Forskel mellem versioner af "Egebjerg Telefoncentral"
SOC (diskussion | bidrag) m |
POA (diskussion | bidrag) |
||
(15 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Egebjerg Telefoncenteral, [[Egebjerg]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]]. | Egebjerg Telefoncenteral, [[Egebjerg]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]]. | ||
− | I september år 1900 oprettedes en telefoncentral i [[Egebjerg]], og som bestyrer ansattes skomager Emil Hansen, og centralen fik til huse i | + | I september år 1900 oprettedes en telefoncentral i [[Egebjerg]], og som bestyrer ansattes skomager Emil P Hansen, der var gift med en datter af gårdejer [[Chr. Larsen, Hølkerup]], og centralen fik til huse i Emil Hansens bolig, Glostrupvej 8. |
+ | |||
+ | [[Emil Hansen, Egebjerg]], er født i [[Hølkerup]], som søn af Ellen Boline Jensigne Hansen (kaldet "Signe") og landstingsmand [[Ludvig Valdemar Severin Hansen]]. | ||
Centralen begyndte med 10 telefonabonnenter. Emil Hansen - eller Hansen - som han nu kaldtes, kunne betjene dem, samtidig med at han passede sin skomagervirksomhed, da det hele foregik i samme stue. | Centralen begyndte med 10 telefonabonnenter. Emil Hansen - eller Hansen - som han nu kaldtes, kunne betjene dem, samtidig med at han passede sin skomagervirksomhed, da det hele foregik i samme stue. | ||
− | I 1925, da centralen og Hansen havde 25 års jubilæum var der 117 abonnenter. På jubilæumsdagen havde abonnenterne inviteret Hansen og hans familie til en fest i [[Egebjerg Forsamlingshus]]. - Dagen begyndte meget festligt, idet Hansen blev vækket med musik. Der var mødt 250 mennesker til festen i [[Egebjerg Forsamlingshus]]. Hansen fik overrakt en gave fra abonnenterne: Et etui med bestik til 6 personer i 3-tårnet sølv med inskription: Fra samtlige abonnenter under Egebjerg Central med tak for 25 års godt samarbejde. | + | I 1925, da centralen og Hansen havde 25 års jubilæum var der 117 abonnenter. På jubilæumsdagen havde abonnenterne inviteret Hansen og hans familie til en fest i [[Egebjerg Forsamlingshus]]. - Dagen begyndte meget festligt, idet Hansen blev vækket med musik. Der var mødt 250 mennesker til festen i [[Egebjerg Forsamlingshus]]. Hansen fik overrakt en gave fra abonnenterne: Et etui med bestik til 6 personer i 3-tårnet sølv med inskription: Fra samtlige abonnenter under Egebjerg Central med tak for 25 års godt samarbejde. |
+ | |||
+ | Emil Hansen tog sin afsked 1939. | ||
+ | |||
+ | Sønnen E. V. [[Hardy-Hansen]], blev den senere kendte "Danmarks Æblekonge". En ugift datter har forretning i København, mens en søn er i Amerika. | ||
+ | |||
+ | 1946 den 3. marts døde Marie Hansen. | ||
+ | |||
+ | Emil Hansen døde 14. september 1951. | ||
+ | |||
− | I 1939 ansattes Hansens brodersøn - som også hed Emil Hansen - som centralbestyrer. Emil Hansen og hans familie boede på "Grønland", hvor de havde en lille landejendom. De måtte så flytte til byen og de fik bygget huset, Egebjerg Hovedgade 22 og centralen flyttedes dertil. To unge piger, Laura og Inger, som var vante til at sidde ved omstillingsbordet, flyttede med derhen. | + | Se også: [[Emil Hansen, Egebjerg]]. |
+ | |||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | I 1939 ansattes Hansens brodersøn - som også hed Emil Hansen, født 1905 - som centralbestyrer. Emil Hansen og hans familie boede på "Grønland", hvor de havde en lille landejendom. De måtte så flytte til byen og de fik bygget huset, Egebjerg Hovedgade 22 og centralen flyttedes dertil. To unge piger, Laura og Inger, som var vante til at sidde ved omstillingsbordet, flyttede med derhen. | ||
Centralbestyreren fik udbetalt løn fra KTAS, og han ansatte og lønnede de unge piger, som dengang boede på centralen. De fik kost og logi og 50 kr. om måneden. Da Johanne og Emil Hansen begyndte som bestyrere af centralen, blev alle opkald/samtaler skrevet op i en bog, senere brugtes kuponer, og til sidst gik man over til hulkort. | Centralbestyreren fik udbetalt løn fra KTAS, og han ansatte og lønnede de unge piger, som dengang boede på centralen. De fik kost og logi og 50 kr. om måneden. Da Johanne og Emil Hansen begyndte som bestyrere af centralen, blev alle opkald/samtaler skrevet op i en bog, senere brugtes kuponer, og til sidst gik man over til hulkort. | ||
Linje 30: | Linje 46: | ||
1972 den 18. december blev Egebjerg telefoncentral fuldautomatisk, og samtidig blev 10 telefonister ledige. Den eneste der fortsætter er Margrethe Nielsen, som efter 21 år ved KTAS overflyttes til særtjenesten i Roskilde. | 1972 den 18. december blev Egebjerg telefoncentral fuldautomatisk, og samtidig blev 10 telefonister ledige. Den eneste der fortsætter er Margrethe Nielsen, som efter 21 år ved KTAS overflyttes til særtjenesten i Roskilde. | ||
− | Centralbestyrer er Emil Hansen | + | Centralbestyrer er Emil Hansen ejede ejendommen hvor centralen ligger. Til erstatning er der bygget en fuldautomatisk central ved siden af Egebjerg Gamle Skole. |
1962 blev han valgt til Centralbestyrelsens formand, men ti år efter 1972 var han eneste medlem. | 1962 blev han valgt til Centralbestyrelsens formand, men ti år efter 1972 var han eneste medlem. | ||
+ | |||
+ | Emil Hansen var medlem af sognerådet for socialdemokraterne, og blev 30. marts 1962 valgt til formand for sognerådet, men udtrådte 1. juli 1964 på grund af det meget arbejde som centralbestyrer, efter at have været i sognerådet en snes år. | ||
Da centralen lukkede var det som den sidste i 03-området der blev automatiseret. Lukningen kom ikke bag på dem. De havde tre år i forvejen fået besked om år, dato og klokkeslet. | Da centralen lukkede var det som den sidste i 03-området der blev automatiseret. Lukningen kom ikke bag på dem. De havde tre år i forvejen fået besked om år, dato og klokkeslet. | ||
Linje 39: | Linje 57: | ||
− | ''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1998. - Holbæk Amts Venstreblad 16. december 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2013, 23:19 (CET) | + | ''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1998. - Holbæk Amts Venstreblad 15. september 1951 og 28. maj 1964. 16. december 1972.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2013, 23:19 (CET)--[[Bruger:POA|POA]] 08. feb. 2021 14:28 (CET) |
[[Kategori: Telefoni]] | [[Kategori: Telefoni]] |
Nuværende version fra 8. feb 2021, 14:29
Egebjerg Telefoncenteral, Egebjerg, Egebjerg sogn, Odsherred.
I september år 1900 oprettedes en telefoncentral i Egebjerg, og som bestyrer ansattes skomager Emil P Hansen, der var gift med en datter af gårdejer Chr. Larsen, Hølkerup, og centralen fik til huse i Emil Hansens bolig, Glostrupvej 8.
Emil Hansen, Egebjerg, er født i Hølkerup, som søn af Ellen Boline Jensigne Hansen (kaldet "Signe") og landstingsmand Ludvig Valdemar Severin Hansen.
Centralen begyndte med 10 telefonabonnenter. Emil Hansen - eller Hansen - som han nu kaldtes, kunne betjene dem, samtidig med at han passede sin skomagervirksomhed, da det hele foregik i samme stue.
I 1925, da centralen og Hansen havde 25 års jubilæum var der 117 abonnenter. På jubilæumsdagen havde abonnenterne inviteret Hansen og hans familie til en fest i Egebjerg Forsamlingshus. - Dagen begyndte meget festligt, idet Hansen blev vækket med musik. Der var mødt 250 mennesker til festen i Egebjerg Forsamlingshus. Hansen fik overrakt en gave fra abonnenterne: Et etui med bestik til 6 personer i 3-tårnet sølv med inskription: Fra samtlige abonnenter under Egebjerg Central med tak for 25 års godt samarbejde.
Emil Hansen tog sin afsked 1939.
Sønnen E. V. Hardy-Hansen, blev den senere kendte "Danmarks Æblekonge". En ugift datter har forretning i København, mens en søn er i Amerika.
1946 den 3. marts døde Marie Hansen.
Emil Hansen døde 14. september 1951.
Se også: Emil Hansen, Egebjerg.
+
I 1939 ansattes Hansens brodersøn - som også hed Emil Hansen, født 1905 - som centralbestyrer. Emil Hansen og hans familie boede på "Grønland", hvor de havde en lille landejendom. De måtte så flytte til byen og de fik bygget huset, Egebjerg Hovedgade 22 og centralen flyttedes dertil. To unge piger, Laura og Inger, som var vante til at sidde ved omstillingsbordet, flyttede med derhen.
Centralbestyreren fik udbetalt løn fra KTAS, og han ansatte og lønnede de unge piger, som dengang boede på centralen. De fik kost og logi og 50 kr. om måneden. Da Johanne og Emil Hansen begyndte som bestyrere af centralen, blev alle opkald/samtaler skrevet op i en bog, senere brugtes kuponer, og til sidst gik man over til hulkort.
Nykøbing var hovedcentralen. Hver morgen, når telefonen åbnede, skulle man ringe op dertil og sige: "God morgen" og "god nat", når den lukkede for almindelig åbningstid.
Det hændte, at der kom uanmeldt besøg, kontrol, for at se om alt gik rigtigt til, om samtaler blev registreret rigtigt, at man optrådte korrekt, f. eks. at man ved opkald sagde: "Det er Egebjerg" og ikke kun "Egebjerg".
Telefonen åbnede kl. 8 (7) om morgenen og lukkede kl. 8 om aftenen. Om søndagen lukkedes kl. 4 om eftermiddagen. Takster for samtaler var højere om aftenen og om søndagen, men alligevel blev der tit ringet.
Man kunne også ringe om natten. Johanne og Emil Hansen havde en alarmklokke i soveværelset. Der skulle altid være mulighed for at få fat på læge, jordemoder, dyrlæge og andet livsnødvendigt. I tilfælde af ildebrand skulle centralen tilkalde brandvæsenet. Under tordenvejr var det ikke rart at sidde ved omstillingsbordet, men man skulle være parat for at kunne til kalde brandvæsenet, hvis der blev brug for det.
Dengang, da der ikke var så mange abonnenter, bad man ikke altid om telefonnummeret, men om dyrlægen eller smeden, så kunne de på centralen svare, at ham kan du ikke få, han er optaget. En abonnent kunne også bestille telefonvagt. så tog centralen mod besked under hans fravær.
Samtalerne var nok ikke så lange dengang. Man blev stadig gjort opmærksom på, hvor længe man havde talt. Det lød: "Tre minutter, vil De fortsætte". Og det samme igen når man havde talt i 6 minutter.
Da centralen fik 300 abonnenter, blev den 3-sidet. Der var ialt 10 damer til arbejdet, deraf to nattevagter. Nu var det ikke mere unge piger, der boede på centralen, men gifte/ugifte damer fra omegnen, der ansattes som centraldamer, og alle fik udbetalt løn fra KTAS.
For at blive telefonist skulle man aflægge prøve i Telefonhuset. Man skulle have en tydelig håndskrift og en klar og tydelig stemme.
1972 den 18. december blev Egebjerg telefoncentral fuldautomatisk, og samtidig blev 10 telefonister ledige. Den eneste der fortsætter er Margrethe Nielsen, som efter 21 år ved KTAS overflyttes til særtjenesten i Roskilde.
Centralbestyrer er Emil Hansen ejede ejendommen hvor centralen ligger. Til erstatning er der bygget en fuldautomatisk central ved siden af Egebjerg Gamle Skole.
1962 blev han valgt til Centralbestyrelsens formand, men ti år efter 1972 var han eneste medlem.
Emil Hansen var medlem af sognerådet for socialdemokraterne, og blev 30. marts 1962 valgt til formand for sognerådet, men udtrådte 1. juli 1964 på grund af det meget arbejde som centralbestyrer, efter at have været i sognerådet en snes år.
Da centralen lukkede var det som den sidste i 03-området der blev automatiseret. Lukningen kom ikke bag på dem. De havde tre år i forvejen fået besked om år, dato og klokkeslet.
Hermed sluttede en epoke i Egebjerg.
Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1998. - Holbæk Amts Venstreblad 15. september 1951 og 28. maj 1964. 16. december 1972.--SOC 9. feb 2013, 23:19 (CET)--POA 08. feb. 2021 14:28 (CET)