Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sj. kirke"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Nykøbing Sjælland kirke''' Nykøbing kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke, men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske un...') |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Nykøbing kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke, men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var Højby anneks til Nykøbing, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing som anneks til Højby, og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før. | Nykøbing kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke, men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var Højby anneks til Nykøbing, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing som anneks til Højby, og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før. | ||
| + | Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i mår 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i Nykøbing med annekskirken i Højby, og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i Nykøbing nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen. | ||
| − | + | Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør. | |
| − | |||
| − | |||
Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir. | Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir. | ||
Nykøbing kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae. | Nykøbing kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae. | ||
| + | |||
| + | ''Kildemateriale: Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 2. jul 2011, 21:19 (CEST) | ||
Versionen fra 2. jul 2011, 20:19
Nykøbing Sjælland kirke
Nykøbing kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke, men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var Højby anneks til Nykøbing, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing som anneks til Højby, og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før.
Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i mår 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i Nykøbing med annekskirken i Højby, og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i Nykøbing nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.
Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.
Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.
Nykøbing kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.
Kildemateriale: Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.--SOC 2. jul 2011, 21:19 (CEST)
