Forskel mellem versioner af "Bøgebjerggård, Hølkerup"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin. | Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin. | ||
| − | + | Hovedbygningen ligger sydligst i gården og stammer fra udstykningen, den er med stråtag og klinede vægge. Alle bygninger har stråtag. Der er petroleumsmotor til de faste maskiners drift. | |
| − | + | Gården har navn efter en høj, der ligger på marken: [[Bøgebjerghøj]]. | |
Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810. | Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn. | Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn. | ||
| + | |||
| + | På gårdens marker findes 7 gravminder, men ingen af dem er bevaret. 2 af dem ligger hen med vegetation og småtræer og er fredet, mens de andre 5 kun er forhøjninger på de dyrkede marker. | ||
Versionen fra 14. nov 2012, 16:39
Heraf ager 40, veje, bakke, have og gårdsplads 2.
Der holdes 14 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin.
Hovedbygningen ligger sydligst i gården og stammer fra udstykningen, den er med stråtag og klinede vægge. Alle bygninger har stråtag. Der er petroleumsmotor til de faste maskiners drift.
Gården har navn efter en høj, der ligger på marken: Bøgebjerghøj.
Gården ejedes ca. 1808-1848 af Peder Andersen og Ane Sørensdatter. Peder Andersen fæstede gården 1808/1810.
1848-1880: Ane Marie Pedersdatter og Johan Rasmussen. - Johan Rasmussen frikøbte den omkring år 1855. Han var bror til skovfogeden i Kongsøre skov, Lars Rasmussen, der havde overtaget stillingen efter sin far i 1920. Deres far, Rasmus Mogensen, var den første skovfoged i Kongsøre skov, da man begyndte at plante den i 1778.
1880-1909: Anders Johansen og Dorthe Marie Pedersdatter.
1909-1937: Marie Johansen og Valdemar Rasmussen.
1937-1962: Johan Rasmussen og Dagny Hansen. Dagny kom fra Jyllens. Johan var født på gården, han nåede kun at sidde som gårdejer i 15 år, da han døde ret pludseligt. Dagny førte gården videre i 10 år, med de nuværende ejerem datteren og svigersønnen Mie og Per Sørensen, som bestyrere. De overtog den 1962.
Mie, født Anna Marie Rasmussen, er født på gården, mens Per stammer fra Orø. De synes at blive de sidste i en lang slægtsrække, der besidder gården, selvom de har 3 børn og flere børnebørn.
På gårdens marker findes 7 gravminder, men ingen af dem er bevaret. 2 af dem ligger hen med vegetation og småtræer og er fredet, mens de andre 5 kun er forhøjninger på de dyrkede marker.
Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 21. aug 2011, 22:01 (CEST) - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 14. nov 2012, 16:17 (CET)
