Forskel mellem versioner af "Kildehusene"
NannaB (diskussion | bidrag) m |
|||
(27 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | Kildehusene, [[Nykøbing Sjælland]]. | ||
+ | |||
+ | Før i tiden blot kaldet "Kildehuse". | ||
+ | |||
Kildehusene er ingen gammel bebyggelse. På Det Kgl. | Kildehusene er ingen gammel bebyggelse. På Det Kgl. | ||
− | Videnskabernes kort fra 1771 angives den ikke. Men | + | Videnskabernes kort fra 1771 angives den dog ikke. Men |
som navnet næsten siger, stammer den fra tiden efter | som navnet næsten siger, stammer den fra tiden efter | ||
de store landboreformer, hvor gårde blev udflyttet | de store landboreformer, hvor gårde blev udflyttet | ||
Linje 6: | Linje 10: | ||
udstykket. I begyndelsen af l800-tallet opstod husmandsstederne eller ”husene“. Som i Kildehusene lå | udstykket. I begyndelsen af l800-tallet opstod husmandsstederne eller ”husene“. Som i Kildehusene lå | ||
disse bebyggelser gerne i striber, med et hus ved | disse bebyggelser gerne i striber, med et hus ved | ||
− | hver jordlod, og omkring Anneberg fik man også andre | + | hver jordlod, og omkring [[Anneberg]] fik man også andre |
tilsvarende samlinger af huse, som Anneberg huse | tilsvarende samlinger af huse, som Anneberg huse | ||
og Strandhusene. | og Strandhusene. | ||
+ | == Sct. Karens Kilde og kildemarkeder == | ||
Men før landboreformerne var stedet ingenlunde | Men før landboreformerne var stedet ingenlunde | ||
− | ukendt. Nævnte kort viser, at her sprang Sct. Karens | + | ukendt. Nævnte kort viser, at her sprang [[Sct. Karens Kilde]], som skulle komme til at give bebyggelsen navn. |
− | Kilde, som skulle komme til at give bebyggelsen navn. | ||
− | Kilden var langt op i | + | Kilden var langt op i 1800-tallet søgt af almuen Sct Hans aften, dels på grund af vandets formodede |
− | Sct Hans aften, dels på grund af vandets formodede | ||
undergørende kraft, dels på grund af det årlige marked omkring kilden. | undergørende kraft, dels på grund af det årlige marked omkring kilden. | ||
− | + | [[Fil:Kildehuse_Kort.jpg|400px|thumb|left|På kortet fra 1771 var kun angivet Sct Karens kilde. Hverken Kildehusene eller Strandhusene fandtes | |
+ | Derimod lå landsbyen [[Ubberup]] bag Anneberg skov. Da | ||
+ | [[Ubberup]] brændte 1776, besluttede man at nedlægge | ||
+ | landsbyen og i stedet bygge 13 huse, bl.a husene | ||
+ | som siden kaldtes Strandhusene. Man kan formode at | ||
+ | nogle at disse huse blev opført nær Sct Karens kil | ||
+ | de og dermed blev begyndelsen til Kildehusene.]] | ||
J M Thiele meddelte i 1818 om et smukt sagn om | J M Thiele meddelte i 1818 om et smukt sagn om | ||
denne og andre kilder: "Tre hellige søstre skulle | denne og andre kilder: "Tre hellige søstre skulle | ||
− | + | sammen rejse over havet, men de omkom undervejs, | |
− | og bølgerne skilte deres lig og førte dem til | + | og bølgerne skilte deres lig og førte dem til forskellige steder. |
− | + | 'Den første, Helene, førtes til stranden | |
ved Tisvilde, hvor en kilde udsprang af hendes grav. | ved Tisvilde, hvor en kilde udsprang af hendes grav. | ||
− | Den anden, Karen, drev i land hvor man nu viser Sct | + | Den anden, Karen, drev i land, hvor man nu viser Sct |
− | Karens kilde. Den tredje søster drev ligeledes hertil | + | Karens kilde. Den tredje søster drev ligeledes hertil, |
og der sprang en kilde af hendes grav". Meddeleren | og der sprang en kilde af hendes grav". Meddeleren | ||
− | antog at hendes navn var Thore og at kilden var Thores | + | antog, at hendes navn var Thore, og at kilden var Thores |
− | kilde, som formentlig har været ved Thorsbjerg nordvest for Nykøbing. | + | kilde, som formentlig har været ved Thorsbjerg nordvest for [[Nykøbing Sjælland]]. |
I middelalderen var det skik at opføre små kapeller ved helligkilderne, og ved Sct. Karens kilde er | I middelalderen var det skik at opføre små kapeller ved helligkilderne, og ved Sct. Karens kilde er | ||
Linje 40: | Linje 49: | ||
sig, og her samledes således mange mennesker. | sig, og her samledes således mange mennesker. | ||
− | Senere blev der disse aftener danset i skovbrynet tæt ved | + | Senere blev der disse aftener danset i skovbrynet tæt ved |
− | under en stor gammel bøg (fældet 1925), hvor spillemænd fra Nykøbing sørgede for musikken, og der opstod | + | under en stor gammel bøg (fældet 1925), hvor spillemænd fra [[Nykøbing Sjælland]] sørgede for musikken, og der opstod |
efterhånden årlige markeder. I 1774 klagede Nykøbings | efterhånden årlige markeder. I 1774 klagede Nykøbings | ||
bager til stiftamtmanden over, at en bager fra Kalundborg skadede ham i hans næring på dette marked ved | bager til stiftamtmanden over, at en bager fra Kalundborg skadede ham i hans næring på dette marked ved | ||
Linje 48: | Linje 57: | ||
På kildemarkedet kunne fås forfriskninger | På kildemarkedet kunne fås forfriskninger | ||
− | af enhver art, og | + | af enhver art, og bissekræmmere og rokkedrejere havde |
god afsætning til unge og gamle. | god afsætning til unge og gamle. | ||
+ | == Kildehusenes udvikling == | ||
I 1830 bestod Kildehusene af seks småbrug. Den | I 1830 bestod Kildehusene af seks småbrug. Den | ||
− | tilhørende jordlod var | + | tilhørende jordlod var næppe ret stor, og husmændene |
− | har måttet udføre hoveriarbejde en dag om ugen på | + | har måttet udføre hoveriarbejde en dag om ugen på [[Anneberg]]s marker. Deres ernæring på jordlodden kunne |
− | de supplere ved at fiske i fjorden. Omkring 1827 oprettede Det Kongelige | + | de supplere ved at fiske i fjorden. Omkring 1827 oprettede Det Kongelige Odsherredske Gods et båndgøreri |
ved Kildehusene, “hvorved ikke alene skovkassen har en reel indtægt, men almuesmanden er derved forskaffet | ved Kildehusene, “hvorved ikke alene skovkassen har en reel indtægt, men almuesmanden er derved forskaffet | ||
lejlighed til nyttig arbejdsomhed om aftenen, da | lejlighed til nyttig arbejdsomhed om aftenen, da | ||
dette arbejde godt kan foretages ved lys og giver en | dette arbejde godt kan foretages ved lys og giver en | ||
− | fortjeneste af 16 til 20 skilling pr aften". | + | fortjeneste af 16 til 20 skilling pr aften".[[Fil:Kildehusene.jpg|400px|thumb|right|Postkort med motiv af Kildehusene 1920.<br>Til venstre boede Jørgen Jensen hvis hus blev overtaget af et oldebarn til ham.<br>Albert Jensen byggede det lille hus ved vandet til højre.<br>Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.]] |
− | Det var den store forekomst af hassel i Anneberg | + | Det var den store forekomst af hassel i [[Anneberg]] |
og Ulkerup skove, der var anledning til produktionen af tøndebånd. Tønder var dengang forudsætningen for | og Ulkerup skove, der var anledning til produktionen af tøndebånd. Tønder var dengang forudsætningen for | ||
den voksende varehandel og skibstrafik, og ved skovfogedhuset blev i 1828 opført et materialhus til | den voksende varehandel og skibstrafik, og ved skovfogedhuset blev i 1828 opført et materialhus til | ||
Linje 80: | Linje 90: | ||
herredet tidligere var kendt for. | herredet tidligere var kendt for. | ||
− | Ved slutningen af 1800-tallet lå der fire husmandssteder i Kildehusene. Det største hed "Skovvænget" | + | Ved slutningen af 1800-tallet lå der fire husmandssteder i Kildehusene. Det største hed "[[Skovvænget]]" |
− | og bestod af otte tdr land tidligere fæstelodder | + | og bestod af otte tdr land tidligere fæstelodder |
med stuehus og stald, der var opført 1848. Et fotografi fra 1912 viser, at der da næppe lå andre huse end | med stuehus og stald, der var opført 1848. Et fotografi fra 1912 viser, at der da næppe lå andre huse end | ||
de fire ejendomme. Den åbne strandeng var ubebygget. | de fire ejendomme. Den åbne strandeng var ubebygget. | ||
Linje 91: | Linje 101: | ||
Kildehusene, som | Kildehusene, som | ||
vi kender stedet i dag, blev | vi kender stedet i dag, blev | ||
− | stort set bygget i | + | stort set bygget i 1920'erne og har ikke ændret karakter siden. Antallet af huse voksede, og langs vejen fra Hundstrup til Strandhusene kunne man næsten se en sammenhængende bebyggelse. Kildehusene lå ikke isoleret, men dog stadig klemt inde mellem skoven og fjorden. Beliggenheden var ypperlig, i læ bag skovtykningen og med fri udsigt over vandet til Nakke, Lynæs og Hornsherred. |
+ | |||
+ | |||
+ | Se også: [[Kildehusene 1920]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Kildehusene ca. 1925]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Kildehusene omkring 1925]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Kildehusene i 1930-erne]]. | ||
+ | |||
+ | |||
''Kilde: Kildehusene/af Kurt Sørensen, Forlaget Bertel, 1983.'' | ''Kilde: Kildehusene/af Kurt Sørensen, Forlaget Bertel, 1983.'' | ||
− | + | [[Kategori: Byer]] | |
− | + | [[Kategori: Åer og Vandløb]] | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− |
Nuværende version fra 23. nov 2019, 14:23
Kildehusene, Nykøbing Sjælland.
Før i tiden blot kaldet "Kildehuse".
Kildehusene er ingen gammel bebyggelse. På Det Kgl. Videnskabernes kort fra 1771 angives den dog ikke. Men som navnet næsten siger, stammer den fra tiden efter de store landboreformer, hvor gårde blev udflyttet fra landsbyerne, og de store godser til dels blev udstykket. I begyndelsen af l800-tallet opstod husmandsstederne eller ”husene“. Som i Kildehusene lå disse bebyggelser gerne i striber, med et hus ved hver jordlod, og omkring Anneberg fik man også andre tilsvarende samlinger af huse, som Anneberg huse og Strandhusene.
Sct. Karens Kilde og kildemarkeder
Men før landboreformerne var stedet ingenlunde ukendt. Nævnte kort viser, at her sprang Sct. Karens Kilde, som skulle komme til at give bebyggelsen navn.
Kilden var langt op i 1800-tallet søgt af almuen Sct Hans aften, dels på grund af vandets formodede undergørende kraft, dels på grund af det årlige marked omkring kilden.
J M Thiele meddelte i 1818 om et smukt sagn om denne og andre kilder: "Tre hellige søstre skulle sammen rejse over havet, men de omkom undervejs, og bølgerne skilte deres lig og førte dem til forskellige steder. 'Den første, Helene, førtes til stranden ved Tisvilde, hvor en kilde udsprang af hendes grav. Den anden, Karen, drev i land, hvor man nu viser Sct Karens kilde. Den tredje søster drev ligeledes hertil, og der sprang en kilde af hendes grav". Meddeleren antog, at hendes navn var Thore, og at kilden var Thores kilde, som formentlig har været ved Thorsbjerg nordvest for Nykøbing Sjælland.
I middelalderen var det skik at opføre små kapeller ved helligkilderne, og ved Sct. Karens kilde er fundet en såkaldt grav med murstensrester, der måske er levninger fra et katolsk kapel. Her har man efter besøg ved kilden kunnet takke Gud eller bede om helbredelse. Man ofrede også ved kilden, og endnu i forrige århundrede var opstillet en pengeblok nær brønden, hvori kunne lægges almisser til de fattige.
Kilden var især meget besøgt midsommeraften. Syge, værkbrudne og forgjorte kom hertil fra hele herredet og lejrede sig omkring brønden, mens de drak af vandet. De havde familie og venner med til at bede for sig, og her samledes således mange mennesker.
Senere blev der disse aftener danset i skovbrynet tæt ved under en stor gammel bøg (fældet 1925), hvor spillemænd fra Nykøbing Sjælland sørgede for musikken, og der opstod efterhånden årlige markeder. I 1774 klagede Nykøbings bager til stiftamtmanden over, at en bager fra Kalundborg skadede ham i hans næring på dette marked ved her at falbyde "en stor kistefuld af hvedebrød og peberkager”.
På kildemarkedet kunne fås forfriskninger af enhver art, og bissekræmmere og rokkedrejere havde god afsætning til unge og gamle.
Kildehusenes udvikling
I 1830 bestod Kildehusene af seks småbrug. Den tilhørende jordlod var næppe ret stor, og husmændene har måttet udføre hoveriarbejde en dag om ugen på Annebergs marker. Deres ernæring på jordlodden kunne de supplere ved at fiske i fjorden. Omkring 1827 oprettede Det Kongelige Odsherredske Gods et båndgøreri ved Kildehusene, “hvorved ikke alene skovkassen har en reel indtægt, men almuesmanden er derved forskaffet lejlighed til nyttig arbejdsomhed om aftenen, da dette arbejde godt kan foretages ved lys og giver en
fortjeneste af 16 til 20 skilling pr aften".Det var den store forekomst af hassel i Anneberg og Ulkerup skove, der var anledning til produktionen af tøndebånd. Tønder var dengang forudsætningen for den voksende varehandel og skibstrafik, og ved skovfogedhuset blev i 1828 opført et materialhus til tømmer og tøndebånd, ligesom der blev ansat en båndgører. Båndgøreren skulle tillige holde opsyn med brændepladsen ved stranden, og i 1831 blev der bygget ham et lille hus med tilhørende jordlod.
Brændepladsen ved Kildehusene har sikkert været en vigtig arbejdsplads i de efterfølgende mange år. Brænde fra de to skove førtes hertil, hvor det blev opstablet og siden udskibet og sejlet til København. ved udskibningsstedet blev det betalt med 7-8 rigsdaler favnen.
Også umiddelbart syd for Kildehusene har formentlig været en slags virksomhed, idet der i l700-tallet lå en lille vandmølle ved Strandbækken. Dens anvendelse kendes ikke. Den store hollandske mølle ved Egebjerg har nok taget sig af al formaling af korn, så måske har her været stampeværk i forbindelse med tøjfabrikation, som herredet tidligere var kendt for.
Ved slutningen af 1800-tallet lå der fire husmandssteder i Kildehusene. Det største hed "Skovvænget" og bestod af otte tdr land tidligere fæstelodder med stuehus og stald, der var opført 1848. Et fotografi fra 1912 viser, at der da næppe lå andre huse end de fire ejendomme. Den åbne strandeng var ubebygget. Men et årti senere var der huse på begge sider af vejen. Her boede husmænd, fiskere, skovarbejdere og andre. Deres både og garn havde de på stranden ved husene.
Kildehusene, som vi kender stedet i dag, blev stort set bygget i 1920'erne og har ikke ændret karakter siden. Antallet af huse voksede, og langs vejen fra Hundstrup til Strandhusene kunne man næsten se en sammenhængende bebyggelse. Kildehusene lå ikke isoleret, men dog stadig klemt inde mellem skoven og fjorden. Beliggenheden var ypperlig, i læ bag skovtykningen og med fri udsigt over vandet til Nakke, Lynæs og Hornsherred.
Se også: Kildehusene 1920.
Se også: Kildehusene ca. 1925.
Se også: Kildehusene omkring 1925.
Se også: Kildehusene i 1930-erne.
Kilde: Kildehusene/af Kurt Sørensen, Forlaget Bertel, 1983.