Ringholm

Oprindelig var Ringholm en ø.

På dette gamle kort ses Ringholm som ø. De 2 stræde, der fører til fjordkanten er Strandstræde og Havnegade

Ringholm pr. Nykøbing Sj., Nykøbing sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 20a m.fl. af Østre Lyng beliggende godt 1 km s/ø for Nykøbing Sjælland på øen Ringholm.

I bugten syd for Nykøbing Sjælland angav Det Kongelige Videnskabers Societets kort fra 1771 to øer, begge ud for halvøen Egenæs, der adskilte Nykøbing bugt fra Hov Vig. Øerne kaldtes Store og Lille Ringholm. Siden da har de geografiske forhold ændret sig væsentligt. Langsomt tilsandede indløbet til Isefjorden mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, og øerne Nakke og Nørrevang blev efterhånden en del af det øvrige Odsherred. På Ringholm er naturligvis fundet spor efter mennesker fra Oldtiden, stenkiler, spyd og andet. Øen har dog næppe været beboet, men har snarere tjent som jagtstation. Men efter at indløbet fra Kattegat mord nord lukkedes, blev vandene omkring Ringholm roligere. Bugten mellem Nykøbing Sjælland og Nakke blev stadig mere lavvandet, og kystlinien der dengang løb langs Askehaven og dybt ind i Hov Vig trak sig efterhånden tilbage. På et matrikelkort fra slutningen af 1700-tallet er indtegnet en vej ud på næsset, som bærer påskriften: Til Ringholm.

I 1838 begyndte man at bygge havnen i Nykøbing Sjælland. Det skete ved man lagde en dæmning fra stranden neden for byen og ud til sandbankerne i bugten, hvor man byggede kajanlægget. Og de efterfølgende år viste, at dæmningen yderligere skulle tørlægge den inderste del af bugten, mellem Egenæs, Ringholm og den nye havn. Derved opstod tanken om at indvinde arealet ved hjælp af en dæmning mellem havnen og Ringholm.

Tanken blev gjort til virkelighed af prokurator Clausen, brygger Jakobsen og glarmester Bøegh i Nykøbing Sjælland. I 1869 byggedes dæmningen, og året efter besluttede man at fortsætte landindvindingsarbejdet med en dæmning mellem Egenæs og Nakke, hvorved Hov Vig kunne tørlægges.

Ringholm Gods 1912.

Ringholm

Det indvundne land mellem Ringholm og Nykøbing blev i 1873 solgt til overretssagfører C. Fr. Vilh. Schytte tillige med selve Ringholm. Og her opførte han 1877 en net hovedbygning med 18 værelser (hvortil materiale blev hentet fra en nedrevet teknisk skole ved Kongens Nytorv), samt de fornødne avlsbygninger med mejeri. Hovedbygningen var et vidtløftigt hattemagerslot i tidens stil, med både tårne og spir, kviste og karnapper, med veranda og en balkon der løb langs sydsiden af bygningen. Her blev desuden anlagt have og park.

Til gården hørte godt 200 tdr. land, fortrinsvis frugtbar dyndjord, men også eng, der blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumpeværk. I 1894 tilplantedes et større areal ved Øster Lyng med skov. Der udvikledes således et større landbrug på Ringholm.

Familien Schytte førte stort hus og var ikke uden ambitioner. Datteren Frida Schytte viste allerede i 6-års alderen udprægede evner for violinspil, modtog undervisning af kendte navne fra Det Kongelige Kapel, og afsluttede uddannelsen ved musikkonservatoriet i Paris som nitten-årig. Siden koncerterede hun i ind- og udland, blev kejserlig russisk hofviolinist, og giftede sig 1897 med den tyske maler Friedrich von Kaulbach.

Søsteren var mere praktisk anlagt, og det blev hende, der sammen med moderen, kom til at videreføre gården, da overretssagføreren døde i 1896. Moderen indsatte nu en herregårdspension på Ringholm omkring 1901.

I den underste etage lå mod syd spisesalen, samt et par værelser med døre til haven. Et par trin højere var den store dagligstue og en lukket veranda, desuden 3-4 andre værelser. På første sal var tårnværelserne og de øvrige rum for pensionens gæster. Naturligvis hørte også en badebro til pensionen.

Ringholm Dæmningen blev gennembrudt 3. februar 1935 af højvandet som stormen havde fremkaldt, voldsomme vandmasser stod ind gennem bruddet, og ikke kun Ringholms arealer blev oversvømmet, for flere ejendomme langs Østerlyngvej, samt Gasværksvej, hvor man på Gasværket slukkede for gassen af frygt for en eksplosion. På billedet samler man vragrester fra den gamle Mølle, som blev ødelagt under vandmasserne.

Gårdens drift tog Henriette Schytte sig af. Hun havde lært landbrug. Foruden den sædvanlige landbrugsvirksomhed hørte en stor have til gården, og her dyrkedes grøntsager, salater og frugt af forskellig art. I et særligt skur blev drevet kunstig champignonavl, hvilket var højst usædvanligt dengang. Det var også denne datter der påbegyndte æggepakkeriet i Nykøbing. Idet hele taget var hun meget foretagsom. De udskårne møbler var hendes værk, gårdens regnskaber blev ordnet af hende, men hvad folk mest bemærkede ved hende var dog hendes udseende: Hun var kortklippet og gik af praktiske grunde i mandfolketøj - det vakte opsigt.

I den almindelige bevidsthed blev ringholm i disse år en slags herregård, et slot, et gods, og som sådan indgik det i litteraturen, bl.a. i Gustav Bauditz` Pastor von Grabow, hvor "Traneholm" beboedes af jægermesterinde Ochsenthal, født baronesse Mascaut, eller i den senere roman af Ole Storm, hvor Birkholmenes ejer kaldtes godsejer.

Henriette Schytte købte senere det inddæmmede areal ved Hov Vig. Men dæmningen her viste sig at være dårligt vedligeholdt, og under julestormen i 1902 brød vandet igennem og oversvømmede Rindholms jorder helt op til Lindeallé, Østerlyngvej og Jernbanens remise. Vandmøllen på dæmningen mellem havnen og Ringholm løb varm i nattens løb og brændte. Herefter blev Hov Vig overtaget af den største prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør N. Nielsen, Klitborg, for 4.000,00 kr.

I 1915 solgte Henriette Schytte Ringholm. På dæmningen mod havnen var blevet opført en hollandsk vindmølle, som dels formalede korn, og dels anvendtes til udpumpning af vandet fra jorderne, dog var der også installeret en dieselmotor til dette formål.

Under vinterstormen i 1935 brød vandet imidlertid gennem dæmningen på dette sted og rev møllen omkuld, hvorved de bagerste marker blev oversvømmet. Byens gasværk og vandværk, som lå på lave arealer, blev sat ud af spillet.

Med årene udvikledes landbrugsdriften på Ringholm yderligere. Man leverede store mængder mælk og mange svin til mejeriet og slagteriet i Nykøbing, ligesom man en tid havde et stort fjerkræhold. Senere blev driften ændret således at man lagde vægt på gartneriprodukter.

To gange har Ringholm været ramt af ildsvåde. Første gang ved lynnedslag, og anden gang 1911 af uopklarede årsager. Den smukke hovedbygning har dog begge gange undgået ødelæggelse.

Historik:

Ringholm omfatter arealer, der skabtes ved inddæmningsarbejder i årene 1869-72, hvorved øen Ringholm, hvor gårdens bygninger ligger, blev landfast, og denne landvinding foretoges af overretsprokurator C. F. V. Schytte, død 1896.

C. F. V. Schytte plantede skoven ud mod Østre Lyng 1874.

Ringholm er bygget 1877 i grundmur, opført i to stokværk, og rummer en stor og herskabelig lejlighed.

Avlsbygningerne er solide, grundmurede huse.

Ringhol Hønseri ca. 1930 med nogle af medarbejderne. – Fotograf: Ukendt.

1896 overtoges gården af enken og datteren Henriette Schytte.

1915 blev den solgt til P. B. la Cour, Brede Ladegård, Lyngby.

1922 solgte han til ejendomshandlerne brdr. Jacobsen, Slagelse.

1923 solgte de ejendommen til Grev C. G. Scheel, der købte Bassetgården på Ellinge Lyng.

1925 solgtes den til proprietær Poul Kjelgaard Petersen.

1927 købtes den af dyrlæge N. P. Johansen, Dianalund, der havde den til 1932.

1932 havde en "Sandager" den i 2 mdr.

Derefter havde Kreditkassen den i 3 mdr.

Så blev den overtaget af Grenevski til 1933.

1933 til 1935 arkitekt Holm.

1935 til 1940 entreprenør Henrik Nielsen, Underød, som solgte til familien Beauvais.

1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.

1941/42-1949 var inspektøren landbrugskandidat J. C. Tvergård.

1945 den 24. marts har A/S Beauvais antaget den 33-årige gartner Richard Münster, Glostrup, til at lede selskabets gartneri.
Samtidig med nyansættelsen er det planen at oprette et storgartneri. 20 tdr. land skal tilplantes med asparges, 15 med frugtbuske-planteskole og 10 tdr. land anvendes til forsøg med forskellige konserveringsafgrøder.

1949 den 4. oktober ansattes forvalter Kaj Hansen, herregården Sandholm i Nordsjælland, som ny inspektør.

På det tidspunkt er oplyst en ejendomsværdi på 497.000,00 kr. - Grundværdi 175.000,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 1.100.000,00 kr.

1947 opførtes en vognport med maskinhus i nordsiden, og værksted i sydsiden.

1950 byggedes en tårnsilo.

1951 byggedes maskinhus, og et kartoffelhus.

Der hørte til gården 5 tjenestehuse med ialt 6 lejligheder.

Besætningen bestod af 45 køer og 45 ungkreaturer, samt 20 grisesøer og en del fedsvin.

Gården drives med en del gartneriafgrøder, bl.a. asparges og ærter.

1966 den 1. oktober blev Ringholm købt af handelsgartner H. O. Bastiansen, Hovgaard ved Tåstrup. Købesummen ønskes ikke oplyst, men den har været averteret til salg med en udbetaling på 2 millioner, så købesummen menes at ligge på 4 millioner.

Den nye ejer har planlagt en del af jorden til blomsterløg, fortrinsvis tulipaner. Gartner Bastiansen er formand for Danmarks Blomsterløgavlerforening. Foruden gården i Tåstrup, ejer han en større gård i Haudrup, hvor han dyrker store arealer med blomsterløg.

Det bliver forvalter Frede K. Madsen, der overtager ledelsen af gården drift, mens gartner Bastiansen vil benytte boligen til weekend ophold. Inspektør Kaj Hansen, der har drevet gården for Beauvais i 17 år, fratræder med et halvt års opsigelse.

1970 den 1. november fratræder Frede K. Madsen, der har købt Søndergård ved Gørlev med 74 tdr. land.

1970 den 1. november er Will. Lønsgård ansat som forvalter, han kommer fra Nordsjælland.

Se også: Ringholm Mølle.

Se også: Ringholmdæmningen.

Se også: Ringholm Hønseri.

Kilde: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989. - Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow. - Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 4. oktober 1949 og 28. november 1960. - Holbæk Amts Venstreblad 22. og 27. september 1966. - Holbæk Amts Venstreblad 29. oktober 1970. - Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926. - Odsherred Tidende 24. marts 1945.--SOC 1. nov 2012, 13:39 (CET)

---

Ringholm beskrevet 1832

Gengivelse af bogens tekst om Ringholm

I fjorden ligge 2 holme store og lille Ringholm kaldede, hvortil Nord fra kan kjøres med Vogne over Ejnæs dvs. Ege-Næs dvs. Næsset med Egene, det nord fra mod disse Home udflydende Næs.

Lille Ringholm er lav, flad, opfyldt med Steen og i Højvande overskyldes den let.

Store Ringholm derimod er Nord til Syd opstigende, høj, brat faldende mod Syd, bestaar af rød Sand, med et godt lag Leer øverst. Arealet af den sidste = 17½ Tdr. Ld.

Farvandet øst derfore opfyldt med store Steen, hvorpaa en Mængde Sælhunde, som ej fanges.

Kilde: Ods- og Skippings-Herrederne topografisk beskrevne af Dr. J.H.Larsen, 1832.

--ses 8. feb 2012, 11:23 (CET)