Forskel mellem versioner af "Sct. Petri Landschule"
SOC (diskussion | bidrag) |
|||
(19 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:SanktPetri.jpg| | + | [[Fil:SanktPetri.jpg|600px|thumb|left|Sct. Petri Landschule, 1937]]Den tyske skole i København - Sct. Petri Schule - etablerede i 1937 feriekoloni i [[Holmstrup]] ved [[Lumsås]] (lige ved kanten af [[Sonnerup skov]]). |
Billedet her er sikkert taget i forbindelse med skolens indvielse i 1937. Bemærk at der flages med både dannebrog og det tyske hagekors-flag. | Billedet her er sikkert taget i forbindelse med skolens indvielse i 1937. Bemærk at der flages med både dannebrog og det tyske hagekors-flag. | ||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Efter krigen husede kolonien tyske flygtninge. Da skolen efterfølgende ikke havde råd til at fortsætte med at drive kolonien, blev den købt af Frederiksberg Kommunes skoler, som stadig har feriekoloni her - under navnet "Feriekolonien Holmstrup". | Efter krigen husede kolonien tyske flygtninge. Da skolen efterfølgende ikke havde råd til at fortsætte med at drive kolonien, blev den købt af Frederiksberg Kommunes skoler, som stadig har feriekoloni her - under navnet "Feriekolonien Holmstrup". | ||
− | Feriekolonien har adressen Oddenvej 90B, Lumsås. | + | Feriekolonien har adressen Oddenvej 90B, [[Lumsås]]. |
− | Preben Crawfurd, som siden sin barndom har tilbragt ferierne i Lumsås, har forsket i koloniens historie og afleveret nedenstående beretning til Odsherred Lokalarkiv. | + | Preben Crawfurd, som siden sin barndom har tilbragt ferierne i [[Lumsås]], har forsket i koloniens historie og afleveret nedenstående beretning til Odsherred Lokalarkiv. |
== Frederiksberg kommunes feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås i Odsherred == | == Frederiksberg kommunes feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås i Odsherred == | ||
− | |||
I de mange år min familie og jeg har holdt ferie i Lumsås Nordstrand, har jeg hørt forskellige historier om | I de mange år min familie og jeg har holdt ferie i Lumsås Nordstrand, har jeg hørt forskellige historier om | ||
kolonien, dens oprindelse og anvendelse. Derfor besluttede jeg at undersoge, hvad der var rygter, og | kolonien, dens oprindelse og anvendelse. Derfor besluttede jeg at undersoge, hvad der var rygter, og | ||
hvad der var facts. De informationer og brikker, som jeg har modtaget, har jeg samlet til et faktuelt billede | hvad der var facts. De informationer og brikker, som jeg har modtaget, har jeg samlet til et faktuelt billede | ||
af historien om og livet pa kolonien. | af historien om og livet pa kolonien. | ||
− | Med stor tak til Hovedbiblioteket på Frederiksberg, Odsherreds Kulturhistoriske Museum i Stenstrup, | + | Med stor tak til Hovedbiblioteket på Frederiksberg, Odsherreds Kulturhistoriske Museum i [[Stenstrup]], |
Trundholm Lokalhistoriske Arkiv i Vig, fhv. tømrermester Svend Nielsen i Lumsås og Sankt Petri Skole i | Trundholm Lokalhistoriske Arkiv i Vig, fhv. tømrermester Svend Nielsen i Lumsås og Sankt Petri Skole i | ||
København, følger hermed min beretning. | København, følger hermed min beretning. | ||
Linje 31: | Linje 30: | ||
lejrskole i Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. ”Drengene blev installeret i telte, så de under trange og | lejrskole i Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. ”Drengene blev installeret i telte, så de under trange og | ||
primitive forhold kunne opleve nødvendigheden af godt kammeratskab og stærkt sammenhold”. Pigerne | primitive forhold kunne opleve nødvendigheden af godt kammeratskab og stærkt sammenhold”. Pigerne | ||
− | sov | + | sov på et nærliggende vandrehjem. |
− | Sankt Petri Skole i | + | == Sct. Petri's første primitive lejr i Lumsås. == |
− | lejrskolebygning. l | + | Sankt Petri Skole i København, havde længe ønsket en grund til de årlige skoleteltlejre eller helst en |
− | Disse venner | + | lejrskolebygning. l foråret 1936 havde skolens venner fundet et egnet sted ved [[Lumsås]] i [[Odsherred]]. |
+ | Disse venner skænkede grunden til skolens fulde benyttelse. For at kunne opføre en lejrskole blev St. | ||
Petri Landschulheim Aktiegesellschaft stiftet, og alle skolens venner blev opfordret til at give et bidrag til | Petri Landschulheim Aktiegesellschaft stiftet, og alle skolens venner blev opfordret til at give et bidrag til | ||
− | lejrskolen. Grunden i | + | lejrskolen. Grunden i [[Lumsås]] var på 12.000 m2 og bestod af et stort fladt stykke samt en ca. 10 meter |
− | stejl | + | stejl skråning, og oven for skrænten lå et mindre stykke, hvor skolehjemmet senere skulle bygges. Hele |
− | grunden | + | grunden lå smukt placeret syd for Sonnerup Skov og tæt pa kysten. |
I juni 1936 blev skolens anden teltlejr for mellemskoleelever afholdt pa den nyerhvervede grund. Pigerne | I juni 1936 blev skolens anden teltlejr for mellemskoleelever afholdt pa den nyerhvervede grund. Pigerne | ||
− | blev indkvarteret pa den | + | blev indkvarteret pa den nærmeste bondegård, og drengene sov igen i telte. Grunden var endnu ikke klar |
− | til bygning af en lejrskole, idet det store flade areal var udlagt til kartoffelmark. | + | til bygning af en lejrskole, idet det store flade areal var udlagt til kartoffelmark. Før elevernes ankomst var |
− | der blevet opstillet en | + | der blevet opstillet en køkkenbarak og interimistiske toiletter. Eleverne måtte selv anlægge stier og bygge |
− | en trappe op ad | + | en trappe op ad skråningen. Alle blev forsynet med hakke, spade og trillebør og hjalp med at opbygge |
− | deres lejr. Teltlejren havde titlen Arbeitsdienst, men der blev | + | deres lejr. Teltlejren havde titlen Arbeitsdienst, men der blev også tid til at dyrke sport, vandreture og |
bade. | bade. | ||
− | I begyndelse af 1937 havde lejrskole-aktieselskabet indsamlet de | + | |
− | + | == Byggeriet starter == | |
− | bl.a. den tyske gesandt og | + | I begyndelse af 1937 havde lejrskole-aktieselskabet indsamlet de nødvendige midler til byggeriet, så |
− | underskrifter blev | + | grundstensnedlæggelsen kunne finde sted den 2. maj. I den anledning kom der mange gæster til [[Lumsås]] |
− | hovedbygningen og | + | bl.a. den tyske gesandt og Københavns borgmester. Et dokument forsynet med mange prominente |
− | skolelejr sted. Denne gang uden telte idet pigerne sov | + | underskrifter blev højtideligt indmuret. Byggeriet gik hurtigt, og allerede efter sommerferien var |
− | + | hovedbygningen og vestfløjen - den ene sovesal - færdig. Fra 19. - 25. august 1937 fandt den tredje | |
− | med mange | + | skolelejr sted. Denne gang uden telte - idet pigerne sov på Lejrskolen og drengene i halmballer på |
+ | nabogården. Der var mange elever i den uge, hvor lejrskolen officielt blev indviet den 22. august, og igen | ||
+ | med mange gæster. Efter en feltgudstjeneste fulgte en lang række taler. Lejrskolens protektorat var | ||
overtaget af grev Brockenhuus-Schack og den tyske gesandt, minister Cecil von Renthe-Fink. | overtaget af grev Brockenhuus-Schack og den tyske gesandt, minister Cecil von Renthe-Fink. | ||
− | Pengene til bygningens endnu manglende anden | + | |
− | rigskanseliet i Berlin, som forblev det tyske bidrag til byggeriet. ( | + | Pengene til bygningens endnu manglende anden fløj opnåede Landschulheim A/G gennem en gave fra |
− | grundplan derfor reference til efternavnet | + | rigskanseliet i Berlin, som forblev det tyske bidrag til byggeriet. (Efter sigende fik den H-formede |
+ | grundplan derfor reference til efternavnet på Der Führer. l slutningen af 1937 var hele byggeriet afsluttet, | ||
og dermed kunne det egentlige lejrskolearbejde begynde om sommeren med de enkelte klasser og deres | og dermed kunne det egentlige lejrskolearbejde begynde om sommeren med de enkelte klasser og deres | ||
− | + | lærere. | |
− | Navnet lejrskole blev senere | + | |
− | skolearbejde. | + | Navnet lejrskole blev senere ændret til skolelejr for at understrege, at det også handlede om skole og |
− | frie former. Eleverne | + | skolearbejde. Undervisningen, som blev kombineret med friluftslivet, fandt sted om formiddagen under ret |
+ | frie former. Eleverne fik opgaver, som vedrørte skolens lokalområder f.eks. om skovdrift eller om | ||
fiskernes arbejde. | fiskernes arbejde. | ||
− | + | For de ældre elever var fortidshistorie et fast tema. Man besøgte [[Jættestuerne]] i [[Stenstrup]] og en | |
− | + | køkkenmødding i [[Klint]], hvor man fandt og undersøgte mange stenredskaber. De, der ville arbejde med | |
− | For de ældre elever var fortidshistorie et fast tema. Man besøgte | + | middelalderen, tog udgangspunkt i de spændende kalkmalerier i [[Højby kirke]]. |
− | køkkenmødding i Klint, hvor man fandt og undersøgte mange stenredskaber. De, der ville arbejde med | ||
− | middelalderen, tog udgangspunkt i de spændende | ||
Eleverne arbejdede i dagevis i grupper eller alene med de forskellige opgaver. Om aftenen sad lærere og | Eleverne arbejdede i dagevis i grupper eller alene med de forskellige opgaver. Om aftenen sad lærere og | ||
elever ofte sammen uden for skolen, hvorfra man henover skoven kunne se havet i baggrunden. På | elever ofte sammen uden for skolen, hvorfra man henover skoven kunne se havet i baggrunden. På | ||
varme sommeraftener skete det ofte, at oldenborrer i stort tal sværmede omkring skråningens buske og | varme sommeraftener skete det ofte, at oldenborrer i stort tal sværmede omkring skråningens buske og | ||
bygningens skorsten. | bygningens skorsten. | ||
− | Til administration af og opsyn med skolelejren havde man engageret Hans og Agnete Linde fra Lumsås. | + | |
+ | == Lokalt bestyrerpar == | ||
+ | Til administration af og opsyn med skolelejren havde man engageret Hans og Agnete Linde fra [[Lumsås]]. | ||
Hun tog sig af køkkenet og tilberedte maden til elever og gæster i hele sommerperioden. Han var | Hun tog sig af køkkenet og tilberedte maden til elever og gæster i hele sommerperioden. Han var | ||
− | kystfisker og havde en robåd sammen med et par andre fiskere i Lumsås. De, der havde lyst, kunne | + | kystfisker og havde en robåd sammen med et par andre fiskere i [[Lumsås]]. De, der havde lyst, kunne |
komme med på fisketur. Før solopgang roede man ud for at indsamle de første net. Ved tilbagekomsten | komme med på fisketur. Før solopgang roede man ud for at indsamle de første net. Ved tilbagekomsten | ||
til stranden fik man en kop varm kaffe i et skur. Derefter begyndte den anden tur, og inden de øvrige | til stranden fik man en kop varm kaffe i et skur. Derefter begyndte den anden tur, og inden de øvrige | ||
elever var stået op, var båden allerede trukket op på stranden, og morgenarbejdet afsluttet. Nogle gange | elever var stået op, var båden allerede trukket op på stranden, og morgenarbejdet afsluttet. Nogle gange | ||
fangede hr. Linde en eller to hummere i nettet, så blev der en lille fest i køkkenet med fru Linde. | fangede hr. Linde en eller to hummere i nettet, så blev der en lille fest i køkkenet med fru Linde. | ||
+ | |||
For at elever, forældre og skolens venner skulle kunne udnytte skolelejren bedst muligt, blev | For at elever, forældre og skolens venner skulle kunne udnytte skolelejren bedst muligt, blev | ||
skolevirksomhedens aktiviteter udvidet. I sommerferien blev lejren indrettet til feriehjem, hvor børn kunne | skolevirksomhedens aktiviteter udvidet. I sommerferien blev lejren indrettet til feriehjem, hvor børn kunne | ||
tilbringe fem ugers ferieophold under opsyn. Derudover blev der indrettet gæsteværelser til de voksne, så | tilbringe fem ugers ferieophold under opsyn. Derudover blev der indrettet gæsteværelser til de voksne, så | ||
forældre, venner og deres børn kunne benytte lejren f.eks. i weekender." | forældre, venner og deres børn kunne benytte lejren f.eks. i weekender." | ||
+ | |||
Så vidt uddrag fra jubilæumsbogen: ”Die St. Petri Schulen in Kopenhagen 1575-1975" af Johs. Lehmann, | Så vidt uddrag fra jubilæumsbogen: ”Die St. Petri Schulen in Kopenhagen 1575-1975" af Johs. Lehmann, | ||
P.H. Frosell og H.W. Praetorius. | P.H. Frosell og H.W. Praetorius. | ||
− | Skolens elever var hovedsageligt danske børn af tysksindede forældre. | + | |
− | sig selv og var ikke sammen med børn fra Lumsås. Uden for sæsonen lånte Hitlerjugend af og til | + | == Hitlerjugend og drukneulykke == |
− | kolonien. Fhv. tømrermester Svend Nielsen, født 1921, Toftegårdsvej i Lumsås oplyser i 2003: ”En | + | Skolens elever var hovedsageligt danske børn af tysksindede forældre. Børnene på kolonien holdt sig for |
+ | sig selv og var ikke sammen med børn fra [[Lumsås]]. Uden for sæsonen lånte Hitlerjugend af og til | ||
+ | kolonien. Fhv. tømrermester Svend Nielsen, født 1921, Toftegårdsvej i [[Lumsås]] oplyser i 2003: ”En | ||
pinsedag i 1939 skete der en tragisk ulykke, hvor fem børn druknede under badning. To af dem var | pinsedag i 1939 skete der en tragisk ulykke, hvor fem børn druknede under badning. To af dem var | ||
søskende, og der var børn fra den tyske ambassade blandt dem. Tre omkomne skyllede op på stranden, | søskende, og der var børn fra den tyske ambassade blandt dem. Tre omkomne skyllede op på stranden, | ||
og en blev fanget i fisker Hans Nielsens trawl. Den sidste drev væk, og blev først fundet længe efter ved | og en blev fanget i fisker Hans Nielsens trawl. Den sidste drev væk, og blev først fundet længe efter ved | ||
− | Klintebjerg. Der blev opsat et mindesmærke, som tyskerne dog selv | + | [[Klintebjerg]]. Der blev opsat et mindesmærke, som tyskerne dog selv fjernede senere." |
− | Hændelsesforløbet er tilsyneladende uklart, idet Stenstrup Museum oplyser: | + | |
+ | Hændelsesforløbet er tilsyneladende uklart, idet [[Stenstrup Museum]] oplyser: | ||
En meddeler kunne i 1989 berette, at hendes moder har fortalt: ”En pinsedag i begyndelsen af 40erne. | En meddeler kunne i 1989 berette, at hendes moder har fortalt: ”En pinsedag i begyndelsen af 40erne. | ||
− | Det var meget dårligt vejr, men badesæsonen skulle indledes pinsedag på kolonien i Holmstrup, som var | + | Det var meget dårligt vejr, men badesæsonen skulle indledes pinsedag på kolonien i [[Holmstrup]], som var |
beboet af Hitlerjugend. En ung lærerinde reddede flere af de store drenge - men fem drenge druknede. | beboet af Hitlerjugend. En ung lærerinde reddede flere af de store drenge - men fem drenge druknede. | ||
− | Der blev rejst et mindesmærke i træ i strandkanten ud for Holmstrup - dette forsvandt lige efter krigen". | + | Der blev rejst et mindesmærke i træ i strandkanten ud for [[Holmstrup]] - dette forsvandt lige efter krigen". |
+ | |||
"En anden beretter, at de fem drenge ikke druknede under badning men under sejlads i en åben jolle í | "En anden beretter, at de fem drenge ikke druknede under badning men under sejlads i en åben jolle í | ||
− | dårligt vejr, og at stedet blev brugt til feriekoloni for Hitlerjugend i slutningen af | + | dårligt vejr, og at stedet blev brugt til feriekoloni for Hitlerjugend i slutningen af 30'erne og begyndelsen af |
40erne.” | 40erne.” | ||
− | Bogværket, Trap Danmark 1954 side 552, oplyser: | + | |
− | mindesten for fem druknede børn". Dette mindesmærke findes ikke mere, men en tidligere | + | == Det forsvundne mindesmærke == |
+ | Bogværket, Trap Danmark 1954, side 552, oplyser: ”I [[Sonnerup skov]] findes i brinken ud mod Kattegat en | ||
+ | mindesten for fem druknede børn". Dette mindesmærke findes ikke mere, men en tidligere sommergæst i | ||
området fra 1939 har haft kendskab til mindesmærket dog uden at have set det. Samme har oplyst, at | området fra 1939 har haft kendskab til mindesmærket dog uden at have set det. Samme har oplyst, at | ||
inskriptionen lød: " De døde i troen på Der Führen ” Det skete omkring 1935-39. | inskriptionen lød: " De døde i troen på Der Führen ” Det skete omkring 1935-39. | ||
Når mindesmærket ikke findes mere, skyldes det ifølge en tidligere modstandsmand, at man ikke ville | Når mindesmærket ikke findes mere, skyldes det ifølge en tidligere modstandsmand, at man ikke ville | ||
have mindesmærket stående efter krigen, og derfor havde lokale taget initiativ til at fjerne det. | have mindesmærket stående efter krigen, og derfor havde lokale taget initiativ til at fjerne det. | ||
+ | |||
+ | == Flygtningelejr efter besættelsen == | ||
Efter afslutningen af 2. verdenskrig i maj 1945 blev kolonien fra 1945 til 1947 anvendt til lejr for tyske | Efter afslutningen af 2. verdenskrig i maj 1945 blev kolonien fra 1945 til 1947 anvendt til lejr for tyske | ||
− | flygtninge. Denne og en tilsvarende flygtningelejr i Ebbeløkke på Ejdamgàrds | + | flygtninge. Denne og en tilsvarende flygtningelejr i Ebbeløkke på Ejdamgàrds jorder var begge under |
− | opsyn af CB (civilbetjente) under statsskovfoged K. Ridorf-Hansen, Sonnerup | + | opsyn af CB (civilbetjente) under statsskovfoged K. Ridorf-Hansen, [[Sonnerup skov]]. |
− | I 1947 blev grund og bygning overtaget af Frederiksberg kommune, som siden har anvendt stedet som | + | |
+ | == Frederiksberg kommune tager over == | ||
+ | I 1947 den 30. maj blev der endelig truffet beslutning om, at grund og bygning blev overtaget af Frederiksberg kommune, og benytte den i stedet for "Kolonien Kongsøre", og som siden har anvendt stedet som | ||
feriekoloni og lejrskole for kommunens skoleelever. Endnu i begyndelsen af 50erne husker jeg den | feriekoloni og lejrskole for kommunens skoleelever. Endnu i begyndelsen af 50erne husker jeg den | ||
oprindelige høje, pompøse portal med det karakteristiske spåntag, der stod ved indkørslen fra | oprindelige høje, pompøse portal med det karakteristiske spåntag, der stod ved indkørslen fra | ||
Sognevejen (Nordre Strandvej), indtil den væltede i en storm. | Sognevejen (Nordre Strandvej), indtil den væltede i en storm. | ||
− | Preben Crawfurd, februar 2003 | + | |
+ | Preben Crawfurd, februar 2003. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | Frederiksberg kommune regner med at åbne den i juni måned 1947. | ||
+ | |||
+ | Der bliver foreløbig plads til 50 drenge fra starten. | ||
+ | |||
+ | Statsskovfoged Ridorf-Hansen, der var lejerleder under flygtningeindkvarteringen og siden har ført tilsyn med bygningerne, blev også tilsynsførende fremover. | ||
+ | |||
+ | ''Kilde: Odsherred Tidende 30. maj 1947.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 8. marts 2019, 14:36 (CET) | ||
+ | |||
+ | == Pinsen 1939 i lokale aviser == | ||
+ | [[Fil:Amtstidende300539.jpg|700px|thumb|left|Holbæk Amtstidende, 30. maj 1939 ]]Senere undersøgelser i lokale aviser, har bekræftet at ulykken fandt sted i pinsen 1939. Ulykken blev grundigt omtalt i både Holbæk Amtstidende og [[Holbæk Amts Venstreblad]] i dagene 30. og 31. maj 1939. Det bekræftes også af disse avisartikler, at flere af de druknede var børn af højtstående personer tilknyttet den tyske repræsentation i København. | ||
[[Kategori:Feriekolonier]] | [[Kategori:Feriekolonier]] |
Nuværende version fra 8. mar 2019, 15:08
Billedet her er sikkert taget i forbindelse med skolens indvielse i 1937. Bemærk at der flages med både dannebrog og det tyske hagekors-flag.
Efter krigen husede kolonien tyske flygtninge. Da skolen efterfølgende ikke havde råd til at fortsætte med at drive kolonien, blev den købt af Frederiksberg Kommunes skoler, som stadig har feriekoloni her - under navnet "Feriekolonien Holmstrup".
Feriekolonien har adressen Oddenvej 90B, Lumsås.
Preben Crawfurd, som siden sin barndom har tilbragt ferierne i Lumsås, har forsket i koloniens historie og afleveret nedenstående beretning til Odsherred Lokalarkiv.
Indholdsfortegnelse
- 1 Frederiksberg kommunes feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås i Odsherred
- 2 Sct. Petri's første primitive lejr i Lumsås.
- 3 Byggeriet starter
- 4 Lokalt bestyrerpar
- 5 Hitlerjugend og drukneulykke
- 6 Det forsvundne mindesmærke
- 7 Flygtningelejr efter besættelsen
- 8 Frederiksberg kommune tager over
- 9 Pinsen 1939 i lokale aviser
Frederiksberg kommunes feriekoloni i Holmstrup ved Lumsås i Odsherred
I de mange år min familie og jeg har holdt ferie i Lumsås Nordstrand, har jeg hørt forskellige historier om kolonien, dens oprindelse og anvendelse. Derfor besluttede jeg at undersoge, hvad der var rygter, og hvad der var facts. De informationer og brikker, som jeg har modtaget, har jeg samlet til et faktuelt billede af historien om og livet pa kolonien. Med stor tak til Hovedbiblioteket på Frederiksberg, Odsherreds Kulturhistoriske Museum i Stenstrup, Trundholm Lokalhistoriske Arkiv i Vig, fhv. tømrermester Svend Nielsen i Lumsås og Sankt Petri Skole i København, følger hermed min beretning.
I begyndelsen af det forrige århundrede var skoleudflugter endnu en sjældenhed. Det ændrede sig i årene efter 1. verdenskrig. Gennem ungdomsbevægelser opstod der en ny indstilling til naturen og friluftslivet både herhjemme og i udlandet. I Tyskland blev den militaristiske ungdomsorganisation Der Wandervogel grundlagt allerede i 1914 og med swastika-symbolet, hagekorset, som symbol. l 20erne og 30erne drog Vandrefuglene af sted til fods eller på cykel både her i Iandet og i Tyskland. Deltagerne overnattede overalt billigt på vandrehjem. Vandrefuglene blev et forbillede for ungdomsbevægelserne. Det ændrede sig dog fra 1933 i forbindelse med omvæltningen i Tyskland. Ungdomsforbundene blev ”ensrettet”, og der blev derefter kun én statsungdom, HJ (Hitlerjugend).
Som en ny form for fællesskab afholdt den tysk-danske fællesskole, Sankt Petri Skole, i 1935 sin første lejrskole i Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. ”Drengene blev installeret i telte, så de under trange og primitive forhold kunne opleve nødvendigheden af godt kammeratskab og stærkt sammenhold”. Pigerne sov på et nærliggende vandrehjem.
Sct. Petri's første primitive lejr i Lumsås.
Sankt Petri Skole i København, havde længe ønsket en grund til de årlige skoleteltlejre eller helst en lejrskolebygning. l foråret 1936 havde skolens venner fundet et egnet sted ved Lumsås i Odsherred. Disse venner skænkede grunden til skolens fulde benyttelse. For at kunne opføre en lejrskole blev St. Petri Landschulheim Aktiegesellschaft stiftet, og alle skolens venner blev opfordret til at give et bidrag til lejrskolen. Grunden i Lumsås var på 12.000 m2 og bestod af et stort fladt stykke samt en ca. 10 meter stejl skråning, og oven for skrænten lå et mindre stykke, hvor skolehjemmet senere skulle bygges. Hele grunden lå smukt placeret syd for Sonnerup Skov og tæt pa kysten. I juni 1936 blev skolens anden teltlejr for mellemskoleelever afholdt pa den nyerhvervede grund. Pigerne blev indkvarteret pa den nærmeste bondegård, og drengene sov igen i telte. Grunden var endnu ikke klar til bygning af en lejrskole, idet det store flade areal var udlagt til kartoffelmark. Før elevernes ankomst var der blevet opstillet en køkkenbarak og interimistiske toiletter. Eleverne måtte selv anlægge stier og bygge en trappe op ad skråningen. Alle blev forsynet med hakke, spade og trillebør og hjalp med at opbygge deres lejr. Teltlejren havde titlen Arbeitsdienst, men der blev også tid til at dyrke sport, vandreture og bade.
Byggeriet starter
I begyndelse af 1937 havde lejrskole-aktieselskabet indsamlet de nødvendige midler til byggeriet, så grundstensnedlæggelsen kunne finde sted den 2. maj. I den anledning kom der mange gæster til Lumsås bl.a. den tyske gesandt og Københavns borgmester. Et dokument forsynet med mange prominente underskrifter blev højtideligt indmuret. Byggeriet gik hurtigt, og allerede efter sommerferien var hovedbygningen og vestfløjen - den ene sovesal - færdig. Fra 19. - 25. august 1937 fandt den tredje skolelejr sted. Denne gang uden telte - idet pigerne sov på Lejrskolen og drengene i halmballer på nabogården. Der var mange elever i den uge, hvor lejrskolen officielt blev indviet den 22. august, og igen med mange gæster. Efter en feltgudstjeneste fulgte en lang række taler. Lejrskolens protektorat var overtaget af grev Brockenhuus-Schack og den tyske gesandt, minister Cecil von Renthe-Fink.
Pengene til bygningens endnu manglende anden fløj opnåede Landschulheim A/G gennem en gave fra rigskanseliet i Berlin, som forblev det tyske bidrag til byggeriet. (Efter sigende fik den H-formede grundplan derfor reference til efternavnet på Der Führer. l slutningen af 1937 var hele byggeriet afsluttet, og dermed kunne det egentlige lejrskolearbejde begynde om sommeren med de enkelte klasser og deres lærere.
Navnet lejrskole blev senere ændret til skolelejr for at understrege, at det også handlede om skole og skolearbejde. Undervisningen, som blev kombineret med friluftslivet, fandt sted om formiddagen under ret frie former. Eleverne fik opgaver, som vedrørte skolens lokalområder f.eks. om skovdrift eller om fiskernes arbejde.
For de ældre elever var fortidshistorie et fast tema. Man besøgte Jættestuerne i Stenstrup og en køkkenmødding i Klint, hvor man fandt og undersøgte mange stenredskaber. De, der ville arbejde med middelalderen, tog udgangspunkt i de spændende kalkmalerier i Højby kirke. Eleverne arbejdede i dagevis i grupper eller alene med de forskellige opgaver. Om aftenen sad lærere og elever ofte sammen uden for skolen, hvorfra man henover skoven kunne se havet i baggrunden. På varme sommeraftener skete det ofte, at oldenborrer i stort tal sværmede omkring skråningens buske og bygningens skorsten.
Lokalt bestyrerpar
Til administration af og opsyn med skolelejren havde man engageret Hans og Agnete Linde fra Lumsås. Hun tog sig af køkkenet og tilberedte maden til elever og gæster i hele sommerperioden. Han var kystfisker og havde en robåd sammen med et par andre fiskere i Lumsås. De, der havde lyst, kunne komme med på fisketur. Før solopgang roede man ud for at indsamle de første net. Ved tilbagekomsten til stranden fik man en kop varm kaffe i et skur. Derefter begyndte den anden tur, og inden de øvrige elever var stået op, var båden allerede trukket op på stranden, og morgenarbejdet afsluttet. Nogle gange fangede hr. Linde en eller to hummere i nettet, så blev der en lille fest i køkkenet med fru Linde.
For at elever, forældre og skolens venner skulle kunne udnytte skolelejren bedst muligt, blev skolevirksomhedens aktiviteter udvidet. I sommerferien blev lejren indrettet til feriehjem, hvor børn kunne tilbringe fem ugers ferieophold under opsyn. Derudover blev der indrettet gæsteværelser til de voksne, så forældre, venner og deres børn kunne benytte lejren f.eks. i weekender."
Så vidt uddrag fra jubilæumsbogen: ”Die St. Petri Schulen in Kopenhagen 1575-1975" af Johs. Lehmann, P.H. Frosell og H.W. Praetorius.
Hitlerjugend og drukneulykke
Skolens elever var hovedsageligt danske børn af tysksindede forældre. Børnene på kolonien holdt sig for sig selv og var ikke sammen med børn fra Lumsås. Uden for sæsonen lånte Hitlerjugend af og til kolonien. Fhv. tømrermester Svend Nielsen, født 1921, Toftegårdsvej i Lumsås oplyser i 2003: ”En pinsedag i 1939 skete der en tragisk ulykke, hvor fem børn druknede under badning. To af dem var søskende, og der var børn fra den tyske ambassade blandt dem. Tre omkomne skyllede op på stranden, og en blev fanget i fisker Hans Nielsens trawl. Den sidste drev væk, og blev først fundet længe efter ved Klintebjerg. Der blev opsat et mindesmærke, som tyskerne dog selv fjernede senere."
Hændelsesforløbet er tilsyneladende uklart, idet Stenstrup Museum oplyser: En meddeler kunne i 1989 berette, at hendes moder har fortalt: ”En pinsedag i begyndelsen af 40erne. Det var meget dårligt vejr, men badesæsonen skulle indledes pinsedag på kolonien i Holmstrup, som var beboet af Hitlerjugend. En ung lærerinde reddede flere af de store drenge - men fem drenge druknede. Der blev rejst et mindesmærke i træ i strandkanten ud for Holmstrup - dette forsvandt lige efter krigen".
"En anden beretter, at de fem drenge ikke druknede under badning men under sejlads i en åben jolle í dårligt vejr, og at stedet blev brugt til feriekoloni for Hitlerjugend i slutningen af 30'erne og begyndelsen af 40erne.”
Det forsvundne mindesmærke
Bogværket, Trap Danmark 1954, side 552, oplyser: ”I Sonnerup skov findes i brinken ud mod Kattegat en mindesten for fem druknede børn". Dette mindesmærke findes ikke mere, men en tidligere sommergæst i området fra 1939 har haft kendskab til mindesmærket dog uden at have set det. Samme har oplyst, at inskriptionen lød: " De døde i troen på Der Führen ” Det skete omkring 1935-39. Når mindesmærket ikke findes mere, skyldes det ifølge en tidligere modstandsmand, at man ikke ville have mindesmærket stående efter krigen, og derfor havde lokale taget initiativ til at fjerne det.
Flygtningelejr efter besættelsen
Efter afslutningen af 2. verdenskrig i maj 1945 blev kolonien fra 1945 til 1947 anvendt til lejr for tyske flygtninge. Denne og en tilsvarende flygtningelejr i Ebbeløkke på Ejdamgàrds jorder var begge under opsyn af CB (civilbetjente) under statsskovfoged K. Ridorf-Hansen, Sonnerup skov.
Frederiksberg kommune tager over
I 1947 den 30. maj blev der endelig truffet beslutning om, at grund og bygning blev overtaget af Frederiksberg kommune, og benytte den i stedet for "Kolonien Kongsøre", og som siden har anvendt stedet som feriekoloni og lejrskole for kommunens skoleelever. Endnu i begyndelsen af 50erne husker jeg den oprindelige høje, pompøse portal med det karakteristiske spåntag, der stod ved indkørslen fra Sognevejen (Nordre Strandvej), indtil den væltede i en storm.
Preben Crawfurd, februar 2003.
+
Frederiksberg kommune regner med at åbne den i juni måned 1947.
Der bliver foreløbig plads til 50 drenge fra starten.
Statsskovfoged Ridorf-Hansen, der var lejerleder under flygtningeindkvarteringen og siden har ført tilsyn med bygningerne, blev også tilsynsførende fremover.
Kilde: Odsherred Tidende 30. maj 1947. - --SOC 8. marts 2019, 14:36 (CET)