Forskel mellem versioner af "Klint Kalkbrud"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Klintebjerg Kalkbrud, Havnevej 13, Klint.[[Fil:Klintebjerg 1.jpg|400px|thumb|left|Ældre postkort med motiv af Klintebjerg og kolonien 1945. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | + | Klintebjerg Kalkbrud, Havnevej 13, [[Klint]].[[Fil:Klintebjerg 1.jpg|400px|thumb|left|Ældre postkort med motiv af Klintebjerg og kolonien 1945. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] |
''Fra Kalkværk til FDF-lejr:'' | ''Fra Kalkværk til FDF-lejr:'' | ||
| − | Brydning af kalksten og ”kalkbrænding” har været et skiftende tema for Klintebjerg | + | Brydning af kalksten og ”kalkbrænding” har været et skiftende tema for Klintebjerg Kalkbrud fra starten 1752. |
Det kom i starten til at blive lukket og startet op igen nogle gange. | Det kom i starten til at blive lukket og startet op igen nogle gange. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
[[Ove Christensen]] afløste ham omkring 1932. Han udvidede produktionen med et ”grusværk”, idet man i stedet for at sende det grus, man udgravede, sammen med kalk-stenene, ud i vandet, udviklede et sorteringsværk, der sorterede materialet i forskellige størrelser til støbegrus og vejmaterialer m.v. | [[Ove Christensen]] afløste ham omkring 1932. Han udvidede produktionen med et ”grusværk”, idet man i stedet for at sende det grus, man udgravede, sammen med kalk-stenene, ud i vandet, udviklede et sorteringsværk, der sorterede materialet i forskellige størrelser til støbegrus og vejmaterialer m.v. | ||
| − | Kalkbrændingen fortsatte indtil 1957, og grusværkedet fungerede indtil 1959, som er den endelige lukning af Kalkværket i Klint. | + | Kalkbrændingen fortsatte indtil 1957, og grusværkedet fungerede indtil 1959, som er den endelige lukning af Kalkværket i [[Klint]]. |
Knabstrup Teglværk ejede fortsat skrænterne ved Klintebjerg indtil 1967, hvor fredningen af området blev en realitet. | Knabstrup Teglværk ejede fortsat skrænterne ved Klintebjerg indtil 1967, hvor fredningen af området blev en realitet. | ||
Versionen fra 8. apr 2015, 13:29
Fra Kalkværk til FDF-lejr:
Brydning af kalksten og ”kalkbrænding” har været et skiftende tema for Klintebjerg Kalkbrud fra starten 1752.
Det kom i starten til at blive lukket og startet op igen nogle gange.
Knabstrup Teglværk købte 1856 hele værket, samt tillige Klintebjerggård, der blev drevet af bestyrer. 1911 blev Hans Christian Jensen bestyrer på gården. 1928 afhændede man gården.
Knabstrup Teglværk havde nu i adskillige år været ejer. Der blev brudt Hvidkalk og Cementsten (Gråkalk). Gråkalken blev af vognmand Gunnar Nielsen, og kørt til Knabstrup Teglværk. Samt afskibet ler til fajancebrænding, og herunder sukkerforme. Hvidkalken derimod blev brændt i kalkovnen i Klint.
Hans Christian Jensen, der samtidig var bestyrer på Klintebjerggården, førte tilsyn med arbejdet i ”Bruddet”. Efterfølgende blev Martin Hansen formand.
Ove Christensen afløste ham omkring 1932. Han udvidede produktionen med et ”grusværk”, idet man i stedet for at sende det grus, man udgravede, sammen med kalk-stenene, ud i vandet, udviklede et sorteringsværk, der sorterede materialet i forskellige størrelser til støbegrus og vejmaterialer m.v.
Kalkbrændingen fortsatte indtil 1957, og grusværkedet fungerede indtil 1959, som er den endelige lukning af Kalkværket i Klint. Knabstrup Teglværk ejede fortsat skrænterne ved Klintebjerg indtil 1967, hvor fredningen af området blev en realitet.
1907 fik FDF stillet en del af Kalkværksbygningen til rådighed som ferielejr, og i 1959 overdrager direktør Frida Schou, Knabstrup Teglværk, hele bygningen til FDF.
FDF har for længst måttet lukke lejrene, da nødvendige renoveringsomkostninger ville overstige forbundets formåen.
Kilde: Uddrag af bogen om Klint udg. af Svend Erik Klint Jensen, som man har på Odsherred Bibliotek.--SOC 23. jan 2012, 10:23 (CET)
