Forskel mellem versioner af "Paje Sø"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Ifølge J H Larsens amtsbeskrivelse fra 1832 var Paje Sø da 40 tdr land i størrelse. Den var en del af afvandingen fra Nygård sø og vådområderne mod Kattegat og havde i 1400-tallet dannet indsejling til Trollebjerg Havn ved Nygård. | + | Ifølge J H Larsens amtsbeskrivelse fra 1832 var Paje Sø da 40 tdr land i størrelse. Den var en del af afvandingen fra [[Nygård]] sø og vådområderne mod Kattegat og havde i 1400-tallet dannet indsejling til Trollebjerg Havn ved [[Nygård]]. |
En uddybning af udløbet til havet i 1790erne sænkede søens vandspejl og betød forstærket tilgroning ("mudret med megen grøde begroet grund"). Hundrede år senere var området engagtigt og formentlig anvendeligt for græsning gennem afgrøftning og dræning, der midt i 1900-tallet gjorde det modent for sommerhus-udstykning. | En uddybning af udløbet til havet i 1790erne sænkede søens vandspejl og betød forstærket tilgroning ("mudret med megen grøde begroet grund"). Hundrede år senere var området engagtigt og formentlig anvendeligt for græsning gennem afgrøftning og dræning, der midt i 1900-tallet gjorde det modent for sommerhus-udstykning. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Kilde: Kurt Sørensen | Kilde: Kurt Sørensen | ||
| − | |||
[[Kategori:Søer]] | [[Kategori:Søer]] | ||
Nuværende version fra 18. nov 2012, 13:40
Ifølge J H Larsens amtsbeskrivelse fra 1832 var Paje Sø da 40 tdr land i størrelse. Den var en del af afvandingen fra Nygård sø og vådområderne mod Kattegat og havde i 1400-tallet dannet indsejling til Trollebjerg Havn ved Nygård.
En uddybning af udløbet til havet i 1790erne sænkede søens vandspejl og betød forstærket tilgroning ("mudret med megen grøde begroet grund"). Hundrede år senere var området engagtigt og formentlig anvendeligt for græsning gennem afgrøftning og dræning, der midt i 1900-tallet gjorde det modent for sommerhus-udstykning.
Der synes ikke at være litteratur (debat) om stedets afvandingsproces. Muligvis blev den i 1790erne igangsat af Det Kgl Odsherredske Gods for at forbedre jordbundsforholdene i forbindelse med landboreformerne i det da ellers hedeagtige landskab. Nutidige sommerhusejere er selvsagt meget opmærksomme på at afvanding pågår til stadighed ved vedligehold af grøfter og afløbsrender.
Litteratur iøvrigt: Bag Diger Og Dæmninger, om landskabsødelæggelserne ved tørlægningerne i Odsherred 1842-1872.
Kilde: Kurt Sørensen
