Forskel mellem versioner af "Sonnerup skov"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m (→Skovfogeder:) |
||
| Linje 62: | Linje 62: | ||
Cai Harry Ridorf Hansen, skovfoged ved Sonnerup skovpart under Statsskovvæsenet 1. april 1933. | Cai Harry Ridorf Hansen, skovfoged ved Sonnerup skovpart under Statsskovvæsenet 1. april 1933. | ||
| + | |||
| + | [[P. S. Mortensen]]. | ||
Versionen fra 5. jun 2015, 19:58
Det blev ved Kgl. resolution af 11. december 1799 vedtaget at arealet, der henlå som lynghede ud mod Kattegat, skulle anlægges som skov.
Man startede i 1801-02, og i løbet af årene 1803-04 var 25 tdr. land tilsået med fyr og birk.
Dengang var det almindeligt, at man såede skov.
Bund og vejrforhold var imidlertid meget barske, idet bunden mest består af sand og vinden fra havet er salt og stærk.
I 1822 var alt faktisk gået ud, og det på trods af, at man i årene 1802-19 havde sået ca. 900 pund frø, og udplantet ca.166.000 planter fordelt på birk - el - fyr og gran. Man anlagde derefter nogle flettede dobbelte risgærder, bagved hvilke man plantede løvtræer som læbælte.
Da dette læbælte var i god vækst, indførte man den østrigske fyr, som også nu er hovedparten af træerne i skoven, og nu lykkedes det at få skoven i vækst, men først ca. 1860 var arealet fuldt tilplantet.
I 1959-60 blev der atter ødelagt en stor del af skovens kulturer, ja næsten dem alle, og også en del af de gamle træer gik tabt. Dennegang var det på grund af den svigtende nedbør i kulturenes vækstperiode, at det gik galt.
Et stort genplantningsarbejde fandt sted i årene 1961-64, men på grund af den ringe jordbund led skoven atter stor skade under de store storme i 1967 og 1981.
Stormen den 3. december 1999 betød f.eks., at mange af de gamle træer væltede. det så voldsomt ud, men allerede få år efter har naturen og skovdistriktet i fællesskab slettet de værste spor efter stormens hærgen.
Kilde: Artikel i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 – 1988.
Da skoven er offentlig ejet, må man færdes overalt døgnet rundt. Alle skovveje er navngivet/nummereret på natursten opsat langs hovedvejen.
Du kan komme til skoven tre steder: I øst fra Klint by ad Skovløbervej, i syd fra Oddenvej ad Sonnerupvej, og i vest fra Lumsås ad Nordre Strandvej.
Hunde er velkomne, men skal føres i snor.
I den nordvestlige ende af skoven findes en primitiv overnatningsplads, som frit kan benyttes.
Det er tilladt at fiske fra kysten. Er du mellem 18 og 65 år skal du have gyldigt fisketegn.
Find flere oplysninger på Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.nst.dk
Skovfogeder:
Cai Harry Ridorf Hansen, skovfoged ved Sonnerup skovpart under Statsskovvæsenet 1. april 1933.
Kilde: Skov og Naturstyrelsens brochure 2013.--SOC 20. apr 2013, 13:55 (CEST)
