Forskel mellem versioner af "Grevinge Socialdemokratiske Forening"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt.JPG|200px|thumb|right|Andreas Petersen | + | Der gik mange år før arbejderne i [[Grevinge sogn]] kunne samle sig om, og tilslutte sig, det socialdemokratiske parti.[[Fil:Andreas Petersen Lundholdt.JPG|200px|thumb|right|Andreas Petersen Lundholt.]] |
Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne. | Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Stiftelsesdagen blev den 3. maj 1903. | Stiftelsesdagen blev den 3. maj 1903. | ||
| − | Sjælen i arbejdet var Andreas Petersen | + | Sjælen i arbejdet var [[Andreas Petersen Lundholt]]. |
| − | Med | + | Med Lundholt som formand bestod den øvrige bestyrelse af: |
Cykelhandler Mads Peder Pedersen, [[Gundestrup]]. | Cykelhandler Mads Peder Pedersen, [[Gundestrup]]. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Fisker Jens Peder Jensen, [[Plejerup]]. | Fisker Jens Peder Jensen, [[Plejerup]]. | ||
| − | Husmand Peder | + | Husmand Peder Pedersen, [[Herrestrup]]. |
Arbejder Ludvig Mogensen, [[Gundestrup]]. | Arbejder Ludvig Mogensen, [[Gundestrup]]. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Foreningen fik nu en større spændvidde, end den gamle arbejderforening havde. | Foreningen fik nu en større spændvidde, end den gamle arbejderforening havde. | ||
| − | Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, | + | Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, der stod deres interesser nærmest, og efter 1905 blev det Det Radikale Venstre, der fik deres stemmer. Som gengæld skulle de Radikale stemme på Socialdemokraterne i byer, hvor disse var i flertal. Men da de Radikale ikke i den grad følte sig bundet af partiledelsen, måtte socialdemokraterne ofte bøje sig for et radikalt mindretal, indtil den nye valgordning trådte i kraft 1915. |
| − | Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om | + | Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om en fælles liste, og på det grundlag fik socialdemokraterne den første repræsentant valgt, og det var tømrer Hans Pedersen, Grevinge. |
Siden den tid har de selv opstillet til sognerådet. | Siden den tid har de selv opstillet til sognerådet. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Senere blev Poul Jensen Formand. | Senere blev Poul Jensen Formand. | ||
| − | Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af | + | Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af Landarbejderforbundet. Den virkede til 1923, hvorefter den overgik til Dansk Arbejdsmandsforbund. En senere formand her var Hjalmer Hansen fra [[Atterup]]. |
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. feb 2012, 13:58 (CET) | ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. feb 2012, 13:58 (CET) | ||
[[Kategori: Socialdemokratiet]] | [[Kategori: Socialdemokratiet]] | ||
Nuværende version fra 6. dec 2017, 11:54
Allerede 1884 havde dette parti fået valgt 2 repræsentanter til Folketinget, men arbejdet for partiets fremme var overvejende lagt i købstæderne.
Derfor hengik der næsten 20 år inden Grevinge sogns arbejdere dannede sin egen socialdemokratiske forening.
Stiftelsesdagen blev den 3. maj 1903.
Sjælen i arbejdet var Andreas Petersen Lundholt.
Med Lundholt som formand bestod den øvrige bestyrelse af:
Cykelhandler Mads Peder Pedersen, Gundestrup.
Fisker Jens Peder Jensen, Plejerup.
Husmand Peder Pedersen, Herrestrup.
Arbejder Ludvig Mogensen, Gundestrup.
Foreningen fik nu en større spændvidde, end den gamle arbejderforening havde.
Da der dengang var valg til Rigsdagen i enkeltmandskreds, stemte socialdemokraterne på det parti, der stod deres interesser nærmest, og efter 1905 blev det Det Radikale Venstre, der fik deres stemmer. Som gengæld skulle de Radikale stemme på Socialdemokraterne i byer, hvor disse var i flertal. Men da de Radikale ikke i den grad følte sig bundet af partiledelsen, måtte socialdemokraterne ofte bøje sig for et radikalt mindretal, indtil den nye valgordning trådte i kraft 1915.
Til sognerådsvalget i 1909 gik radikale og socialdemokrater sammen om en fælles liste, og på det grundlag fik socialdemokraterne den første repræsentant valgt, og det var tømrer Hans Pedersen, Grevinge.
Siden den tid har de selv opstillet til sognerådet.
Fra 1933 til 1937 havde de to mandater, og siden 1950 ligeledes 2, den øvrige tid kun 1 valgt.
Foreningen har med få års mellemrum skiftet formand.
Senere blev Poul Jensen Formand.
Efter tilskyndelse fra Socialdemokratiet oprettedes i 1915 en afdeling af Landarbejderforbundet. Den virkede til 1923, hvorefter den overgik til Dansk Arbejdsmandsforbund. En senere formand her var Hjalmer Hansen fra Atterup.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 10. feb 2012, 13:58 (CET)
