Nakke

Gadekæret i Nakke ca. 1930. - Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.

Der er ikke mange optegnelser om Nakkes historie i Odsherred.

Måske har her tidligt været en boplads. Flinteredskaber og gravhøje på Nakkelandet vidner om beboelse i oldtiden, hvor hele halvøen dannede en ø, adskilt fra det øvrige Odsherred ved et lavvandet sund hen over Hov Vig, og de senere lyngstrækninger.

De stærkeste vidnesbyrd om den tids bebyggelse er en gruppe på tolv mindre og mellemstore gravhøje vest for "Rishøj".

I 1257 i rigets jordebøger registreredes bebyggelsen som "Nacka", og dens beboere har da utvivlsomt ernæret sig på land og vand. Agerdyrkning og fiskeri har præget stedet i århundreder, formentlig i årtusinder.

Ved Nakke lå i oldtiden ting- og helligsteder, mener en forsker (Svend Aakjær). Marknavne som "Morrebjerg" og "Lejre" agre peger tilbage på hedensk gudedyrkelse, idet disse og andre betegnelser fra markbøger og gamle matrikelskort kommer fra ord, der betyder offerdrab og helligdom, og det samme gælder ordet Hov, navnet på den vig som Nakke ligger ved.

Jordbøger angiver først Rørvig som by i 1370 (Rørwik), og meddeler at den var mindre end Nakke.

Selvom den tidligere ø blev landfast med landet vestpå, var området mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland langt op i vor tid et sumpet sted, viser gamle kort, og vejen føg ofte til under sandflugt, så det meste af trafikken kan man forestille sig har foregået med båd.

På vestsiden af Nakke-halvøen lå en havn, "en ikke slet naturlig vinterhavn How, som rørvigerne førhen undertiden betjente sig af", skrev J. H. Larsen i 1830, da han besøgte egnen. Men hvor havnepladsen lå synes ingen at vide mere. Men langs sydvestkysten af halvøen ses stadig ophalingspladser, så besejling har givetvis fundet sted.

De ældste søkort fra omkring 1700 angiver besejlingsforholdene og vanddybden langt op i Hov Vig. Og Johannes Meyers kort for søfarende fra 1650 viser Nakke som en by, der kan nås fra søsiden.

Man kan antage, at den stensætning der endnu udgår fra landsbygadens vestlige ende, kan være blevet til som bådebro for havnen.

Et kort tegnet omkring 1770 viser bygadens forlængelse ned mod stranden hvor den brat standser.

Følger man den gamle kystlinie længere inde på land, må man formode at Nakke i ældre tid har haft havneplads endnu tættere på på byen, umiddelbart for enden af bygaden. Her har kysten skåret sig ind imellem bakkerne, og bådene har dengang kunnet trækkes på land inde i det tragtformede indhak.

Der har givetvis været grundlag for en vis handel i Nakke. Byen var blevet ret stor, og havde en god beliggenhed. Det er karakteristisk at de størte landsbyer dengang lå nær havet, deer var landets hovedfærdselsåre.

Ganske vist lå Rørvig bedst placeret, men det synes som om Nakke havde været den vigtigste af de to byer. Det var i Nakke man byggede en af Frederik IVs skoler 1735, og her oprettede man også en anden af sognets institutioner i 1700-tallet, nemlig fattighuset.

Nakke var dengang lige så stor som Rørvig. Dr. J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskrivelse af Odsherred 1832, at der lå 19 bøndergårde, 17 huse med jord, 7 huse uden jord og 1 boelsted. Der lå en skole med god grundmuret bygning, have og et jordlod på 5 tdr. land. Skolen havde ca. 45 skolepligtige børn.

Til sammenligning var der i Rørvig 22 gårde, og på det tidspunkt var udflytningen af gårde fra Nakke en kendsgerning, hvorimod det endnu ikke var sket i Rørvig.

Således udflyttedes Brantebjerggård i 1790, Agerhøjgård, Graudebjerggård og Hans Mikkelsens gård i 1800. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet viser indførsler i kirkebogen, at der fødtes lige så mange børn i Nakke, som i Rørvig, og det var først ca. 1816 efter loven om tvungen skolegang, at man fandt det fornødent at oprette en skole i Rørvig.

Foruden gårdene var der 1830 i Nakke 17 huse med jord, 7 huse uden jord og 1 bosted, oplyser J. H. Larsen. I skolen var ca. 45 skolepligtige børn, hvilket antyder, at der boede henved 200 mennesker i og omkring Nakke by.

I løbet af 1800-tallet mistede havnepladsen sin betydning, og efter inddæmningen af Hov Vig, gik den helt i glemmebogen.

Landskabet ændrede karakter og udseende, så Nakke pludselig lå inde i landet. Dæmningen mellem Ringholm og Nakke-halvøen blev bygget 1870, og herefter blev området vest for landsbyen tørlagt.

Byens eksistensgrundlag svandt ind. Fiskerne lagde deres både længere vest på, og håndværkere og handelsfolk mistede næring.

Kun nogle gamle gårde og huse, den gamle smedie, gadekærret og skolen blev tilbage. Byen blev næsten glemt, overset af rejsende, gemt bag bakker og under store træer.

Kilde: Uddrag af Nakke, den glemte by af Kurt Sørensen 1981. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Holbæk Amts Venstreblad 8. december 1960.--SOC 4. maj 2012, 10:00 (CEST)