Forskel mellem versioner af "Tudestenen"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Tudestenen på Tingstedet i Eskildstrup. | + | Tudestenen på Tingstedet i [[Eskildstrup]]. |
+ | |||
+ | Oldermanden bestemte hvornår man skulle samles, og til dette formål anskaffede man sig et tudehorn, det var jo lige ved hånden, thi dyrene havde dengang en lille krop, men store horn. Og med dette horn kaldte oldermanden, gennem hundreder af år, sammen til bystævne, stående på den store sten, derfor hedder den "TUDESTENEN". | ||
Ved genindvielsen 1944 skete det under stor festivas, hvor bl.a. deltog sognerådsformand Peter Larsen, stationsforstander Windeløv og lærer Madsen m.fl. | Ved genindvielsen 1944 skete det under stor festivas, hvor bl.a. deltog sognerådsformand Peter Larsen, stationsforstander Windeløv og lærer Madsen m.fl. | ||
Linje 16: | Linje 18: | ||
Se også: [[Tingstedet i Eskildstrup]]. | Se også: [[Tingstedet i Eskildstrup]]. | ||
− | ''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1988.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. jan 2013, 12:37 (CET) | + | |
+ | + | ||
+ | |||
+ | ''Bente Jørgensen skriver i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1, 2007:'' | ||
+ | |||
+ | Landsbyen Eskilstrups bystævne var et samlingssted for landsbyens gårdmænd, hvor de fælles anliggender om jordens drift m.m. blev drøftet. | ||
+ | |||
+ | Blandt gårdmændene valgtes en oldermand til lede mødet, der blev holdt omkring en stor sten, der blev kaldt Tudestenen. | ||
+ | |||
+ | I Historisk Samfunds årbog 1945 for Holbæk amt fortælles der om Tudestenen i Eskilstrup: | ||
+ | |||
+ | Eskilstrup i Vig sogn har en seværdighed af historisk interesse, nemlig byens gamle oldermandssten eller Tudestenen, som den gennem tiderne er blevet kaldt, fordi byen ikke var større, end at oldermanden fra den kunne tude bymændene sammen til bystævnet. | ||
+ | |||
+ | Da forudsætningerne for bylaugets beståen i den nyere tid forsvandt, blev stenen indsat i det gærde, der omgiver haven, hvori også byens gamle tingsted indgik, og der var altså fare for, at dens historiske betydning skulle blive glemt, hvis der ikke blev foretaget noget for at hindre det. Ved en sammenkomst hos den gamle folketingsmand P. Madsen, Hvidlykkegård, der for øvrigt var byens sidste oldermand, bragte en af de ældre bymænd stenen på tale og foreslog, at der på den skulle indhugges »Tudestenen«. | ||
+ | |||
+ | Stationsforstander Windeløw, Nykøbing Sjælland, der var til stede, greb med interesse ideen, og lagde sig som formand for Odsherreds Turistforening i selen for at få tanken realiseret, blot i en lidt større stil, end det oprindelig var foreslået. En indsamling blev sat i gang blandt byens og sognets beboere, støttet af egnens blade og Holbæk Amts historiske Samfund samt Turistforeningen, og det lykkedes at få rejst så mange midler, at man turde give sig i kast med opgaven, efter at man ved forhandling med bymændene var blevet enige om dens løsning. Bymændene bistod flittigt hverandre ved arbejdet med det lille anlæg under ledelse af stenhugger Erik Nielsen, Holbæk, som også udførte det håndværksmæssige arbejde. | ||
+ | |||
+ | Tudestenen blev stillet frit i forgrunden, flankeret af 2 andre sten: den ene med et smukt relief af den gamle Odsherredsoldermand, tegnet af frøken Egede, Nykøbing, og den anden med inskription: »Rejst af beboerne«. | ||
+ | |||
+ | På selve Tudestenen er med Nationalmuseets billigelse indhugget: Eskilstrup Tingsten, »Tudestenen«, og bag om den har man så ført stengærdet, så det indhegner en firkantet plads. I det omgivende gærde er anbragt en navnesten for hver af byens fem gamle gårde med de gode danske navne: Borggaard, Lindebjerggaard, Kobbelkjærgaard, Ellekildegaard og Hvidlykkegaard. | ||
+ | |||
+ | Disse sten har for øvrigt også historisk interesse i sig selv, idet de alle er ledsten fra indkørslerne til gårdene eller markerne. | ||
+ | |||
+ | Ved indvielsen, kongens fødselsdag den 26. september 1944, talte stationsforstander Windeløw og takkede alle, der havde medvirket til sagens løsning, hvorefter kommunelærer Albert Thomsen, | ||
+ | Holbæk, holdt et særdeles interessant lille foredrag om landsbyen gennem tusind år. Han sluttede med at sige: »Med udskiftningen svandt efterhånden de gamle bylaug hen, men fællesskabets 3 dyder: sammenhold, enighed og hjælpsomhed lever endnu, og netop ved hjælp af dem vil vi sammen stride os lysere tider i møde. Lad da denne historiske sten stå og minde de unge om det gamle landsbyfællesskabs 3 gode egenskaber«. | ||
+ | |||
+ | Sognerådsformand Peter Larsen takkede på sognets vegne Historisk Samfund, turistforeningen, bymændene og andre, som havde medvirket til at få »indsat en sten i muren, der hegner Danmarks gård«. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1988. - Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 - 1989.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. jan 2013, 12:37 (CET) | ||
[[Kategori: Fortidsminder]] | [[Kategori: Fortidsminder]] | ||
[[Kategori: Mindesmærker]] | [[Kategori: Mindesmærker]] |
Nuværende version fra 21. sep 2014, 10:38
Tudestenen på Tingstedet i Eskildstrup.
Oldermanden bestemte hvornår man skulle samles, og til dette formål anskaffede man sig et tudehorn, det var jo lige ved hånden, thi dyrene havde dengang en lille krop, men store horn. Og med dette horn kaldte oldermanden, gennem hundreder af år, sammen til bystævne, stående på den store sten, derfor hedder den "TUDESTENEN".
Ved genindvielsen 1944 skete det under stor festivas, hvor bl.a. deltog sognerådsformand Peter Larsen, stationsforstander Windeløv og lærer Madsen m.fl.
Alf Nielsen, Højby fortæller:
Da indgraveringen på stenene i tingstedet skulle foretages, og manden, der skulle gøre det, var kommet godt i gang, kom tyskerne og ville anholde ham. Tyskerne kunne ikke læse, hvad der stod, og de troede, det var en gravplads, evt. for nogen, der var kommet ned med faldskærm. Skolelæreren var den eneste, der kunne tysk, så han måtte ned og tale tyskerne til rette.
Se også: Tingstedet i Eskildstrup.
+
Bente Jørgensen skriver i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1, 2007:
Landsbyen Eskilstrups bystævne var et samlingssted for landsbyens gårdmænd, hvor de fælles anliggender om jordens drift m.m. blev drøftet.
Blandt gårdmændene valgtes en oldermand til lede mødet, der blev holdt omkring en stor sten, der blev kaldt Tudestenen.
I Historisk Samfunds årbog 1945 for Holbæk amt fortælles der om Tudestenen i Eskilstrup:
Eskilstrup i Vig sogn har en seværdighed af historisk interesse, nemlig byens gamle oldermandssten eller Tudestenen, som den gennem tiderne er blevet kaldt, fordi byen ikke var større, end at oldermanden fra den kunne tude bymændene sammen til bystævnet.
Da forudsætningerne for bylaugets beståen i den nyere tid forsvandt, blev stenen indsat i det gærde, der omgiver haven, hvori også byens gamle tingsted indgik, og der var altså fare for, at dens historiske betydning skulle blive glemt, hvis der ikke blev foretaget noget for at hindre det. Ved en sammenkomst hos den gamle folketingsmand P. Madsen, Hvidlykkegård, der for øvrigt var byens sidste oldermand, bragte en af de ældre bymænd stenen på tale og foreslog, at der på den skulle indhugges »Tudestenen«.
Stationsforstander Windeløw, Nykøbing Sjælland, der var til stede, greb med interesse ideen, og lagde sig som formand for Odsherreds Turistforening i selen for at få tanken realiseret, blot i en lidt større stil, end det oprindelig var foreslået. En indsamling blev sat i gang blandt byens og sognets beboere, støttet af egnens blade og Holbæk Amts historiske Samfund samt Turistforeningen, og det lykkedes at få rejst så mange midler, at man turde give sig i kast med opgaven, efter at man ved forhandling med bymændene var blevet enige om dens løsning. Bymændene bistod flittigt hverandre ved arbejdet med det lille anlæg under ledelse af stenhugger Erik Nielsen, Holbæk, som også udførte det håndværksmæssige arbejde.
Tudestenen blev stillet frit i forgrunden, flankeret af 2 andre sten: den ene med et smukt relief af den gamle Odsherredsoldermand, tegnet af frøken Egede, Nykøbing, og den anden med inskription: »Rejst af beboerne«.
På selve Tudestenen er med Nationalmuseets billigelse indhugget: Eskilstrup Tingsten, »Tudestenen«, og bag om den har man så ført stengærdet, så det indhegner en firkantet plads. I det omgivende gærde er anbragt en navnesten for hver af byens fem gamle gårde med de gode danske navne: Borggaard, Lindebjerggaard, Kobbelkjærgaard, Ellekildegaard og Hvidlykkegaard.
Disse sten har for øvrigt også historisk interesse i sig selv, idet de alle er ledsten fra indkørslerne til gårdene eller markerne.
Ved indvielsen, kongens fødselsdag den 26. september 1944, talte stationsforstander Windeløw og takkede alle, der havde medvirket til sagens løsning, hvorefter kommunelærer Albert Thomsen, Holbæk, holdt et særdeles interessant lille foredrag om landsbyen gennem tusind år. Han sluttede med at sige: »Med udskiftningen svandt efterhånden de gamle bylaug hen, men fællesskabets 3 dyder: sammenhold, enighed og hjælpsomhed lever endnu, og netop ved hjælp af dem vil vi sammen stride os lysere tider i møde. Lad da denne historiske sten stå og minde de unge om det gamle landsbyfællesskabs 3 gode egenskaber«.
Sognerådsformand Peter Larsen takkede på sognets vegne Historisk Samfund, turistforeningen, bymændene og andre, som havde medvirket til at få »indsat en sten i muren, der hegner Danmarks gård«.
Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1988. - Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 - 1989.--SOC 19. jan 2013, 12:37 (CET)