Andreas Bjørnsgaard

Andreas Bjørnsgaard, kommunelærer og bibliotekar i Nykøbing Sjælland, er født den 3. september 1884 i Sundby på Mors som søn af tømrer, sognerådsformand Jens Johan Pedersen og hustru Karen, født Kristensen Balle.

Gift 29. juli 1911 med Eline Kirstine, født Schmidt den 4. maj 1884 i Hejls ved Kolding.

Lærereksamen fra Ribe Seminarium 1905. Årskursus på Statens Lærerhøjskole 1926-27 i matematik, regning og geologi. En række korte kurser.

1905 vikar forskellige stder. 1. januar 1906 lærer ved Fønss` Private Skole, Aarhus. 1. februar 1907 Silkeborg Realskole. 1. august 1907 Nakskov Private realskole. 1. august 1909 Horsens Statsskoles Forberedelsesskole. 1. september 1910 Gørding Centralskole.

1. februar 1918 lærer ved Nykøbing S. Borger- og Realskole (Grundtvigsskolen).

Bibliotekskursus 1917 og 1920. 1. november 1931 ansat i henhold til paragraf 35 som bibliotekar ved Nykøbing Folkebibliotek fra 1920.

Medlem af Rådhusbestyrelsen.

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 10. okt 2011, 10:12 (CEST)

Den 9. oktober 1920 bragte Holbæk Amts Venstreblad et indlæg skrevet af Andreas Bjørnsgaard:
 Et moderne Bibliotek i Nykøbing.
Vi har modtaget:

I de fleste danske Købstæder og i mange større Stationsbyer findes moderne Biblioteker med Læsestuer, hvor de besøgende kan læse Aviser, Ugeblade og Tidsskrifter og  
studere Haandbøger samt faa Bøger til Hjemlaan.

I de sidste Aar har biblioteksbevægelsen taget stærk Fart har hjemme. Bevægelsens Hjemland er egentlig Amerika. De praktiske og dygtige Amerikanere har indset, at det ikke er nok,
at Folk gennem den offentlige Undervisning lærer den Kunst at læse, det gælder ogsaa om at bruge Kunsten. Derfor har da ogsaa hver By i Amerika sin Biblioteksbygning, som hvert Sogn i
Danmark har sit Forsamlingshus.

Her i Byen har man i mange Aar haft en Folkebogsamling; men noget Bibliotek i moderne Forstand ejer Byen ikke. Da Byraadet imidlertid nu paatænker en Omforandring af Skolebygningen i
Svanestræde, aabnes der Mulighed for en Udvidelse af Bogsamlingslokalet, saa der kan indrettes en større og en mindre Læsestue og et Udlaansrum.
Under Forudsætning af, at Byraadet stiller sig imødekommende over for en saadan Udvidelse, skal jeg tillade mig kort at skitsere, hvordan et saadant Bibliotek
skulde virke:

I den store Læsestue skal de større Hovedstadsblade, de lokale Blade samt de fleste danske Ugeblade og Tidsskrifter være fremlagt. I den mindre Læsestue skal der være 
et Haandbibliotek, der kan give Oplysning om Dagens og Tidens Spørgsmaal og Vejledning i Ting vedrørende ens Fag eller Næringsvej. I Udlaanslokalet
vil man kunne faa Bøger til Hjemlaan, ikke blot den ældre Litteratur, men selvfølgelig ogsaa den nyeste ny. Biblioteket skal staa aabent for Publikum hver Eftermiddag og Aften, 
og Adgang til Læsestuerne som til Hjemlaan være gratis for alle.
Til Driften yder Statens over Halvdelen og til Oprettelsen ¼ af Udgifterne. Men særlig Oprettelsen vil følgelig paakræve en ikke ringe Interesse og Offervillighed hos Befolkningen.

Kunde et saadant Bibliotek imidletid indrettes her i Byen, vilde det selvsagt være af den største Betydning for Byens Ungdom, og ogsaa den øvrige Befolkning vil kunne høste 
baade Underholdning og Nytte af Besøg paa Biblioteket.

For nærmere at faa Dagen klarlagt og Forstaaelsen og Interessen vakt indbyder forskellige af Byens Foreninger til et Møde Onsdag Aften, hvor Hr. Biblioteksdirektør Døssing vil 
tale om ”Folkelig Kultur”, og jeg beder dem, der læser dette, give Møde for at høre mere om denne Sag og dens Løsning.
       A. Bjørnsgaard.