Peter Marinus Sørensen

Peter Marinus Sørensen, Hvidlykkegård, Eskildstrup, Vig sogn, Odsherred.

Peter Marinus Sørensen født i Viborg amt 17. marts 1892. Hans forældre, Mette Marie og Peter Sørensen, boede i Brandstrup.

Han overtog gården 1934.

Han er gift med Kathrine Sørensen, der er født på Hvidlykkegård 17. juli 1887, som datter af Marthine og Niels Peter Madsen, der ejede gården en årrække. Faderen, der døde i 1941, var endvidere direktør i København.

Kathrine Sørensen døde i en ulykke 1947 i august i Canada, hvor parret var på besøg hos nogle bekendte, og vor hun faldt ned af en trappe. Hun blev fløjet hjem og blev begravet i Vig. Hun var som nævnt datter af kreditkassedirektør Peter Madsen og tilhørte en meget gammel kendt Odsherredslægt, hvor hun blev født på Hvidløkkegård, og ret sent gift. der var ingen børn i ægteskabet.

Hun havde 4 søstre, hvoraf to boede i Odsherred. Den ene er gift med Carl Petersen, Ledstrup, og den anden med stationsforstander Windeløv, Nykøbing Sjælland

Peter Marinus Sørensen døde ifølge Holbæk Amts Venstreblad 14. april 1956 i Ringsted, men blev begravet i Vig.

Peter Marinus Sørensens historie:

Hvem var han egentlig, denne mand som opførte sin egen mindelund, og selv huggede mindesten med inskription, vers og data til evigt minde om sin elskede hustru.

Forhistorien er, som det er blevet os fortalt, at Marinus Sørensen kom her til Hvidlykkegård i Eskildstrup som fodermester hos den navnkundige Peter Madsen folketingsmand og kreditkassedirektør.

Martin blev forlibt i en af Peter Madsens tre døtre, Katrine, men har nok ikke været god nok som svigersøn til Peter Madsen.

Marinus rejste derfor til Canada, og oparbejdede derovre i Calgary en farm.

Efter et åremål kom han hjem og friede da til Katrine igen. Denne gang blev de gift, Katrine var da 40 år.

1947 den 16. maj rejste Marinus og Katrine til Canada for at afhænde farmen, som de 1932 havde forpagtet ud for at kunne tage til Danmark og overtage Hvidlykkegården, som de havde arvet.

Men der skete da det triste, at Katrine faldt ned ad en trappe og slog sig ihjel

Marinus kom hjem her igen, men var vel blevet rodløs eller sær, og så er det, at Marinus laver sin egen mindelund og egenhændigt hugger mindestenene.

På en af dem står et vers af en gammel engelsk salme. En anden et digt, også engelsk. En tredje sten er et minde og tak til en elsket hustru og på den anden side af stenen står:

Lykke det er at skue

ind i Gud faders blik.

Lykke det er at kue

den arv vi af jorden fik.

Lykke det er i Vorherres navn at

leve livet til andres gavn.

Den fjerde sten har Marinus Sørensen hugget initialer og data over slægten helt tilbage til 1773.

Sidste navn er så Katrines og nedenunder er hugget et egetræ, trukket op med rode altså sidste i slægten.

Dette er historie, men personerne lever videre i dette eftermæle, de har sat med stenene.

Underskrevet: Asta.

Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 - 1992. - Odsherred Tidende 16. maj og 14. og 15. august 1947.--SOC 27. jan 2013, 13:45 (CET)