Line Bødkers

Line Bødkers, Tengslemark, Højby sogn, Odsherred.

Vaskekone - rengøringskone - kogekone - malkekone.

Boline Mortensen blev født i Stenstrup, ude ved Jættestuerne, den 6. januar 1873.

Line, som hun blev kaldt, giftede sig med bødker Mads Hansen fra Ellinge Lyng og de bosatte sig i Tengslemark.

Det blevet hårdt liv, for familien blev stor. Først ti drenge, og så endelig en pige kom til verden i det lille hjem. - Så der var mange munde at mætte, og som hos andre småkårsfolk måtte Line hjemmefra for at tjene noget til hjemmets opretholdelse.

Line tog fat på hvad som helst, og på omegnens gårde gjorde man tit brug af hendes arbejdskraft.

Når der skulle vaskes storvask, gik der bud efter Line. Det var hårdt arbejde at stå og skrubbe tøjet på vaskebræt, men om vinteren var der lunt og rart i vaskehuset. Når tøjet skulle skylles, foregik det til ude på gårdspladsen, hvor vandpumpen stod; det kunne være forfærdelig koldt, men så slap man for at bære vand ind. På en gård i Tengslemark bar Line - sammen med konen - det renvaskede tøj ned til mosen, hvor de skyllede det ved kilden dernede.

Line kom også ud på gårdene og hjalp til når der skulle slagtes. Det har nok været de samme steder, hvor hun vaskede storvask og gjorde hovedrengøring. - Hver gang der var brug for kstra hjælp, sendtes der bud efter Line.

Det gjaldt også, når der nogle gange om året holdtes gilder på gårdene, og der var brug for en kogekone. For Line kunne også lave god mad. Ved sådanne lejligheder fik hun tit noget mad med hjem.

Men den lille pige, som var familiens efternøler, skulle jo være et sted; så hun fulgte gerne med sin mor, enten det var til storvask, slagtning eller gilde. Mange steder var der nogen at lege med. Men det kunne tit blive langt over sengetid, inden de kom hjem.

Hun husker fra et gilde i Holmstrup, at hun blev så træt, at hun lagde sig under køkkenbordet og faldt i søvn. Der lå hun, til hendes mor efter midnat var færdig med sit arbejde. Så blev hun vækket og de to havde en god travetur hjem til Tengslemark.

Line blev også brugt som malkekone. Det var gerne søndag aften, når fodermesteren eller folkene på de forskellige gårde havde fri. Så måtte Line og den lille pige af sted, somme tider flere steder samme aften.

Line gjorde i mange år rent i Tengslemark Forskole. Den lå jo meget bekvemt for hende, hun skulle kun lige over vejen. Der skulle tændes op i kakkelovnen om morgenen, så der kunne være varmt, når børnene kom i skole, og der skulle være brændsel inde til resten af dagen. Efter skoletid skulle der gøres rent, kateder og skoleborde tørres af og skulle vaskes gulv hver dag. I sommerferien skulle der gøres hovenrengøring, gulvet blev skuret og ferniseret. Det kunne holde til juleferien, så skulle det have samme omgang igen. For året 1924 fik Line 125 kr. for skolerengøringen, og for 1925, 150 kr.

Line havde også et andet "ben". Hun krævede penge ind til "Julens Glæde". Hver mandag gik hun rundt til Sonnerup Skov, Klint, Strandvang, Nyrup, Snekkebjerg, Toftebjerg Bakke, Langebjerg, tilbage til Tengslemark og så til Lumsås for at aflevere de indsamlede penge, der skulle sættes i Sparekassen. - Det var nogle kilometer hun fik gået på den måde, det var altid til fods, for Line havde ingen anden befordringsmulighed.

Op imod jul, når "Julens Glæde" skulle udbetales, var datteren altid med hele tur8n rundt, for Line var ikke glad for at gå alene med så mange penge på sig.

Det var nu ikke arbejde alt sammen. Der blev også tid til fornøjelser. Det skete, at Line, når hun kom hjem fra arbejde, rørte en kage, som hun bagte i kakkelovnen. Så kom nogle af naboerne til kaffe og så spillede de mausel.

Lines sønner bosatte sig rundt om i landet, men de kom af og til hjem og besøgte deres mor og søster.

I efteråret 1948 tog Line rundt og besøgte sine børn på Fyn og i Jylland. Under opholdet hos Otto, i Fredericia fik hun en hjerneblødning, og var lammet i højre side resten af livet.

Hun fik ophold på Nygård Alderdomshjem (Eliselund), hvor hun døde i sommeren 1953.

Det var historien om Line Bødkers - en af hverdagens slidere.

Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 – 2000.