Forskel mellem versioner af "Asnæs Teglværk"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark. | + | Asnæs Teglværk er anlagt 1898 som aktieselskab på gårdejer Nordgaards mark.[[Fil:Asnæs Teglværk.jpg|300px|thumb|right|Asnæs Teglværk ca. 1930 set fra nord. - I baggrunden Asnæs Kirke. - Yderst t. h. ses Asnæs Mølle (motormølle). - Vejen t. h. er den nuværende Esterhøjvej. Det gamle Asnæs teglværk blev bygget på Nordgårdens jorder matr. nr. 7a, Asnæs by i 1898. - I 1934 blev det flyttet ud til Veddinge lige ved Fårevejle-Høvevejen. - Værket lå umiddelbart t.v. for den nuværende Asnæs Svømmehal, Teglværkskrogen 4-6. Nuværende Matr. nr. 2z, Asnæs by, Asnæs. - Fotograf: Søren Bay.]] |
I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte. | I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte. |
Versionen fra 5. jan 2012, 13:34
I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.
Formand for selskabet 1912 var tegleværksbestyrer Carl Marius Andersen.
1916 overtog daværende bestyrer, K. M. Andersen, teglværket, og drev det videre for egen regning.
Teglværkets historie:
Påvejen mod Høve, nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk.
Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ike længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule musten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.
Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et wiwrspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungy materiale at transportere på trillebør. Alligevel ver der et fast mandskab, som holdt ud i mage år.
I begyndelsen af 30-erne var der ikke mere egnet ler i Asnæs, og der måtte hentes ler fra en ny grav ved Veddinge.
1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret.
1916 havde teglværksbestyrer Carl Marius Andersen selv overtaget virksomheden, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 14:59 (CEST)
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 6. nov 2011, 13:36 (CET)
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 4. jan 2012, 19:41 (CET)