Forskel mellem versioner af "Helenehøj Teglværk"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Teglværk mellem Højby og Stårup (matr.nr. 13a, Højby) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, Nykøbing, som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen Ringholm. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.  
+
Helenehøj Teglværk, [[Højby]], [[Odsherred]].
  
Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
+
Teglværk mellem [[Højby]] og [[Stårup]] (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, [[Nykøbing Sjælland]], som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen [[Ringholm]]. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.  
  
Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplys-
+
Der havde tidligere været teglværk på egnen ved den nedlagte landsby [[Ubberup]] på den modsatte side af [[Stårup]], hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.
ninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra
+
 
 +
Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplysninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra
 
den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer
 
den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer
 
i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været
 
i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været
 
som andre af datidens værker, bygget op omkring en
 
som andre af datidens værker, bygget op omkring en
kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladen-
+
kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladende har en dampmaskine leveret energi til teglpressen, for det hed sig at denne maskine senere flyttedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med
de har en dampmaskine leveret energi til teglpres-
+
Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i [[Højby]]
sen, for det hed sig at denne maskine senere flyt-
 
tedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med
 
Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby
 
 
og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.
 
og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.
  
 
I 1877 overdrog E Clausen værkets administration
 
I 1877 overdrog E Clausen værkets administration
til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfø-
+
til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfører Schou i [[Nykøbing Sjælland]]. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
rer Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang
 
 
med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten
 
med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten
 
da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til
 
da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til
Linje 24: Linje 21:
  
 
Muligvis fremstillede man også tagsten, for
 
Muligvis fremstillede man også tagsten, for
en undersøgelse af den tids byggeri på Højby-egnen
+
en undersøgelse af den tids byggeri på [[Højby]]-egnen
 
nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på
 
nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på
 
romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere
 
romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere
Linje 35: Linje 32:
 
værkets inventar "løst og fast af enhver art" blev
 
værkets inventar "løst og fast af enhver art" blev
 
overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve
 
overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve
værket fortsatte, fra l9o3 med Andreas Abel Ørum
+
værket fortsatte, fra l903 med Andreas Abel Ørum
som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens jernstøberi
+
som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens Jernstøberi
 
i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen
 
i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen
på Vesterbro i Nykøbing annoncere med "drænrør i
+
på Vesterbro i [[Nykøbing Sjælland]] annoncere med "drænrør i
 
alle dimensioner og til teglværkets priser", idet
 
alle dimensioner og til teglværkets priser", idet
 
han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.
 
han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.

Nuværende version fra 21. feb 2017, 20:29

Helenehøj Teglværk, Højby, Odsherred.

Teglværk mellem Højby og Stårup (matr.nr. 13a, Højby Sj.) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, Nykøbing Sjælland, som også i 1869 havde været med til at igangsætte inddæmningen af øen Ringholm. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.

Der havde tidligere været teglværk på egnen ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.

Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplysninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været som andre af datidens værker, bygget op omkring en kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladende har en dampmaskine leveret energi til teglpressen, for det hed sig at denne maskine senere flyttedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.

I 1877 overdrog E Clausen værkets administration til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfører Schou i Nykøbing Sjælland. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til Tyskland. Helenehøj teglværk havde næppe vanskeligt ved at afsætte sine mursten.

Muligvis fremstillede man også tagsten, for en undersøgelse af den tids byggeri på Højby-egnen nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere tage med en ophøjet sparformet dekoration midt i stenen". Denne dekoration syntes at have været Helenehøjs varemærke.

I 1893 kom teglværket på andre hænder, idet det da blev tilskødet Hans Peter Petersen, mens værkets inventar "løst og fast af enhver art" blev overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve værket fortsatte, fra l903 med Andreas Abel Ørum som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens Jernstøberi i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen på Vesterbro i Nykøbing Sjælland annoncere med "drænrør i alle dimensioner og til teglværkets priser", idet han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.

På den tid var produktionen af brændte sten på sit højeste og antallet af teglværker større end nogen sinde. Nye værker var mere effektive, og formentlig bukkede Helenehøj teglværk under i konkurrencen. I de femogtredive år værket havde eksisteret havde den tekniske udvikling overhalet det. Alt tyder på at ovnene slukkedes for stedse i 1909 og smeltedes om af jernstøberiet, mens øvrige maskiner og løsdele solgtes fra.'

Kilde: "Det gamle Teglværk"/af Kurt Sørensen - baseret på oplysninger indsamlet af Harild O. Christensen - udgivet på Forlaget Engel, 2000.