Vestjyde, født i Ringkøbing Amt. Som und læste han til Lærer og demitteredes fra Jelling Seminarium i 1873. Derefter virkede han først nogle Aar i Folkeskolen, man følte sig dog mere dragen af at være Lærer og Vejleder for den voksne Undom. Hvorfor han sammen med Redaktør Martin grundlagde Sorø Højskole, af hvilken han i de følgende Aar var Leder. Det, som gjorde hans Navn kendt her paa Egnen, var dog hans journalistiske Arbejde. Han kom hertil Nykøbing i 1884 som Redaktør af det bergske Aflæggerblad ”Nykøbing Avis”. Det var i de Aaar, hvor de politiske Bølger gik højt. Ministeriet Estrups Provisoriepolitik skabte en Gæring og Uro i Vælgermasserne, som vore Dages unge Vælgere har vanskelig ved at forstaa, eftersom man i Nutiden har god Brug for et Mikroskop for at skelne mellem Højre- og ”Venstre”-politiken.

Et saadant fintmaalende Instrument var unødvendigt i Midten af Firs’erne. De to politiske Retninger stod til hinanden som Ild til Vand, og for en Mand med Toksvigs demokratiske Ildhu, var det en kær Opgave at tage Del i Kampen. Han var nemlig først og fremmest den almindelige Valgrets svorne Tilhænger. Han var tillige baade den smidige og rammende Skribent og den ildnende Folketaler, der rev Masserne med sig i Begejstring.

Tiderne skifter, og for Toksvig har Livet været rigt paa Omskiftelser, af hvilke han har oplevet mange ubehagelige.

Netop som han stod paa sit højeste, kom Bruddet mellem den gamle Venstrefører C. Berg, i hvis Brød Toksvig arbejdede, og Nykøbingskredsens Folketingsmand, Korsgaard. Og mellem disse to kom det til en uforsonlig Kamp. Toksvig fulgte Korsgaard og blev som Følge deraf kastet ud af sin Stilling ved det bergske Blad. Med Støtte af Korsgaard oprettede han det selvstændige ”Nykøbing Venstreblad” i 1892, gennem hvis Spalter han forfægtede sin Politik. Men Overmagten var for stor. Korsgaard faldt ved Valget i 1892, og da han ved de følgende Valg ikke opnaaede Oprejsning for Nederlaget, kølnedes hans Interesse for Odsherred og Nykøbing Venstreblad, og han trak sig tilbage. Hermed var Grundlaget for Toksvigs Virksomhed gledet bort, og de følgende Aar blev for ham en gigantisk Kamp med Mistænkeliggørelse og Fattigdom, der i 1905 tvang han til endelig at give op og lade Bladet gaa ind.

Var det saaledes end et kummerligt Resultat, han fik af sin Mandoms Gerning, saa skal det dog sige her, at den var ikke gjort forgæves, thi af den Sæd, han saaede, er faktisk den nuværende Radikalisme i Odsherred groet op, saa vist som det var de spredte Beundrere af Toksvig, der i 1905 sluttede op om det nyopdukkede demokratiske Venstreparti og dannede den Grundstamme, der siden har sat sine frodige Skud.

Da Toksvig opgav sin Virksomheder, drog han til Amerika, de store Muligheders Land. Her prøvede han noget af hvert. Var Køkkenkarl, Arbejdsmand, Maler, Glassliber, Gartner, Købmand og Agrar, indtil han endte i den Gerning, som han særlig egnede sig for, den journalistiske, idet han blev Redaktør af det engelske Blad ”Collinwood Times”.

I 1921 vendte Toksvig og hans Hustru, der trofast havde staaet ved Hans Side i alle Livets Omskiftelser, tilbage til Danmark. Han gæstede den Gang Odsherred og holdt en Række Foredrag omkring paa Egnen om sine Oplevelser i det fjerne Vesten. Oprindelig var det Meningen, at Besøget kun skulde strække sig over et halvt Aars Tid. Men da han først paany havde følt Fædrelandets Jord under sine Fødder, groede han fast.

Med sin Familie tog han Bopæl i København, hvor Fødselsdagsbarnet nu hviler ud efter en lang og besværlig Arbejdsdag. Dog Hvile er ikke det rette Udtryk, thi tiltrods for de 75 Aar følger Toksvig lige interesseret med i Forholdene herhjemme som paa den anden Side Atlanten, ja for resten i hele Verden. Og jævnlig griber han Pennen og lader sin Røst og Mening høre om Tidens brændende Spørgsmaal. Han sender Korrespondancer om danske Forhold til amerikanske Blade, og vore Læsere ved, at det jævnlig hænder, han beriger vore Spalter med sin omfattende Viden.

Vi siger ham Tak herforog bringer ham paa vore egne og paa mange af vore Læseres Vegne en hjertelig Lykønskning paa Fødselsdagen parret med Haabet om en lys og lykkelig Livsaften.