Forskel mellem versioner af "Asnæs Teglværk"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte. | I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte. | ||
| − | + | 1912 kom tegleværksbestyrer [[Carl Marius Andersen]] til. Han kaldte sig "den gamle teglbrænder". | |
| − | 1916 overtog daværende bestyrer, | + | 1916 overtog daværende bestyrer, [[Carl Marius Andersen]], teglværket, og drev det videre for egen regning. |
'''Teglværkets historie:''' | '''Teglværkets historie:''' | ||
| − | + | På vejen mod [[Høve]], nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk. | |
| − | Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede | + | Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ikke længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule mursten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.[[Fil:Carl Marius Andersen.jpg|200px|thumb|left|Teglværksbestyrer Carl Marius Andersen ca. 1940.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]] |
| − | Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et | + | Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et vierspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungt materiale at transportere på trillebør. Alligevel var der et fast mandskab, som holdt ud i mage år. |
I begyndelsen af 30-erne var der ikke mere egnet ler i Asnæs, og der måtte hentes ler fra en ny grav ved Veddinge. | I begyndelsen af 30-erne var der ikke mere egnet ler i Asnæs, og der måtte hentes ler fra en ny grav ved Veddinge. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret. | 1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret. | ||
| − | 1916 | + | 1912 blev [[Carl Marius Andersen]] ansat på teglværket. |
| + | |||
| + | 1916 overtog [[Carl Marius Andersen]] selv, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975. | ||
| + | |||
| + | 1953 var produktionen oppe på 6 millioner rør og sten om året, og beskæftigede gennemsnitligt 22 mand. | ||
1974 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, [[Fårevejle]]. | 1974 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, [[Fårevejle]]. | ||
| − | '' | + | ''Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 14 februar 1964 og 15. januar 1974.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 4. jan 2012, 19:41 (CET) |
| − | + | ||
| − | |||
[[Kategori: Teglværker]] | [[Kategori: Teglværker]] | ||
Nuværende version fra 24. feb 2017, 13:11
I de første år fremstilledes 1 million sten om året, men efter en udvidelse i 1920 steg fabrikationen til det dobbelte.
1912 kom tegleværksbestyrer Carl Marius Andersen til. Han kaldte sig "den gamle teglbrænder".
1916 overtog daværende bestyrer, Carl Marius Andersen, teglværket, og drev det videre for egen regning.
Teglværkets historie:
På vejen mod Høve, nu Esterhøjvej, var der i et område konstateret rent ler, som var egnet til fremstilling af teglsten. Det fik nogle driftige gårdmænd til at danne et aktieselskab og bygge Asnæs Teglværk.
Det startede med en højovn, som var almindelig den gang, men det varede ikke længe før denne blev erstattet med en moderne ringovn med betydelig større kapacitet. Der blev fra starten lavet røde og gule mursten, og senere blev produktionen udvidet med drænrør m.m.
Fra starten var forholdene ret primitive. Leret blev gravet op med håndkraft og læsset på en tipvogn, som med et vierspil blev trukket op til æltemaskinen, og derfra fortsatte leret videre i produktionen. Det var hårdt at være teglværksarbejder, det var tungt materiale at transportere på trillebør. Alligevel var der et fast mandskab, som holdt ud i mage år.
I begyndelsen af 30-erne var der ikke mere egnet ler i Asnæs, og der måtte hentes ler fra en ny grav ved Veddinge.
1834 blev der bygget et nyt teglværk ved den nye lergrav, men navnet Asnæs Teglværk blev bevaret.
1912 blev Carl Marius Andersen ansat på teglværket.
1916 overtog Carl Marius Andersen selv, og drev den videre i et familieaktieselskab, til den ophørte i 1975.
1953 var produktionen oppe på 6 millioner rør og sten om året, og beskæftigede gennemsnitligt 22 mand.
1974 var den daglige leder murermester Bernhard Andersen, Fårevejle.
Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 14 februar 1964 og 15. januar 1974.--SOC 4. jan 2012, 19:41 (CET)
