Forskel mellem versioner af "Højby kirke"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Højby kirke''' Højby kirke, der i Roskildebispens jordbog er ansat til 2 mk, havde i 1365 egen præst og ligeså i 1465. 1515 siges kirken imidlertid i et kongeligt præs...') |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Højby kirke''' | '''Højby kirke''' | ||
| − | Højby kirke | + | Af den oprindelige romanske stenkirke, antagelig fra 1100-tallet, er kor og skib bevaret. Tidligt, muligvis allerede i 1200-tallet, er der rejst en våbenhus ved skibets syddør. Sidst i 1300-tallet er fik kor og skib hvælv, og ikke meget senere er tårnet kommet til. I 1400-tallets anden halvdel opførtes et sakresti ved korets nordside, mens det nuværende våbenhus ved skibets syddør og kapellet på skibets nordside må henregnes til den sene middelalder. |
| + | |||
| + | Bygningerne præges af to gennemgribende restaureringer, udvendig fra 1871-72, og indvendig fra 1961-64. Ved samme lejlighed gennemførte Nationalmuseet en udgravning af korets, skibets og tårnets gulve. | ||
| + | |||
| + | Højby kirke omtales første gang i Roskildebispens jordbog hvor den er ansat til 2 mk, havde i 1365 egen præst og ligeså i 1465. 1515 siges kirken imidlertid i et kongeligt præsentationsbrev at være anneks til [[Nykøbing Sj. kirke]], mens denne på sin side nævnes som anneks til Højby kirke. 1552 fik Sjællands biskop, Peder Palludius, livsbrev på kirken kvit og fri, for han bedre kunne have sit underhold, og når han ikke længere kunne forestå sit embede, da havde en tilflugt; dog skulle han forsyne sognefolkene med god, lærd præst. | ||
Og det kan nævnes, at sognet talte år 1567 ikke mindre end 103 tiendeydere. I 1603 lod lensmanden på [[Dragsholm Slot]], [[Arild Huitfeldt]], støbe en klokke, og endnu i år 1666 var pastronsretten kongelig, men blev 1673 tilskødet rentemester [[Henrik Müller]]. Efter at kirken 1683 var hjemfalden til kronen, henlagedes hovedparten af kirketiende og kirkens landgilde 1688 ved mageskifte til rektor og de fire øverste hørere ved Roskilde skole. 1738 afløstes denne ordning, hvorefter kongen atter havde patronats- og kaldsret. | Og det kan nævnes, at sognet talte år 1567 ikke mindre end 103 tiendeydere. I 1603 lod lensmanden på [[Dragsholm Slot]], [[Arild Huitfeldt]], støbe en klokke, og endnu i år 1666 var pastronsretten kongelig, men blev 1673 tilskødet rentemester [[Henrik Müller]]. Efter at kirken 1683 var hjemfalden til kronen, henlagedes hovedparten af kirketiende og kirkens landgilde 1688 ved mageskifte til rektor og de fire øverste hørere ved Roskilde skole. 1738 afløstes denne ordning, hvorefter kongen atter havde patronats- og kaldsret. | ||
| Linje 9: | Linje 13: | ||
Overgang til selveje fandt sted 1. juli 1912. | Overgang til selveje fandt sted 1. juli 1912. | ||
| − | (Under udarbejdelse) | + | (Under udarbejdelse, mere kommer!) |
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kildemateriale: Kirker i landdistrikterne udg. af Nationalmuseet.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. aug 2011, 14:19 (CEST) | ||
Versionen fra 5. aug 2011, 13:19
Højby kirke
Af den oprindelige romanske stenkirke, antagelig fra 1100-tallet, er kor og skib bevaret. Tidligt, muligvis allerede i 1200-tallet, er der rejst en våbenhus ved skibets syddør. Sidst i 1300-tallet er fik kor og skib hvælv, og ikke meget senere er tårnet kommet til. I 1400-tallets anden halvdel opførtes et sakresti ved korets nordside, mens det nuværende våbenhus ved skibets syddør og kapellet på skibets nordside må henregnes til den sene middelalder.
Bygningerne præges af to gennemgribende restaureringer, udvendig fra 1871-72, og indvendig fra 1961-64. Ved samme lejlighed gennemførte Nationalmuseet en udgravning af korets, skibets og tårnets gulve.
Højby kirke omtales første gang i Roskildebispens jordbog hvor den er ansat til 2 mk, havde i 1365 egen præst og ligeså i 1465. 1515 siges kirken imidlertid i et kongeligt præsentationsbrev at være anneks til Nykøbing Sj. kirke, mens denne på sin side nævnes som anneks til Højby kirke. 1552 fik Sjællands biskop, Peder Palludius, livsbrev på kirken kvit og fri, for han bedre kunne have sit underhold, og når han ikke længere kunne forestå sit embede, da havde en tilflugt; dog skulle han forsyne sognefolkene med god, lærd præst.
Og det kan nævnes, at sognet talte år 1567 ikke mindre end 103 tiendeydere. I 1603 lod lensmanden på Dragsholm Slot, Arild Huitfeldt, støbe en klokke, og endnu i år 1666 var pastronsretten kongelig, men blev 1673 tilskødet rentemester Henrik Müller. Efter at kirken 1683 var hjemfalden til kronen, henlagedes hovedparten af kirketiende og kirkens landgilde 1688 ved mageskifte til rektor og de fire øverste hørere ved Roskilde skole. 1738 afløstes denne ordning, hvorefter kongen atter havde patronats- og kaldsret.
I 1800-tallet lå kirken under det kgl. odsherredske gods, indtil den i 1873 overdroges til menigheden som aktieselskab.
Overgang til selveje fandt sted 1. juli 1912.
(Under udarbejdelse, mere kommer!)
Kildemateriale: Kirker i landdistrikterne udg. af Nationalmuseet.--SOC 5. aug 2011, 14:19 (CEST)
