Forskel mellem versioner af "Central-Trykkeriet"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 20: Linje 20:
 
I en årrække drev [[Ejner Jensen]] Central-Trykkeriet sammen med sin søn, Bent Nørgaard Jensen.
 
I en årrække drev [[Ejner Jensen]] Central-Trykkeriet sammen med sin søn, Bent Nørgaard Jensen.
  
Man trykkede i mange år det lille blad, "[[Odsherreds Sommersedler]]", som [[Nykøbing Sj. Turistbureau]] udgav, og som blev omdelt hver weekend i sommermånederne til alle sommerhuse i Odsherred. 1974 blev det overtaget af [[Holbæk Amts Venstreblad]], der lavede hele konceptet om, og udgav det under navnet [[Odsherreds-Kysten]] til alle husstande.
+
Man trykkede i mange år det lille blad, "[[Odsherreds Sommersedler]]", som [[Nykøbing Sj. Turistforening]] udgav, og som blev omdelt hver weekend i sommermånederne til alle sommerhuse i Odsherred. 1974 blev det overtaget af [[Holbæk Amts Venstreblad]], der lavede hele konceptet om, og udgav det under navnet [[Odsherreds-Kysten]] til alle husstande.
  
 
Efter [[Ejner Jensen]] trak sig tilbage, fik Bent Nørgaard Jensen alene ansvaret. Han flyttede virksomheden i 1982 til Marsvej 9 i [[Nykøbing Sjælland]].
 
Efter [[Ejner Jensen]] trak sig tilbage, fik Bent Nørgaard Jensen alene ansvaret. Han flyttede virksomheden i 1982 til Marsvej 9 i [[Nykøbing Sjælland]].

Versionen fra 19. aug 2013, 10:39

Chr. M. Jacobsens Bogtrykkeri til venstre og Svendborg Støbegods til højre på Algade 8 ca. år 1900. - Foto: Bent N. Jensen.

Central-Trykkeriet, Algade 8, Nykøbing Sjælland.

Trykkeriet er det næstældste bogtrykkeri i Holbæk-Odsherred området.

Det blev startet i 1893 af bogtrykker Chr. M. Jacobsen, som i begyndelsen klarede sig udmærket.

Men i 1930-erne kom firmaet i vanskeligheder, og enden blev, at en anden af Nykøbings bogtrykkere, Ejnar Oskar Johnsen, overtog Central-Trykkeriet. Ejnar Oskar Johnsen havde stået i lære hos Chr. M. Jacobsen, men havde siden startet sit eget trykkeri, Algade 7 i Nykøbing Sjælland, under navnet E. O. Johnsens Bogtrykkeri.

I en halv snes år blev de to bogtrykkerier drevet sammen, men så tvang tiderne også Ejner O. Johnsen til at sælge.

Køberen var Valdemar Nielsen, som gav Central-Trykkeriet sit gamle navn tilbage - bl.a. fordi den virksomhed i Nykøbing Falster, som han kom fra hed Central-Trykkeriet.

Valdemar Nielsen drev sin nyerhvervede forretning i Nykøbing Sjælland med held frem til 1944, hvor han solgte til Holbæk Amtstidende. Den videre historie fortæller, at han senere ernærede sig ved at rejse rundt med en transportabel biograf og vise film. Han kom af dage da der under en forevisning gik ild i hans udstyr.

Holbæk Amtstidende viste sig hurtigt ikke at være den rette partner for Central-Trykkeriet. Igen var det ved at køre ned.

Rigtigt hold på tingene kom der 1951 da Ejner Jensen, der fra året før havde været bestyrer, købte trykkeriet.

I en årrække drev Ejner Jensen Central-Trykkeriet sammen med sin søn, Bent Nørgaard Jensen.

Man trykkede i mange år det lille blad, "Odsherreds Sommersedler", som Nykøbing Sj. Turistforening udgav, og som blev omdelt hver weekend i sommermånederne til alle sommerhuse i Odsherred. 1974 blev det overtaget af Holbæk Amts Venstreblad, der lavede hele konceptet om, og udgav det under navnet Odsherreds-Kysten til alle husstande.

Efter Ejner Jensen trak sig tilbage, fik Bent Nørgaard Jensen alene ansvaret. Han flyttede virksomheden i 1982 til Marsvej 9 i Nykøbing Sjælland.

2004 solgte Bent Nørgaard Jensen Central-Trykkeriet, men den nye ejer flyttede hele trykkeriet til Kalundborg.


Kilde: "Holbæks Sorte Sønner" udgivet af Dansk Typograf-Forbunds Holbæk-afdeling 1981.--SOC 27. jun 2013, 15:29 (CEST)