Forskel mellem versioner af "Dansk Polsterplade"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Han var på det tidspunkt ansat som afdelingsleder for driftsbogholderiet i 7 Schou-fabrikker. | Han var på det tidspunkt ansat som afdelingsleder for driftsbogholderiet i 7 Schou-fabrikker. | ||
| − | På et tidspunkt da han, som 23-årig, var forlovet med Hanne, og de havde sparet 3.000 kroner sammen til udstyr, fik han lov til at låne pengene, og i stedet for møbler, købte han polsterpladefabrikken i Rødovre på tvangsauktion. | + | På et tidspunkt da han, som 23-årig, var forlovet med Hanne, som var [[Erik Christen Larsen]]s niece, og de havde sparet 3.000 kroner sammen til udstyr, fik han lov til at låne pengene, og i stedet for møbler, købte han polsterpladefabrikken i Rødovre på tvangsauktion. |
Den hed dengang "Dansk Krølhårsindustri", og det var udelukkende krølhår han arbejdede med i de første år. | Den hed dengang "Dansk Krølhårsindustri", og det var udelukkende krølhår han arbejdede med i de første år. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Dansk polsterplade udviklede sig, og hvor der tidligere var 2 konkurrenter i landet, var Bent Højbjerg nu ene om at dække markedet. | Dansk polsterplade udviklede sig, og hvor der tidligere var 2 konkurrenter i landet, var Bent Højbjerg nu ene om at dække markedet. | ||
| − | Da han flyttede til [[Nykøbing Sjælland]] omdannede han virksomheden til et aktieselskab, og da installatør [[Erik Christen Larsen]] manglede regnskabshjælp, købte [[Erik Christen Larsen]] halvdelen af aktierne i Dansk Polsterplade, og [[Bent Højbjerg]] blev medinteressant i Installationsforretningen "EL-køb" ved [[E. C. Larsen]]. | + | Da han flyttede til [[Nykøbing Sjælland]] i starten af 1956, omdannede han virksomheden til et aktieselskab, og da installatør [[Erik Christen Larsen]] manglede regnskabshjælp, købte [[Erik Christen Larsen]] halvdelen af aktierne i Dansk Polsterplade, og [[Bent Højbjerg]] blev medinteressant i Installationsforretningen "EL-køb" ved [[E. C. Larsen]]. |
Fabrikken beskæftiger nu 10-12 mand i to-holds skift. | Fabrikken beskæftiger nu 10-12 mand i to-holds skift. | ||
| − | 1959 den 15. | + | 1959 den 15. januar ansattes prokurist Jørgen Hansen til at føre regnskab for både Dansk Polsterplade og [[E. C. Larsen]]. |
| − | + | Senere blev Jørgen Hansen daglig leder for Dansk Polsterplade, med ansvar for indkøb og salg samt daglig drift. Stadig med regnskaber for begge firmaer. | |
| − | + | 1964 den 2. april lukkede fabrikken delvis, da man ikke kunne få de nødvendige råvarer udskibet fra Indien, da der var havnestrejker i de to store havnebyer på Ceylon, Colombo og Galle. | |
| − | Fra en svensk nedlagt fabrik havde man fået 20 tons, men da man bruger 3 tons om dagen, holdt det ikke længe. | + | Fra en svensk nedlagt fabrik havde man fået 20 tons, men da man bruger 3 tons om dagen, holdt det ikke længe, og de problemer med mangelende råvarer, ønskede man ikke at komme ud for igen, så man udvidede fabrikken med meget mere lagerplads den dag råvarerne igen begyndte at komme til landet, og det varede ikke længe før der kom nok råvarer, så produktionen igen kunne komme i fuld gang. |
| − | + | 1985 lukkede fabrikken. | |
Da fabrikken lukkede var der mange forskellige tiltag i de forladte bygninger, bl.a. "[[Nykøbing EL-montage]]" og "[[Off-sæt-form]]" holdt til her, og "[[Skolen på molen]]" holdt til her ret lang tid. | Da fabrikken lukkede var der mange forskellige tiltag i de forladte bygninger, bl.a. "[[Nykøbing EL-montage]]" og "[[Off-sæt-form]]" holdt til her, og "[[Skolen på molen]]" holdt til her ret lang tid. | ||
Nuværende version fra 10. feb 2016, 13:09
Dansk Polsterplade, Havnevej 20, Havnen, Nykøbing Sjælland.
1956 blev den blev startet af fabrikant Bent Højbjerg i Rødovre i København.
Han var på det tidspunkt ansat som afdelingsleder for driftsbogholderiet i 7 Schou-fabrikker.
På et tidspunkt da han, som 23-årig, var forlovet med Hanne, som var Erik Christen Larsens niece, og de havde sparet 3.000 kroner sammen til udstyr, fik han lov til at låne pengene, og i stedet for møbler, købte han polsterpladefabrikken i Rødovre på tvangsauktion.
Den hed dengang "Dansk Krølhårsindustri", og det var udelukkende krølhår han arbejdede med i de første år.
På loftet i fabrikken stod der en hjemmelavet polsterplademaskine, som han begyndte at eksperimentere med, og kort efter var en rivende produktion i gang.
Han fik anskaffet nye maskiner, og havde på et tidspunkt 6 ansatte, men det kneb med pladsen i Rødovre.
Han fik tilbud på en grund til 45.000 kroner, men han havde familie i Nykøbing Sjælland (installatør Erik Christen Larsen), og da han kunne købe en grund her til 1.500 kroner, slog han til, og fik også råd til en lastbil, og en maskine mere, og så var han etableret i Nykøbing Sjælland.
Dansk polsterplade udviklede sig, og hvor der tidligere var 2 konkurrenter i landet, var Bent Højbjerg nu ene om at dække markedet.
Da han flyttede til Nykøbing Sjælland i starten af 1956, omdannede han virksomheden til et aktieselskab, og da installatør Erik Christen Larsen manglede regnskabshjælp, købte Erik Christen Larsen halvdelen af aktierne i Dansk Polsterplade, og Bent Højbjerg blev medinteressant i Installationsforretningen "EL-køb" ved E. C. Larsen.
Fabrikken beskæftiger nu 10-12 mand i to-holds skift.
1959 den 15. januar ansattes prokurist Jørgen Hansen til at føre regnskab for både Dansk Polsterplade og E. C. Larsen.
Senere blev Jørgen Hansen daglig leder for Dansk Polsterplade, med ansvar for indkøb og salg samt daglig drift. Stadig med regnskaber for begge firmaer.
1964 den 2. april lukkede fabrikken delvis, da man ikke kunne få de nødvendige råvarer udskibet fra Indien, da der var havnestrejker i de to store havnebyer på Ceylon, Colombo og Galle.
Fra en svensk nedlagt fabrik havde man fået 20 tons, men da man bruger 3 tons om dagen, holdt det ikke længe, og de problemer med mangelende råvarer, ønskede man ikke at komme ud for igen, så man udvidede fabrikken med meget mere lagerplads den dag råvarerne igen begyndte at komme til landet, og det varede ikke længe før der kom nok råvarer, så produktionen igen kunne komme i fuld gang.
1985 lukkede fabrikken.
Da fabrikken lukkede var der mange forskellige tiltag i de forladte bygninger, bl.a. "Nykøbing EL-montage" og "Off-sæt-form" holdt til her, og "Skolen på molen" holdt til her ret lang tid.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. april 1964 og 25. september 1979. - Jørgen Hansen, Nyk. Sj. 2016.--SOC 21. sep 2014, 12:10 (CEST)
