Forskel mellem versioner af "Lodsoldermandsgården"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(16 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Lodsoldermandsgården 2009.JPG| | + | [[Fil:Lodsoldermandsgården 2009.JPG|400px|left|thumb|Lodsoldermandsgården i 2009. Foto:SOC]]'''Lodsoldermandsgården i Rørvig.''' |
+ | |||
+ | Det oprindelige navn var "Toldhuset". | ||
+ | |||
+ | Først i 1843 fik man en lodsoldermand, som flyttede ind i Toldhuset, som overgik til lodsvæsenet, og som derefter fik navnet Lodsoldermandsgården. | ||
Lodsoldermandsgården er bygget 1681 som bolig for tolderen hvis embede blev oprettet som følge af en ny forordning få år forinden. Der skulle herefter opkræves afgift af de varer som sejledes gennem fjorden, og placeringen af toldstedet var valgt fordi man herfra kunne overskue indsejlingen til [[Isefjorden]], og samtidig havde nogenlunde læ for for toldbådene og fornøden vanddybte ude på reden for de skibe der skulle fortolles. | Lodsoldermandsgården er bygget 1681 som bolig for tolderen hvis embede blev oprettet som følge af en ny forordning få år forinden. Der skulle herefter opkræves afgift af de varer som sejledes gennem fjorden, og placeringen af toldstedet var valgt fordi man herfra kunne overskue indsejlingen til [[Isefjorden]], og samtidig havde nogenlunde læ for for toldbådene og fornøden vanddybte ude på reden for de skibe der skulle fortolles. | ||
Linje 15: | Linje 19: | ||
I 1838 kom en ny toldlovgivning som betød at toldstedet i Rørvig kunne nedlægges, og i 1845 blev der ansat en lodsoldermand uden for toldvæsenet, og året efter blev tolderens gård overdraget til lodsvæsenet. | I 1838 kom en ny toldlovgivning som betød at toldstedet i Rørvig kunne nedlægges, og i 1845 blev der ansat en lodsoldermand uden for toldvæsenet, og året efter blev tolderens gård overdraget til lodsvæsenet. | ||
− | I 1917 døde den sidste lodsoldermand i [[Rørvig]], og stillingen blev nedlagt. | + | I 1917 døde den sidste lodsoldermand i [[Rørvig]], han hed Holst, og stillingen blev nedlagt.[[Fil:Lodsoldermandsgården 1.jpg|400px|thumb|right|Lodsoldermandsgården ca. 1915 med stuehuset og længen og med lodskontorerne med alléen foran.]] |
+ | |||
+ | Hans enke beboede gården til sin død 1940. | ||
+ | |||
+ | Den var allerede dengang fredet i klasse B. | ||
− | + | [[Rørvig Naturfredningsforening]] støttede da hendes søn, Jacob Holst, anmodede ministeriet om at overtage gården, og blive boende alene mod at vedligeholde den. | |
− | 1970 den 14. august havde byplanarkitekt Sven Langhans Lodsoldermandsgården af familien Levy, og den rummede derefter også i 1973 [[Odsherreds Revisionskontor]] ved Evy Haugen, hvilket også gav et praktisk kontorfællesskab. Sven Langhans har indrettet tegnestue i den gamle ko- og hestestald, som er bygget helt om. | + | Dette fandt en ministeriel embedsmand helt ved siden af, og resultatet blev, at man solgte gården til forfatteren Lovry for den ringe sum af 10.000,00 kr., mod at ejendommen blev fredet i klasse A. |
+ | |||
+ | Og det blev den så. | ||
+ | |||
+ | Lovery Levy døde inden han nåede at flytte til [[Rørvig]], men hans enke, malerinden [[Margrethe Levy]], flyttede ind, og boede der til hun døde 1962. | ||
+ | |||
+ | Det var her digteren Louis Levy skrev børnevisen: "Sørens far har penge", ifølge datteren<br>Gerd Hejle. | ||
+ | |||
+ | 1970 den 14. august havde byplanarkitekt [[Sven Langhans]] købt Lodsoldermandsgården af familien Levy, og den rummede derefter også i 1973 [[Odsherreds Revisionskontor]] ved Evy Haugen, hvilket også gav et praktisk kontorfællesskab. Sven Langhans har indrettet tegnestue i den gamle ko- og hestestald, som er bygget helt om. | ||
Se også: [[Rørvig Toldsted]]. | Se også: [[Rørvig Toldsted]]. | ||
− | '' | + | + |
+ | |||
+ | ''Lodsoldermandsgårdens tidligere ejer malerinden [[Margrethe Levy]] fortalte kort før sin død til et dagblad:'' | ||
+ | |||
+ | Hvis beretningen virkelig er sand, må opførelsen af de 4 længer - senere 2½ - virkelig have vist et folkeopbrud som sjældent set i [[Odsherred]]. | ||
+ | |||
+ | Lodsoldermandsgården skulle være bygget på 1 dag! | ||
+ | |||
+ | Det var langt mere romantisk og festligt, end den nye måde at sætte huse op på. | ||
+ | |||
+ | Hele egnen samledes og satte bindingsværket op. | ||
+ | |||
+ | Dernæst murede man, mændene indefra, og kvinderne udefra mod hinanden. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Se også: [[Rørvig Toldsted]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Lodsoldermandsgården ca. 1915]] med kongeligt besøg. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Lodsoldermand Holst ca. 1915]]. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ''Kilde: Uddrag af historien om Lodsoldermandsgården i Rørvig af Kurt Sørensen. - Holbæk Amts Venstreblad 12. august 1963 og 14. og 26. august 1970 og 16. oktober 1973. - I en artikel af Knud Aagaard 11. august 1979.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. jun 2011, 17:51 (CEST) | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Toldvæsen]] |
+ | [[Kategori: Havne]] | ||
+ | [[Kategori: Ejendomshistorie]] | ||
+ | [[Kategori: Gårde i Rørvig sogn]] |
Nuværende version fra 6. maj 2019, 21:58
Det oprindelige navn var "Toldhuset".
Først i 1843 fik man en lodsoldermand, som flyttede ind i Toldhuset, som overgik til lodsvæsenet, og som derefter fik navnet Lodsoldermandsgården.
Lodsoldermandsgården er bygget 1681 som bolig for tolderen hvis embede blev oprettet som følge af en ny forordning få år forinden. Der skulle herefter opkræves afgift af de varer som sejledes gennem fjorden, og placeringen af toldstedet var valgt fordi man herfra kunne overskue indsejlingen til Isefjorden, og samtidig havde nogenlunde læ for for toldbådene og fornøden vanddybte ude på reden for de skibe der skulle fortolles.
Lodsoldermandsgården var tidligere firlænget, mens toldkontrollørens bolig som var opført ved siden af var trelænget, og de var begge bindingsværksbygninger med stråtag, men begge stuelænger blev i løbet af 1700-tallet forsynet med teglhængt tag.
I tidens løb voksede gården, fik tilhørende landbrug, karle og piger, som alt i alt krævede mere plads. Kgl. hofbygmester Laurits de Thura stod for en istandsættelse af toldstedet i begyndelsen af 1730-erne, og i århundredets midte besøgte han og arkitekten Nikolai Eigtved Rørvig fordi der påny var ombygningsplaner.
I 1803 ansattes lodser ved Spodsbjerg på modsatte side af fjordindløbet, men lodserne der havde kun tilladelse til at føre skibene til Rørvig. Der var udviklet et system med signalposter, så man hurtigt kunne give melding om skibe i Kattegat. Ved toldstedet var en signalstang med flag, som korresponderede med udkigsposter på Nørrevang, ved Klint og Ebbeløkke Bakke, hvorfra man kunne se til Sjællands Odde, til Hesselø og så langt som til Kullen i Skåne. Der var ligeledes en signalstang ved Spodsbjerg, hvorfra man underrettede lodserne i Rørvig om skibe, når vejrforholdene ikke tillod Spodsbjerg-lodserne at sejle dem i møde.
I 1830 noterede J. H. Larsen, at der årligt passerede ca. 700 skibe forbi toldstedet i begge retninger. Der var på det tidspunkt tilknyttet seks faste lodser og en reservelods ved Rørvig og fire lodser ved Spodsbjerg, og tolderen var lodsoldermand for dem alle.
Den stigende skibstrafik indebar, at der blev bygget en skibsbro i 1819-20, og her kunne de fleste skibe lægge til under toldklareringen. Broen rakte godt og vel hundrede meter ud fra kysten, og var forsynet med fire opstigningstrapper med faldereb.
I 1838 kom en ny toldlovgivning som betød at toldstedet i Rørvig kunne nedlægges, og i 1845 blev der ansat en lodsoldermand uden for toldvæsenet, og året efter blev tolderens gård overdraget til lodsvæsenet.
I 1917 døde den sidste lodsoldermand i Rørvig, han hed Holst, og stillingen blev nedlagt.Hans enke beboede gården til sin død 1940.
Den var allerede dengang fredet i klasse B.
Rørvig Naturfredningsforening støttede da hendes søn, Jacob Holst, anmodede ministeriet om at overtage gården, og blive boende alene mod at vedligeholde den.
Dette fandt en ministeriel embedsmand helt ved siden af, og resultatet blev, at man solgte gården til forfatteren Lovry for den ringe sum af 10.000,00 kr., mod at ejendommen blev fredet i klasse A.
Og det blev den så.
Lovery Levy døde inden han nåede at flytte til Rørvig, men hans enke, malerinden Margrethe Levy, flyttede ind, og boede der til hun døde 1962.
Det var her digteren Louis Levy skrev børnevisen: "Sørens far har penge", ifølge datteren
Gerd Hejle.
1970 den 14. august havde byplanarkitekt Sven Langhans købt Lodsoldermandsgården af familien Levy, og den rummede derefter også i 1973 Odsherreds Revisionskontor ved Evy Haugen, hvilket også gav et praktisk kontorfællesskab. Sven Langhans har indrettet tegnestue i den gamle ko- og hestestald, som er bygget helt om.
Se også: Rørvig Toldsted.
+
Lodsoldermandsgårdens tidligere ejer malerinden Margrethe Levy fortalte kort før sin død til et dagblad:
Hvis beretningen virkelig er sand, må opførelsen af de 4 længer - senere 2½ - virkelig have vist et folkeopbrud som sjældent set i Odsherred.
Lodsoldermandsgården skulle være bygget på 1 dag!
Det var langt mere romantisk og festligt, end den nye måde at sætte huse op på.
Hele egnen samledes og satte bindingsværket op.
Dernæst murede man, mændene indefra, og kvinderne udefra mod hinanden.
Se også: Rørvig Toldsted.
Se også: Lodsoldermandsgården ca. 1915 med kongeligt besøg.
Se også: Lodsoldermand Holst ca. 1915.
Kilde: Uddrag af historien om Lodsoldermandsgården i Rørvig af Kurt Sørensen. - Holbæk Amts Venstreblad 12. august 1963 og 14. og 26. august 1970 og 16. oktober 1973. - I en artikel af Knud Aagaard 11. august 1979.--SOC 22. jun 2011, 17:51 (CEST)