Stavanger

"Svarte Stavanger" i Købmand Hans Hansens Købmandsgård 1963. – Fotograf Ukendt.

"Stavanger", hvis borgerlige navn var Thoralf Alfred Mortensen, Lynggården, Nykøbing Sjælland.

Navnet "Stavanger", som alle kaldte ham, og kendte ham under, fik han fra den by i Norge hvor han er født.

Da "Stavanger" fyldte 60 år berettede han om sit liv til Holbæk Amts Venstreblad:

Jeg er født den 2. december 1905 i Stavanger i Norge, kl. 7.30 om morgenen i en snedrive, da min far og mor var på vej ind til Stavanger by fra en af forstæderne, hvor de havde været til fest hele natten.

Jeg var den yngste af en børneflok på 15.

1909 fik min far, der var bødker, lyst til at tage til Danmark, og familien endte i Odense, hvor jeg voksede op, og blev udlært smed.

Jeg arbejdede som smed nogle år, henholdsvis i Odense og Esbjerg, men kom så til København, hvor jeg blev smed i Istedgade.

Da min arbejdsgiver drak for meget - hø, hø - skiftede jeg arbejdsgiver til en smed Carl Petersen på Sølvtorvet, og tjente store penge, for 91 kroner i ugeløn i 1928-29, var rigtigt godt.

Så blev jeg gift med en sød lille pige, men 2 år efter døde hun i barselsseng, og det slog altså benene væk under mig, så jeg solgte hjemmet, rejste lidt rundt, og endte på Helsingør skibeværft

Her kom en såkaldt "Finnefa`n" ind til nødtørftig reparation, og da det atter sejlede ud, var jeg med som fyrbøder på skibet. Det var i en elendig forfatning - i virkeligheden skulle det slet ikke sejle, men gå ned, så rederen kunne få forsikringen. Da vi nåede Buenos Aires rømmede jeg - sammen med 16 andre, og det var ca. halvdelen af besætningen.

Han var en vennesæl mand, og residerede i den gule ejendom, Lynggården ved Nykøbing Sjælland, for foden af Thorsbjergbakken, sammen med nogle andre i kommunens hus, som af mange blev kaldt "Fattiggården".

Om "Stavanger" går der mange historier, men mest kendt er vel den (som jeg selv oplevede på nærmeste hold) om dengang rejsekongen, Simon Spies, var på besøg i byen til asfaltballet 1968, og vores turistchef, Poul Skytte Olsen, fik lokket Stavanger og Simon Spies til at indgå et væddemål om hvis skæg der var længst - og Stavanger vandt med 2 cm.

Hvor meget væddemålet gjaldt, kan jeg ikke huske, men de næste 14 dage blev der kaldt TAXA til Lynggården i tide og utide, jeg husker bl.a. de ringede til TAXA en søndag, og bad om at få en pose morgenbrød bragt ud – joe, det var gyldne tre-fire uger på Lynggården.

"Stavanger" døde i juni 1974 på "Lynggården" ved Nykøbing Sjælland.

Kilde: Historien fortalt af S. Ole Clausen 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 25. juni 1974.--SOC 7. aug 2012, 16:34 (CEST)