Forskel mellem versioner af "Kræmmerstenen"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Kræmmerstenen''' Kører man gennem Vig mod Siddinge og Egebjerg, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side. Om bautastenen fo...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Kører man gennem [[Vig]] mod [[Siddinge]] og [[Egebjerg]] i [[Odsherred]], og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side. | |
| − | + | Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i [[Vig Kirke]]. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod [[Siddingefjorden]]. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen. | |
| − | + | Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af [[Rode]], slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om. | |
| − | + | En anden historie går på, at en meddeler til avisen har fortalt, at hans bedstefar, gårdfæster Jens Christensen af Rode engang i 1840-erne har købt den for en tønde ærter. Den skulle brugs til et svinehus, men da hans bedstefar kom med vogn og stenhugger for at hente stenen, var den for hård til at kløve, så den fik da lov til at blive der. | |
Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid. | Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid. | ||
| − | |||
| − | [[Kategori: Sagn]] | + | ''Kilde: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening. - Holbæk Amts Venstreblad 22. september 1961.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 16. jul 2011, 16:20 (CEST) |
| + | |||
| + | [[Kategori: Sagn og Overtro]] | ||
Nuværende version fra 13. mar 2016, 15:40
Kører man gennem Vig mod Siddinge og Egebjerg i Odsherred, og tager en af de første markveje på højre hånd, kan man se stenen på højre side.
Om bautastenen fortælles, at i gamle dage boede en trold på Tuse Næs, der var blevet godt gal i skralden på kirkeklokkerne i Vig Kirke. Derfor tog han den store sten og kylede den mod lyden, så godt han kunne. Stenen ramte heldigvis ikke kirken, men kom til at stå på bakken mod Siddingefjorden. Man kan stadig se mærker efter troldens fingre på stenen, og den fik sit navn "Kræmmerstenen" fordi man syntes den lignede en kræmmer (en omvandrende handelsmand) med sin pose på ryggen.
Omkring 1840 ville ejeren af marken, gårdfæster Jens Christensen af Rode, slå stenen i stykker og bruge den til at bygge et svinehus af. Stenhuggeren skulle have en sæk ærter for arbejdet, men da de to kom ud til stenen blev de enige om, at den nok ikke var til at slå i stykker, og så fik stenen lov at stå. Om stenhuggeren fik sine ærter melder historien intet om.
En anden historie går på, at en meddeler til avisen har fortalt, at hans bedstefar, gårdfæster Jens Christensen af Rode engang i 1840-erne har købt den for en tønde ærter. Den skulle brugs til et svinehus, men da hans bedstefar kom med vogn og stenhugger for at hente stenen, var den for hård til at kløve, så den fik da lov til at blive der.
Ca. 1870 købte Nationalmuseet stenen og den blev fredet. Sidenhen har Nationalmuseet kunne konstatere, at stenen stammer fra overgangen mellem Jernalder og Vikingetid.
Kilde: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistforening. - Holbæk Amts Venstreblad 22. september 1961.--SOC 16. jul 2011, 16:20 (CEST)
