Klint Kalkbrud

Klintebjerg Kalkbrud, Havnevej 13, Klint.

Fra Kalkværk til FDF-lejr:

Brydning af kalksten og ”kalkbrænding” har været et skiftende tema for Klintebjerg kalkbrud i alle tilfælde helt tilbage til 1750. (Resten af historien kommer).

Vi springer i alle tilfælde frem til 1900-tallet, Hvor Knabstrup Teglværk i adskillige år har været ejer. Der blev brudt Hvidkalk og Cementsten (Gråkalk). Gråkalken blev af vognmand Gunnar Nielsen, og kørt til Knabstrup Teglværk, samt afskibet ler til fajancebrænding, og herunder sukkerforme.

Hvidkalken derimod blev brændt i kalkovnen i Klint.

Hans Christian Jensen, der samtidig var bestyrer på Klintebjerggården, førte tilsyn med arbejdet i ”Bruddet”. Efterfølgende blev Martin Hansen formand.

Ove Christensen afløste ham omkring 1932. Han udvidede produktionen med et ”grusværk”, idet man i stedet for at sende det grus, man udgravede, sammen med kalk-stenene, ud i vandet, udviklede et sorteringsværk, der sorterede materialet i forskellige størrelser til støbegrus og vejmaterialer m.v.

Kalkbrændingen fortsatte indtil 1957, og grusværkedet fungerede indtil 1959, som er den endelige lukning af Kalkværket i Klint. Knabstrup Teglværk ejede fortsat skrænterne ved Klintebjerg indtil 1967, hvor fredningen af området blev en realitet.

1907 fik FDF stillet en del af Kalkværksbygningen til rådighed som ferielejr, og i 1959 overdrager direktør Frida Schou, Knabstrup Teglværk, hele bygningen til FDF.

FDF har for længst måttet lukke lejrene, da nødvendige renoveringsomkostninger ville overstige forbundets formåen.

Kilde: Uddrag af bogen om Klint udg. af Svend Erik Klint Jensen, som man har på Odsherred Bibliotek.--SOC 23. jan 2012, 10:23 (CET)