Marsk Stig

Mysteriet om Marsk Stig Andersen Hvide i Rørvig kirke!

Rørvig og året er 1293.

Det skete en af de nætter, hvor selvom det var mørkt, kunne man se ret langt og klart. Nu er lyset i Odsherred jo ret beset rost af billekunstnere for det helt specielle lys, der hersker i området, og som tit sammenlignes med det lys, som man også finder på Skagen, og som også der har trukket en masse kunstnere til.

Men her foregår det en aften efter mørkets frembrud, hvor en ung jomfru i sit loftkammer, på en gård i Nakke ved Rørvig, i det fjerne ser nogle fakkellys bevæge sig fra kysten op mod Rørvig kirke. Der var ikke mange træer til at spærre for udsynet, og selvom det var et ret øde område på den tid, var den unge jomfru dog så nysgerrig ved det sælsomme syn, så hun svøbte sig i en kåbe, og skyndte sig ned mod kirken.

Da hun havde listet sig ind i kirken, hvor hun gemte sig i sakristiet, og mens hun rystede af skræk, så hun nogle mænd i mørke dragter i færd med at grave gulvet i midtergangen op. Mændene medbragte en båre hvorpå der lå et afsjælet legeme indhyllet i et fløjlsklæde der var blåt som violer med en stor femtakket hvid stjerne på.

Ridder fra år 12-1300.

Da mændene havde sænket den afdøde ned i graven, og havde dækket det hele til igen, så der næsten ingen spor var tilbage af deres gerning, slukkedes faklerne, og mændene i de mørke dragter forlod stille kirken igen.

Jomfruen blev længe i sit gemme, før hun til sidst turde liste sig frem. Men da hun gjorde dette, snublede hun næsten i det smukke fløjlsklæde, med den store femtakkede hvide stjerne, der havde været lagt over den afdøde. Hun bukkede sig ned og samlede klædet op, som hun rullede sammen, og med det i favnen løb hun hjem til gården igen, hvor ingen tilsyneladende havde savnet hende.

Hun nænnede næsten ikke at smide det smukke stykke stof væk, så hun tog et stykke af stoffet og syede en pude, mens hun brugte resten som sengetæppe.

Nu gik der så et par år, og jomfruen kom i den giftefærdige alder. Og hun traf da også en ung og prægtig svend ved et tilfælde, og de to forelskede sig straks i hinanden, og blev hurtigt trolovede.

Og så skulle der holdes stort bryllup på gården i Nakke, og som traditionen byder, var det brudens forældre der skulle afholde brylluppet. Brylluppet forløb da også som normalt med mange gæster, sang og ballader, og på et tidspunkt ser det unge par deres snit til at smutte fra festen, og op på pigens lønkammer.

Da de kommer ind i kammeret standser brudgommen forstenet op, og hvid som sne i ansigtet befaler han sin unge hustru om straks at fortælle hvorfra hun har det smukke sengetæppe, lavet af fløjl, blåt som violer, og med en femtakket hvid stjerne på.

Næste dag undrede man sig over så længe det tog før det unge par kom ned efter bryllupsnatten, så man til sidst brød døren til pigens kammer op, og her fandt man til sin rædsel pigen halshugget på sengen, mens brudgommen var forsvundet.

Man mener at den unge mand var en af Marsk Stigs trofaste mænd, der havde svoret en hellig ed på aldrig at røbe, at den landflygtige var begravet i indviet jord, hvilket dengang fredløse ikke måtte blive. Det var åbenbart så vigtigt at skjule hvor Marsk Stig var begravet, for at ingen i eftertiden skulle skænde graven, og flytte ham til et andet sted, at han ofrede sin hjertenskær netop på bryllupsnatten.

Man har fundet frem til at Marsk Stig skulle kunne være begravet enten på øen Hjelm, ved Vordingborg, eller i Rørvig kirke. De fleste historieforskere mener, at det er Marsk Stig, som ligger begravet i gulvet i Rørvig kirke, men det er og bliver indtil nu kun gætterier!

Forøvrigt var Marsk Stigs våbenskjold blåt som violer med en stor 7-takket hvid stjerne.

Begivenheden er iøvrigt skildret så smukt i Chr. Winthers digt: Våbendragerens ed!

I Arild Hvidtfeldts "Danmarks Riges Krønike kan man om Marskens sidste færd læse: "Andre ville sige, at hans lig i 1293 bleff begraffuen i Rørvig kirke i Dragsholm læn, hvilket icke heller er langt fra Hjelm".

Kilde: SOC. - ODSHERRED udg. af Odsherreds Turistbureau. - Diverse Brochurer om Odsherred.--SOC 5. jul 2011, 11:00 (CEST)