Forskel mellem versioner af "Kongsørehus"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kongsørehus 1.JPG|300px|thumb|left|Skovfogedstedet "Kongsørehus" ca. 1948. - Fotoet er taget af Otto Weinrich fra toppen af en af de høje ædelgran der lå lige ved vejen.]]Skovfogedstedet Kongsørehus, [[Sandskredsvej]] 26, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]]. | [[Fil:Kongsørehus 1.JPG|300px|thumb|left|Skovfogedstedet "Kongsørehus" ca. 1948. - Fotoet er taget af Otto Weinrich fra toppen af en af de høje ædelgran der lå lige ved vejen.]]Skovfogedstedet Kongsørehus, [[Sandskredsvej]] 26, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]]. | ||
| + | |||
| + | Skovfogedstedet ligger lige ved indkørselen til skoven. Tidligere lå der et stuehus nærmere vejen, det var et gammelt stråtægt bindingsværkshus. Det var kommet i så dårlig stand, at den daværende skovfoged [[Heinrich Ferdinand Emil Voigt]] i en synsrapport skrev: "''Når der løber en rotte henover loftet dryssede der støv ned i suppen:"''. Det virkede, der blev bevilget penge til et flot nyt skovfogedsted. | ||
1910 blev stuehuset bygget. | 1910 blev stuehuset bygget. | ||
| Linje 6: | Linje 8: | ||
Foruden skovfogeden, hans kone og 2-3 børn, havde de en pige, og en eller to karle, hvor den ene var kusk, og mest arbejdede med hestene i skoven. | Foruden skovfogeden, hans kone og 2-3 børn, havde de en pige, og en eller to karle, hvor den ene var kusk, og mest arbejdede med hestene i skoven. | ||
| + | |||
| + | Der hørte 12 tdr. land agerjord til stedet. | ||
Af kreaturer var der to heste, 5-6 malkekøer, en flok svin, og en del høns. | Af kreaturer var der to heste, 5-6 malkekøer, en flok svin, og en del høns. | ||
Skoven havde 5-6 faste arbejdere hele året, og når der skulle vinterskoves yderligere 4-5 stykker. 2-3 måneder om foråret og sommeren, når der skulle plantes, og planteskolen vedligeholdes, var der endnu flere beskæftiget, og skoven kunne sagtens brødføde op til 15 mennesker. | Skoven havde 5-6 faste arbejdere hele året, og når der skulle vinterskoves yderligere 4-5 stykker. 2-3 måneder om foråret og sommeren, når der skulle plantes, og planteskolen vedligeholdes, var der endnu flere beskæftiget, og skoven kunne sagtens brødføde op til 15 mennesker. | ||
| + | |||
| + | 1928 flyttede skovfoged [[Peder Weinreich Pedersen]] og hustru ind i skovfogedboligen. | ||
Skoven er nu i 2003 underlagt skovfogeden i Anneberg, huset bruges til bolig for folk, der har tilknytning til skovdistriktet. | Skoven er nu i 2003 underlagt skovfogeden i Anneberg, huset bruges til bolig for folk, der har tilknytning til skovdistriktet. | ||
Nuværende version fra 5. nov 2018, 15:49
Skovfogedstedet ligger lige ved indkørselen til skoven. Tidligere lå der et stuehus nærmere vejen, det var et gammelt stråtægt bindingsværkshus. Det var kommet i så dårlig stand, at den daværende skovfoged Heinrich Ferdinand Emil Voigt i en synsrapport skrev: "Når der løber en rotte henover loftet dryssede der støv ned i suppen:". Det virkede, der blev bevilget penge til et flot nyt skovfogedsted.
1910 blev stuehuset bygget.
Foruden skovfogeden, hans kone og 2-3 børn, havde de en pige, og en eller to karle, hvor den ene var kusk, og mest arbejdede med hestene i skoven.
Der hørte 12 tdr. land agerjord til stedet.
Af kreaturer var der to heste, 5-6 malkekøer, en flok svin, og en del høns.
Skoven havde 5-6 faste arbejdere hele året, og når der skulle vinterskoves yderligere 4-5 stykker. 2-3 måneder om foråret og sommeren, når der skulle plantes, og planteskolen vedligeholdes, var der endnu flere beskæftiget, og skoven kunne sagtens brødføde op til 15 mennesker.
1928 flyttede skovfoged Peder Weinreich Pedersen og hustru ind i skovfogedboligen.
Skoven er nu i 2003 underlagt skovfogeden i Anneberg, huset bruges til bolig for folk, der har tilknytning til skovdistriktet.
Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 16. nov 2012, 23:50 (CET)
