Ringholm

Oprindelig var Ringholm en ø.

På dette gamle kort ses Ringholm som ø. De 2 stræde, der fører til fjordkanten er Strandstræde og Havnegade

Ringholm pr. Nykøbing Sj., Nykøbing sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 20a m.fl. af Øster Lyng beliggende godt 1 km s/ø for Nykøbing Sjælland på øen Ringholm

I bugten syd for Nykøbing Sjælland angav Det Kongelige Videnskabers Societets kort fra 1771 to øer, begge ud for halvøen Egenæs, der adskilte Nykøbing bugt fra Hov Vig. Øerne kaldtes Store og Lille Ringholm. Siden da har de geografiske forhold ændret sig væsentligt. Langsomt tilsandede indløbet til Isefjorden mellem Nykøbing og Rørvig, og øerne Nakke og Nørrevang blæev efterhånden en del af det øvrige Odsherred. På Ringholm er naturligvis fundet spor efter mennesker fra Oldtiden, stenkiler, spyd og andet. Øen har dog næppe været beboet, men har snarere tjent som jagtstation. Men efter at indløbet fra Kattegat mord nord lukkedes, blev vandene omkring Ringholm roligere. Bugten mellem Nykøbing og Nakke blev stadig mere lavvandet, og kystlinien der dengang løb langs Askehaven og dybt ind i Hov Vig trak sig efterhånden tilbage. På et matrikelkort fra slutningen af 1700-tallet er indtegnet en vej ud på næsset, som bærer påskriften: Til Ringholm.

I 1938 begyndte man at bygge havnen i Nykøbing Sjælland. Det skete ved man lagde en dæmning fra stranden neden for byen og ud til sandbankerne i bugten, hvor man byggede kajanlægget. Og de efterfølgende år viste, at dæmningen yderligere skulle tørlægge den inderste del af bugten, mellem Egenæs, Ringholm og den nye havn. Derved opstod tanken om at indvinde arealet ved hjælp af en dæmning mellem havnen og Ringholm.

Tanken blev gjort til virkelighed af prokurator Clausen, brygger Jakobsen og glarmester Bøegh i Nykøbing Sjælland. I 1869 byggedes dæmningen, og året efter besluttede man at fortsætte landindvindingsarbejdet med en dæmning mellem Egenæs og Nakke, hvorved Hov Vig kunne tørlægges.

Ringholm Gods 1912.

Ringholm

Det indvundne land mellem Ringholm og Nykøbing blev i 1873 solgt til overretssagfører C. Fr. Vilh. Schytte tillige med selve Ringholm. Og her opførte han 1877 en net hovedbygning med 18 værelser (hvortil materiale blev hentet fra en nedrevet teknisk skole ved Kongens Nytorv), samt de fornødne avlsbygninger med mejeri. Hovedbygningen var et vidtløftigt hattemagerslot i tidens stil, med både tårne og spir, kviste og karnapper, med veranda og en balkon der løb langs sydsiden af bygningen. Her blev desuden anlagt have og park.

Til gården hørte godt 200 tdr. land, fortrinsvis frugtbar dyndjord, men også eng, der blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumpeværk. I 1894 tilplantedes et større areal ved Øster Lyng med skov. Der udvikledes således et større landbrug på Ringholm.

Familien Schytte førte stort hus og var ikke uden ambitioner. Datteren Frida viste allerede i 6-års alderen udprægede evner for violinspil, modtog undervisninmg af kendte navne fra Det Kongelige Kapel, og afsluttede uddannelsen ved musikkonservatoriet i paris som nitten-årig. Siden koncerterede hun i ind- og udland, blev kejserlig russisk hofviolinist, og giftede sig 1897 med den tyske maler Friedrich von Kaulbach. Søsteren var mere praktisk anlagt, og det blev hende, der sammen med moderen, kom til at videreføre gården, da overretssagføren døde i 1896. Moderen indsatte nu en herregårdspension på Ringholm omkring 1901.

I den underste etage lå mod syd spisesalen, samt et par værelser med døre til haven. Et par trin højere var den store dagligstue og en lukket veranda, desuden 3-4 andre værelser. På første sal var tårnværelserne og de øvrige rum for pensionens gæster. Naturligvis hørte også en badebro til pensionen.

Ringholm Dæmningen blev gennembrudt 3. februar 1935 af højvandet som stormen havde fremkaldt, voldsomme vandmasser stod ind gennem brudet, og ikke kun Ringholms arealer blev oversvømmet, for flere ejendomme langs Østerlyngvej, samt Gasværksvej, hvor man på Gasværket slukkede for gassen af frygt for en eksplosion. På billedet samler man vragrester fra den gamle Mølle, som blev ødelagt under vandmasserne.

Gårdens drift tog Henriette Schytte sig af. Hun havde lært landbrug. Foruden den sædvanlige landbrugsvirksomhed hørte en stor have til gården, og her dyrkedes grøntsager, salater og frugt af forskellig art. I et særligt skur blev drevet kunstig champignonavl, hvilket var højst usædvanligt dengang. Det var også denne datter der påbegyndte øggepakkeriet i Nykøbing. Idet hele taget var hun meget fortagsom. De udskårne møbler var hendes værk, gårdens regnskaber blev ordnet af hende, men hvad folk mest bemærkede ved hende var dog hendes udseende: Hun var kortklippet og gik af praktiske grunde i mandfolketøj - det vakte opsigt.

I den almindelige bevisthed blev ringholm i disse år en slags herregård, et slot, et gods, og som sådan indgik det i literaturen, bla. i Gustav Bauditz` Pastor von Grabow, hvor "Traneholm" beboedes af jægermesterinde Ochsenthal, født baronesse Mascaut, eller i den senere roman af Ole Storm, hvor Birkholmenes ejer kaldtes godsejer.

Henriette Schytte købte senere det inddæmmede areal ved Hov Vig. Men dæmningen her viste sig at være dårligt vedligeholdt, og under julestormen i 1902 brød vandet igennem og oversvømmede Rindholms jorder helt op til Lindeallè, Østerlyngvej og Jernbanens remise. Vandmøllen på dæmningen mellem havnen og Ringholm løb varm i nattens løb og brændte. Herefter blev Hov Vig overtaget af den største prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør N. Nielsen, Klitborg, for 4.000,00 kr.

I 1915 solgte Henriette Schytte Ringholm. På dæmningen mod havnen var blevet opført en hollandsk vindmølle, som dels formalede korn, og dels aqnvendtes til udpumpning af vandet fra jordene, dog var der også installeret en dieselmotor til dette formål.

Under vinterstormen i 1935 brød vandet imidlertid gennem dæmningen på dette sted og rev møllen omkuld, hvorved de bagerste marker blev oversvømmet. Byens gasværk og vandværk, som lå på lave arealer, blev sat ud af spillet.

Med årene udvikledes landbrugsdriften på Ringholm yderligere. Man leverede store mængder mælk og mange svin til mejeriet og slagteriet i Nykøbing, ligesom man en tid havde et stort fjerkræhold. Senere blev driften ændret således at man lagde vægt på gartneriprodukter.

Fakta:

Bygget 1877 i grundmur, opført i to stokværk, og rummer en stor og herskabelig lejlighed.

Avlsbygningerne er solide, grundmurede huse.

1947 opførtes en vognport med maskinhus i nordsiden, og værksted i sydsiden.

1950 byggedes en tårnsilo.

1951 byggedes maskinhus, og et kartoffelhus.

Der hørte til gården 5 tjenestehuse med ialt 6 lejligheder.

Besætningen bestod af 45 køer og 45 ungkreaturer, samt 20 grisesøer og en del fedsvin.

Gården drives med en del gartneriafgrøder, bl.a. asparges og ærter.

Ringhol omfatter arealer, der skabtes ved inddæmningsarbejder i årene 1869-72, hvorved øen Ringholm, hvor gårdens bygninger ligger, blev landfast.

Denne landvinding foretoges af overretsprokurator C. F. V. Schytte.

1896 overtoges gården af datteren, der i 1915 solgte til P. B. la Cour.

Senere ejes den af grev Schel, proprietær Kjeldgård Petersen og dyrlæge Johansen.

1941 fik den igen ny ejer A/S Beauvais v. Inspektør K. Hansen.

Kildehenvisning: Uddrag af: Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989.--SOC 17. sep 2011, 13:34 (CEST)Kildehenvisning: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow.--SOC 1. nov 2012, 13:39 (CET)

---

Ringholm beskrevet 1832

Gengivelse af bogens tekst om Ringholm

I fjorden ligge 2 holme store og lille Ringholm kaldede, hvortil Nord fra kan kjøres med Vogne over Ejnæs dvs. Ege-Næs dvs. Næsset med Egene, det nord fra mod disse Home udflydende Næs.

Lille Ringholm er lav, flad, opfyldt med Steen og i Højvande overskyldes den let.

Store Ringholm derimod er Nord til Syd opstigende, høj, brat faldende mod Syd, bestaar af rød Sand, med et godt lag Leer øverst. Arealet af den sidste = 17½ Tdr. Ld.

Farvandet øst derfore opfyldt med store Steen, hvorpaa en Mængde Sælhunde, som ej fanges.

Kilde: Ods- og Skippings-Herrederne topografisk beskrevne af Dr. J.H.Larsen, 1832.

--ses 8. feb 2012, 11:23 (CET)