Sygdom i Asnæs sogn

Sygdom i Asnæs sogn i Odsherred.

Historiefortælleren Lars Andersen 1918:

Min datter havde som barn nogle bylder bag over lænderne.

Det skulle være kommen af, at da min kvinde havde "gået med hende", så havde hun siddet på en kiste, der smak i.

Derfor kaldtes de "kistebylder".

Vi søgte så hen til Karen Oles, og hun sagde at barnet skulle i en kiste i tre torsdage, og det måtte gentages tre gange i hver af disse dage.

Hver gang, hun kom i den, skulle låget smækkes i og op igen.

Det råd fulgte vi, og bylderne gik væk.

+

Jeg havde en halvsøster som led af bylder.

Efter Karen Oles råd måtte jeg en aften gå ned til Asnæs, og gnide barnets krobstykke imod kirkedøren.

Da jeg kom tilbage fik hun det på igen.

+

Der var en gårdmand i Høve, som var blevet syg af bylder.

En aften gik så hans kvinde ned til Asnæs kirke for at få præstens messesærk med hjem. Der mentes, at det var et godt middel mod sygdom, og manden skulle så have den på, og sove i den om natten.

Da kvinden kom ind i våbenhuset blev hun pludselig ængstelig. Hun foldede da sine hænder, og bad Fadervor. Derefter kunne hun gå roligt videre frem, og fik messesærken.

Så gik hun med den hjemad, og inden solen stod op næste morgen, var hun dernede igen med den.

+

Engang havde jeg får så mange vorter, og jeg fik da det råd, at jeg skulle rive hul på dem med nogle karter.

Så måtte jeg tage en ulden klud, og gnide dem med, for derefter at smide dem ind i en gloende bageovn.

Jeg prøvede det, og blev med det samme af med vorterne.

+

De fletted krans af marietidselen, og satte på hovedet af Vorherre, da han blev korsfæstet.

Det frø, der er i den tidsel, er udemærket for hvem, der har meget sting i siderne.

+

Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 29. mar 2013, 13:31 (CET)