Forskel mellem versioner af "Lumsås Mølle"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(29 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil: Lumsås Mølle.JPG|300px|thumb|left|Lumsås mølle anno 2011. - Foto: SOC.]]Lumsås Mølle, Møllevej 6, Lumsås.
+
[[Fil: Lumsås Mølle.JPG|500px|thumb|left|Lumsås Mølle anno 2011. - Foto: SOC.]]Lumsås Mølle, Møllevej 6, [[Lumsås]], [[Odsherred]].
  
Lumsås Mølle er formodentlig fra først i 1600-tallet, men det har sandsynligvis været en lille stubmølle, hvor en Mikkel Møller i Lumsås nævnes..
+
"Loms" eller "Lunaas", den game lanby, ved man ejede en stubmølle, der sikkert har været opført i det fjortende århundrede, da stubmøllerne dengang blev bygget. Den var beliggende på "Møllebakken" inde i selve Loms på det sted, hvor senere købmand Sofus Petersen , og derefter Olsens forretning lå.
 +
 
 +
Men næste Lumsås Mølle er formodentlig fra først i 1600-tallet, og det har sandsynligvis været en lille stubmølle, hvor en Mikkel Møller i [[Lumsås]] nævnes.
  
 
I 1642 indehaves møllen af Søren Møller frem til 1655.
 
I 1642 indehaves møllen af Søren Møller frem til 1655.
Linje 7: Linje 9:
 
En Niels Pedersen har møllen i 1688.
 
En Niels Pedersen har møllen i 1688.
  
Anders Madsen, gift med Kirsten Olesdatter, ejer møllen 1715 indtil sin død 1731.
+
Anders Madsen, gift med Kirsten Olesdatter, ejer møllen fra 1715 indtil sin død 1731.
  
I de næste omkring 100 år skiftede møllen hænder flere gange, og det startede med, at Kirsten Olesdatter giftede sig med møllersvend, Niels Pedersen, Asnæs, men han solgte den ene halvpart i møllen til sin stedsøn, Mads Andersen.
+
I de næste omkring 100 år skiftede møllen hænder flere gange, og det startede med, at Kirsten Olesdatter giftede sig med møllersvend, Niels Pedersen, [[Asnæs]], men han solgte den ene halvpart i møllen til sin stedsøn, Mads Andersen.
  
 
Mads Andersen overlod møllen til sin søn Christian Madsen.
 
Mads Andersen overlod møllen til sin søn Christian Madsen.
Linje 19: Linje 21:
 
Og så skete der noget skelsættende for i 1833 brændte møllen, men Hans Kargaard genopbyggede møllen, og den kom til at se ud, som den gør i dag.
 
Og så skete der noget skelsættende for i 1833 brændte møllen, men Hans Kargaard genopbyggede møllen, og den kom til at se ud, som den gør i dag.
  
Hans Kargaard døde 1834, og året efter giftede hans enke, Juliane Christiansdatter sig med Peder Jensen, som solgte møllen til Christian Andersen, Kelstrup, som havde møllen til sin død i 1877.
+
Hans Kargaard døde 1834, og året efter giftede hans enke, Juliane Christiansdatter sig med Peder Jensen, som solgte møllen til Christian Andersen Kejeldstrup, som havde møllen til sin død i 1877.
 +
 
 +
Der er nogen uenighed om hvornår stubmøllen blev afløst af vindmøllen, der står nogen steder 1820, eller muligvis først 1836.<br>To møllebyggere - begge brødre - fra Haunsø, kom til "Loms", og gik i gang med at bygge møllen, og mistede livet derved.<br>Mølleren Christian Andersen Kjeldstrup, lå som soldat i Frederiksværk som oppasser for kaptajn Fogt.<br>Han må have været en solid fyr, thi kaptajnen lånte Kjeldstrup 2.000 rigsdalere, for hvilke Møllen blev bygget.<br>''Lokalhistoriker B. Rosenkilde Nielsen i Holbæk Amts Venstreblad 14. august 1956.''
 +
 
 +
Hans enke, Kirsten Hansdatter, drev møllen indtil den blev overtaget af hendes svigersøn, Lars P. Jensen, i 1883, og da han døde var det hans svigersøn, [[Karl Nielsen, Lumsås]], som overtog møllen.
 +
 
 +
[[Karl Nielsen, Lumsås]] blev gift med Kirsten, der er født 24. august 1882.
  
Hans enke, Kirsten Hansdatter drev møllen indtil den blev overtaget af hendes svigersøn, Lars P. Jensen, i 1883, og da han døde var det hans svigersøn, Karl Nielsen, som overtog møllen.
+
[[Karl Nielsen, Lumsås]] døde natten til den 14. marts 1955, og enken flyttede til et hus i [[Lumsås]].
  
Men efterhånden begyndte mange bønder selv at få kværne i begyndelsen af 1900-tallet, og det var vist også på den tid Lumsås Brugs var begyndt at sælge mel, så det blev trængselstider for møllen, som det efterhånden blev for de fleste møller landet over. Da Anden Verdenskrig kom, og tyskerne besatte landet blev det helt galt, så krig og rationering var medvirkende til at sætte en stopper for møllen omkring 1940.
+
+
 +
 
 +
Efterhånden begyndte mange bønder selv at få kværne i begyndelsen af 1900-tallet, og det var vist også på den tid Lumsås Brugs var begyndt at sælge mel, så det blev trængselstider for møllen, som det efterhånden blev for de fleste møller landet over. Da Anden Verdenskrig kom, og tyskerne besatte landet blev det helt galt, så krig og rationering var medvirkende til at sætte en stopper for møllen omkring 1940.
  
 
Lumsås Mølle er i dag en fredet mølle.
 
Lumsås Mølle er i dag en fredet mølle.
  
På Lumsås Mølles hjemmeside, www.lumsaasmoelle.dk, kan man læse følgende:
+
På Lumsås Mølles hjemmeside, [http://www.lumsaasmoelle.dk], kan man læse følgende:
 +
 
 +
Takket være pengegaver fra københavnske banker kunne Lumsås Bylaug 26. april 1959 købe møllen af Karl Nielsens enke for 4.500 kr. Ved bylaugets overtagelse var møllen i forfalden stand. Igennem 1970'erne, i 1986 og 1988-1991 undergik møllen derfor omfattende restaureringer. Lundbeck-Fonden har finansieret størstedelen af istandsættelserne, mens Fredningsstyrelsen og private donationer har klaret resten.
  
Takket være pengegaver fra københavnske banker kunne Lumsås Bylaug i 1959 købe møllen af Karl Nielsens enke for 4.500 kr. Ved bylaugets overtagelse var møllen i forfalden stand. Igennem 1970'erne, i 1986 og 1988-1991 undergik møllen derfor omfattende restaureringer. Lundbeck-Fonden har finansieret størstedelen af istandsættelserne, mens Fredningsstyrelsen og private donationer har klaret resten.
+
[[Fil:Lumsås Mølle i 1930-erne.jpg|500px|thumb|center|Lumsås Mølle i 1930-erne.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]
  
  
''Kildehenvisning: Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Arkivalier Online, Lumsås Mølles hjemmeside, Dansk Demografisk Database.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. sep 2011, 17:06 (CEST)
+
''Kilde: Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Arkivalier Online, Lumsås Mølles hjemmeside, Dansk Demografisk Database. - Holbæk Amts Venstreblad 23. august 1957. - 27. april 1959.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. sep 2011, 17:06 (CEST)
  
 
[[Kategori: Møller]]
 
[[Kategori: Møller]]

Nuværende version fra 19. okt 2017, 15:46

Lumsås Mølle anno 2011. - Foto: SOC.
Lumsås Mølle, Møllevej 6, Lumsås, Odsherred.

"Loms" eller "Lunaas", den game lanby, ved man ejede en stubmølle, der sikkert har været opført i det fjortende århundrede, da stubmøllerne dengang blev bygget. Den var beliggende på "Møllebakken" inde i selve Loms på det sted, hvor senere købmand Sofus Petersen , og derefter Olsens forretning lå.

Men næste Lumsås Mølle er formodentlig fra først i 1600-tallet, og det har sandsynligvis været en lille stubmølle, hvor en Mikkel Møller i Lumsås nævnes.

I 1642 indehaves møllen af Søren Møller frem til 1655.

En Niels Pedersen har møllen i 1688.

Anders Madsen, gift med Kirsten Olesdatter, ejer møllen fra 1715 indtil sin død 1731.

I de næste omkring 100 år skiftede møllen hænder flere gange, og det startede med, at Kirsten Olesdatter giftede sig med møllersvend, Niels Pedersen, Asnæs, men han solgte den ene halvpart i møllen til sin stedsøn, Mads Andersen.

Mads Andersen overlod møllen til sin søn Christian Madsen.

Christian Madsen, som var gift med Anne Kirstine Madsdatter, døde 1815, men samme år giftede Anne Kirstine sig med Lars Danielsen, Ebbeløkke, så nu fik han møllen.

Lars Danielsen solgte dog møllen til Jørgen Kargaard Thomsen, Havnsø, som igen solgte møllen til sin bror Hans Kargaard Thomsen.

Og så skete der noget skelsættende for i 1833 brændte møllen, men Hans Kargaard genopbyggede møllen, og den kom til at se ud, som den gør i dag.

Hans Kargaard døde 1834, og året efter giftede hans enke, Juliane Christiansdatter sig med Peder Jensen, som solgte møllen til Christian Andersen Kejeldstrup, som havde møllen til sin død i 1877.

Der er nogen uenighed om hvornår stubmøllen blev afløst af vindmøllen, der står nogen steder 1820, eller muligvis først 1836.
To møllebyggere - begge brødre - fra Haunsø, kom til "Loms", og gik i gang med at bygge møllen, og mistede livet derved.
Mølleren Christian Andersen Kjeldstrup, lå som soldat i Frederiksværk som oppasser for kaptajn Fogt.
Han må have været en solid fyr, thi kaptajnen lånte Kjeldstrup 2.000 rigsdalere, for hvilke Møllen blev bygget.
Lokalhistoriker B. Rosenkilde Nielsen i Holbæk Amts Venstreblad 14. august 1956.

Hans enke, Kirsten Hansdatter, drev møllen indtil den blev overtaget af hendes svigersøn, Lars P. Jensen, i 1883, og da han døde var det hans svigersøn, Karl Nielsen, Lumsås, som overtog møllen.

Karl Nielsen, Lumsås blev gift med Kirsten, der er født 24. august 1882.

Karl Nielsen, Lumsås døde natten til den 14. marts 1955, og enken flyttede til et hus i Lumsås.

+

Efterhånden begyndte mange bønder selv at få kværne i begyndelsen af 1900-tallet, og det var vist også på den tid Lumsås Brugs var begyndt at sælge mel, så det blev trængselstider for møllen, som det efterhånden blev for de fleste møller landet over. Da Anden Verdenskrig kom, og tyskerne besatte landet blev det helt galt, så krig og rationering var medvirkende til at sætte en stopper for møllen omkring 1940.

Lumsås Mølle er i dag en fredet mølle.

På Lumsås Mølles hjemmeside, [1], kan man læse følgende:

Takket være pengegaver fra københavnske banker kunne Lumsås Bylaug 26. april 1959 købe møllen af Karl Nielsens enke for 4.500 kr. Ved bylaugets overtagelse var møllen i forfalden stand. Igennem 1970'erne, i 1986 og 1988-1991 undergik møllen derfor omfattende restaureringer. Lundbeck-Fonden har finansieret størstedelen af istandsættelserne, mens Fredningsstyrelsen og private donationer har klaret resten.

Lumsås Mølle i 1930-erne.
Foto: Søren Bay, Asnæs.


Kilde: Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Arkivalier Online, Lumsås Mølles hjemmeside, Dansk Demografisk Database. - Holbæk Amts Venstreblad 23. august 1957. - 27. april 1959.--SOC 8. sep 2011, 17:06 (CEST)