Forskel mellem versioner af "Pindalskroen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(15 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Pindalskroen.jpg|400px|thumb|left|Pindalskroen, Nykøbingvej/Høve Stræde, Høve omkring år 1900.
 
[[Fil:Pindalskroen.jpg|400px|thumb|left|Pindalskroen, Nykøbingvej/Høve Stræde, Høve omkring år 1900.
Til venstre ses kroens rejsestald. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.]]Kro i Høve, lige på grænsen mellem [[Asnæs]] og [[Vig]] sogne. Her var stoppested for diligencen til [[Nykøbing Sjælland]].
+
Til venstre ses kroens rejsestald. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.]]Pindalskroen eller Pindals Kro, Mårstien 8, [[Høve]], lige på grænsen mellem [[Asnæs]] og [[Vig]] sogne.
 +
 
 +
(Nuværende adresse matr. nr. 4 bd, Høve by, Asnæs).
 +
 
 +
Her var stoppested for diligencen til [[Nykøbing Sjælland]].
  
 
Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).
 
Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).
Linje 11: Linje 15:
  
 
Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913.
 
Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913.
Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken.
 
Paa de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 Tdr. land stor udlod, blev fraskilt matr. No l3 a Hønsinge ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.
 
  
Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette Aar rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen Krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på  matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "[[Lotterigården]]", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.
+
Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken.
 +
 
 +
+
 +
 
 +
Kroen var drevet Maren Kirstine og Niels Pedersen.
 +
 
 +
1899 til 1916 var kroen ejet af datteren [[Johanne Martine Larsen]], kaldet "Hanne", og svigersønnen Vinther Larsen.
 +
 
 +
Den var derefter på et tidspunkt drevet af Marie og Søren Jørgensen, der senere åbnede: [[Søren Jørgensens Købmandsforretning]] i Jyderup Skov.
 +
 
 +
På de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 tdr. land stor udlod, der blev fraskilt matr. nr. l3 a [[Hønsinge]] ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.
 +
 
 +
Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette År rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på  matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "[[Lotterigården]]", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.[[Fil:Pindalskroen 1912.jpg|400px|thumb|right|Pindal Kro 1912.<br>Gammelt postkort med motiv af kroen.<br>En brand lagde den i aske og der har ikke været kro på stedet siden.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
 +
 
 +
1920 den 8. september har kroejer Jakobsen solgt Pindal Kro til et konsortium i Kalundborg for 75.000,00 kr.
 +
 
 +
Det nævnte konsortium har i sinde at omdanne kroen til badehotel.
  
Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 1921 under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen , hvor flere personer var til stede. Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange Aar.
+
Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg, og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen.
Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen.
+
 
Et minde om kroen cirkulerede til flere Aar efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.
+
Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 1921 under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen, hvor flere personer var til stede.  
 +
 
 +
Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange år.
 +
 
 +
Et minde om kroen cirkulerede i indtil flere år efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.
  
 
Se billeder af Pindalskroen på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=877 Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri].
 
Se billeder af Pindalskroen på [http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=877 Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri].
  
''Kilde:"Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966.''[[Kategori:Kroer og Hoteller]]
+
 
 +
Se også: [[Pindalskroens hemmeligheder]].
 +
 
 +
se også: [[Pindalskroens Rejsestald ca. 1920]].
 +
 
 +
 
 +
''Kilde: "Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. september 1970.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. okt 2013, 15:57 (CEST)
 +
 
 +
[[Kategori: Kroer og Hoteller]]

Nuværende version fra 9. sep 2017, 14:59

Pindalskroen, Nykøbingvej/Høve Stræde, Høve omkring år 1900. Til venstre ses kroens rejsestald. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.
Pindalskroen eller Pindals Kro, Mårstien 8, Høve, lige på grænsen mellem Asnæs og Vig sogne.

(Nuværende adresse matr. nr. 4 bd, Høve by, Asnæs).

Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sjælland.

Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).

Kroens rejsestald lå på den anden side af vejen. Nuværende adresse: Høve Stræde 62 (matr. nr. 4 bb, Høve by).

Der findes lidt forskellige underretninger om kroens skæbne. I Hans Nielsens bog "Tiden Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", udgivet 1966, står at kroen brændte i 1921. Mens der er andre underretninger om, at kroen blev revet ned.

I Hans Nielsens bog fortælles yderligere om kroen:

Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913.

Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken.

+

Kroen var drevet Maren Kirstine og Niels Pedersen.

1899 til 1916 var kroen ejet af datteren Johanne Martine Larsen, kaldet "Hanne", og svigersønnen Vinther Larsen.

Den var derefter på et tidspunkt drevet af Marie og Søren Jørgensen, der senere åbnede: Søren Jørgensens Købmandsforretning i Jyderup Skov.

På de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 tdr. land stor udlod, der blev fraskilt matr. nr. l3 a Hønsinge ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.

Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette År rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "Lotterigården", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.
Pindal Kro 1912.
Gammelt postkort med motiv af kroen.
En brand lagde den i aske og der har ikke været kro på stedet siden.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

1920 den 8. september har kroejer Jakobsen solgt Pindal Kro til et konsortium i Kalundborg for 75.000,00 kr.

Det nævnte konsortium har i sinde at omdanne kroen til badehotel.

Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg, og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen.

Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 1921 under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen, hvor flere personer var til stede.

Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange år.

Et minde om kroen cirkulerede i indtil flere år efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.

Se billeder af Pindalskroen på Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri.


Se også: Pindalskroens hemmeligheder.

se også: Pindalskroens Rejsestald ca. 1920.


Kilde: "Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. september 1970.--SOC 12. okt 2013, 15:57 (CEST)