Forskel mellem versioner af "Tingstedet i Kongsøre skov"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Tingstedet i [[Kongsøre skov]], [[Odsherred Skovdistrikt]]. | Tingstedet i [[Kongsøre skov]], [[Odsherred Skovdistrikt]]. | ||
− | [[Kildebakkerne]] i [[Kongsøre skov]], hvor der måske engang har ligget en kilde, ligger på det højeste punkt Tingstedet, som har givet navn til [[Tingstien]]. | + | På en af [[Kildebakkerne]] i [[Kongsøre skov]], hvor der måske engang har ligget en kilde, ligger på det højeste punkt Tingstedet, som har givet navn til [[Tingstien]]. |
Ud for Tingstedets østside er skrænten ned mod vandet nu blevet meget stejl fordi stranden i de senere år har skyllet noget af den væk, så der er sket jordskred. | Ud for Tingstedets østside er skrænten ned mod vandet nu blevet meget stejl fordi stranden i de senere år har skyllet noget af den væk, så der er sket jordskred. |
Nuværende version fra 25. dec 2012, 17:31
Tingstedet i Kongsøre skov, Odsherred Skovdistrikt.
På en af Kildebakkerne i Kongsøre skov, hvor der måske engang har ligget en kilde, ligger på det højeste punkt Tingstedet, som har givet navn til Tingstien.
Ud for Tingstedets østside er skrænten ned mod vandet nu blevet meget stejl fordi stranden i de senere år har skyllet noget af den væk, så der er sket jordskred.
Tingstedet er en langdysse fra den yngre stenalder. Antallet af randsten var for ca. 50 år siden 12 mod nord, 11 på sydsiden, og for enden mod vest stod der 4 sten, ialt 27 sten. Hvor mange randsten der har været mod øst er der ingen oplysninger om.
I Nationalmuseets beskrivelse fra 1874 nævnes der mærkeligt nok ikke noget om, at der har stået randsten mod øst, eller omder lå nogen sten ned ad skrænten. De har nok været dækket af vegetation.
I historiebøgerne findes der ingen beretninger om hvad denne langdysse er bygget til. Normalt er langdysser oprettet som monumenter med gravsteder for højtstående personer, som høvdinge og konger, men der er aldrig fundet spor af gravsted på denne langdysse.
Der er fundet spor af en jættestue, altså et gravsted, men den har været bygget et par tusinde år efter langdyssen.
Der er heller ingen forklaring på hvorfor den kaldes "Tingstedet". Et tingsted var i middelalderen en mødeplads for egnens beboere, hvor der blev behandlet alt af almen interesse, og nogle steder blev der udnævnt konger.
I vor moderne tid har Tingstedet også været rammen om specille begivenheder, hvor langdyssen bl.a. i august 1989 stod i brylluppets tegn, da et ungt par fra Hølkerup blev viet her under bøgens kroner.
Kilde: Historier og fortællinger fra Kongsøre Skov af Poul Kristiansen 2006.--SOC 25. dec 2012, 15:35 (CET)