Nyrup

Troldhøjvej i Nyrup en januardag i 2006. Fotogaf: SOC

Nyrup - landsby og fiskerleje.

Nyrup by, Højby sogn, Odsherred.

Om navnets oprindelse skriver J. H. Larsen 1830, at det førhen blev skrevet Nyerup, Ny-thorp og 1370 Nythorp, og er kommet af familienavnet Ny, Nøy, som leder hen mod adelsnavne, og Nyrup by bestod dengang af 6 bøndergårde, 6 huse med jord og 6 huse uden jord.

Indtil sidste halvdel af 1800-tallet lå landsbyen Nyrup ned mod den store Klinte Sø, men fra 1856 begyndte man at at udtørre denne del af et tidligere havområde. Og tilsvarende tog man fat på ved afgrøftning og dræning at bortlede vandet fra søområdet syd for landsbyen Ravnemose og Engsø. I løbet af nogle årtier var vandet borte.

1800-tallets omfattende inddæmninger og udtørringer blev iværksat ud fra ønsket om tilvejebringelse af mere landbrugsjord.

Nyrup må have ligget smukt i landskabet omgivet af vand til næsten alle sider.

Endnu i 1830 kunne J. H. Larsen i sin historisk-topografiske beskrivelse af Odsherred nævne en række søer nær Nyrup, og blandt de største var da Højby sø, Paje Sø, Nygård sø, Klinte Sø og Sonnerup sø.

Formentlig var landsbyen opstået fordi der var behov for nem adgang til havet. Den nævntes tidligst i 1370 som Nytorp, den ny torp, eller udflytterlandsby, og opkomsten hænger utvivlsomt sammen med at adgangen til havet fra Højby på det tidspunkt blev stadig mere vanskelig; de hidtidige sejlveje sandede ubønhørligt til, så stedets fiskere valgte at flytte ud på næsset nord for Højby og bosætte sig der.

At næsset ved Nyrup tidligere havde været bebygget er der ingen tvivl om, da der er fundet rigtig mange oldtidsminder her.

Nyrup i 1920'erne.
Christoffer Danielsen havde skrædderværksted i huset til venstre, hvor der førhen havde været skole.
I det første hus til højre boede Marie og Sofie.
I det næste hus boede Carl Christiansen, og i det tredie hus boede hans mor Ane Christiansen, der var fiskerenke.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Landsbyens beboere har i middelalderen ernæret sig ved landbrug og fiskeri. Her lå elleve gårde, der ved matriklen i 1682 tilsammen havde 359 tdr. land jord. I 1719 var tre af gårdene ubeboede og i forfald, og i 1830 var der i Nyrup 6 gårde tilbage samt seks huse med jord og seks huse uden jord.

I 1744 opførtes et lille fattighus i Nyrup på tre fag, og med plads for et par personer. Og i 1760 boede i landsbyen en tysk famillie, der var indkaldt for at forestå arbejdet på Klinteværket, men det kom aldrig rigtig i gang, og for at kunne ernære sig oprettede famillien et teglværk nær Nyrup, mens et andet familiemedlem virkede som smed. Teglværket syntes dog hurtigt at være nedlagt.

Den direkte adgang til havet blev efterhånden lukket, og øen Klint blev i løbet af middelalderen landfast med det øvrige Odsherred, hvilket også skete for det bagvedliggende farvand, så Nyrup kom til at ligge ved bredden af en lagune, der langsomt forvandledes til en indsø.

I 1861 oplystes at fiskerne i Nyrup da fangede et tusind ol sild i Kattegat, samt en del torsk og fladfisk. Man rådede på det tidspunkt over 150 sildegarn (næringer), og en halv snes flyndergarn, hvortil kom 6000 kroge.

Udover "Nyrup Gamle Smedje" fik Nyrup også andre håndværkere. Folketingsmanden Niels Jensen-Nybjerg kunne i sine erindringer berette at såvel bedstefaderen som oldefaderen, der begge boede i Nyrup som han selv, havde virket som bødkere. I 1862 udstedtes nærringsbrev til en sadelmager, og senere kom andre til, men hovederhvervet var landbrug.

Efter årtusindskiftet fik landsbyen købmand og Brugsforening, og snart begyndte de første sommerhuse at dukke op ved stranden.

2015 var her 260 indbyggere, og da der kræves mindst 300 indbyggere for at blive en by, må Stårup nok vente lidt endnu.

Se også: Nyrup i 1920-erne.

Se også: Nyrup i 1950-erne.

Se også: Nyrup Bugt 1950.

Kilde: Uddrag af historien om Nyrup af Kurt Sørensen 1996. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1975. - Statistikbanken 2016.--SOC 3. maj 2012, 16:47 (CEST)